Kapitel 8

Tro på Herren Jesus Kristus

Tro på Jesus Kristus var en stærkt motiverende kraft i præsident Brigham Youngs liv. Hans tro på Frelseren og på Jesu Kristi gengivne evangelium satte ham i stand til at udholde alvorlige trængsler og prøvelser. Med denne tro drog han ud på utallige missioner; han udholdt trængslerne i Zions Hær; han forblev urokkelig og trofast overfor evangeliet og overfor profeten Joseph Smith i de vanskelige tider i Kirtland, hvor mange hellige forlod Kirken. Med denne tro ledte han de hellige til Saltsø-dalen og etablerede Guds rige der. Han sagde: »Hver eneste person, som tilhører denne kirke, må være trofast. De kan ikke leve alene ved synet, men må virkelig udøve tro på Herren Jesus Kristus for at nyde Helligåndens lys. Når de forsømmer dette, får verdens ånd magt over dem, og de bliver kolde og ufrugtbare og hentæres i mørke og åndelig død« (DNW, 25. apr. 1855, s. 2).

Brigham Youngs lærdomme

Tro på Herren Jesus Kristus er evangeliets første princip og kan kun forstås gennem Helligåndens kraft.

Det evangelium, som vi forkynder, er Guds magt til frelse; og det første princip i dette evangelium er … tro på Gud og tro på hans Søn Jesus Kristus, vor Frelser. Vi må tro på, at han er den person, han er skildret som i de hellige skrifter … Vi må tro på, at den selvsamme Jesus blev korsfæstet for verdens synder (DBY, s. 153).

I kan sige, at Herren og hans evangelium ikke er nogen opmærksomhed værd, eller I kan bøje jer for dem (DBY, s. 153).

For at forstå evangeliets første principper – for at forstå dem ret, må et menneske have den visdom, som kommer oppefra; det må oplyses af Helligånden … det må selv nyde frelsens velsignelser for at kunne fortælle andre om dem (DBY, s. 152).

Den mindste lille smule visdom, som nogen har fået, er en gave fra Gud. Vi modtager disse sandheder og går fra herlighed til herlighed … og får viden om alle ting og bliver guder, ja Guds sønner. Disse er de celestiale. Det er dem, som Herren har udvalgt gennem deres lydighed. De har ikke hånligt afvist sandheden, da de hørte den. Det er dem, der ikke hånligt har afvist evangeliet, men som har anerkendt Jesus og Gud i deres sande person, som har anerkendt englene i deres sande person. Det er dem, der arbejder for menneskeslægtens frelse (DBY, s. 152).

Tro på Kristus er en gave fra Gud, som opnås gennem tillid, lydighed og retfærdige gerninger.

Når man tror på evangeliets principper og udvikler tro, som er en gave fra Gud, tilføjer han mere tro, og føjer tro til tro. Han skænker sine skabninger tro som en gave; men hans skabninger besidder fra naturens side privilegiet at tro, at evangeliet er sandt eller falsk (DBY, s. 154).

Hvis vi taler om evangeliet rent abstrakt, er det Guds kraft ved hvilken verdener skabes og er blevet skabt, og er en gave fra Gud til dem, som tror på og adlyder hans befalinger. På den anden side handler ingen levende intelligente skabninger, uanset om de tjener Gud eller ej, uden tro. Han kunne lige så godt påtage sig at leve uden at ånde som at leve uden troens princip. Men han må tro på sandheden, adlyde sandheden og efterleve sandheden for at opnå den kraft fra Gud, som kaldes tro (DBY, s. 153).

Vi har pligt til at stole på vores Gud; dette er det grundlæggende for alt det, vi selv kan gøre (DBY, s. 154).

Modtag for jeres egen skyld det aldrig med et tvivlende hjerte, når I læser åbenbaringerne, eller når I hører Guds vilje med jer (DBY, s. 155).

Vor himmelske Fader åbenbarer ikke altid sit forsyns skjulte værk for sine børn, ej heller viser han dem slutningen fra begyndelsen, for de må lære at stole på ham, som har lovet at kæmpe vores kamp og krone os med sejr, hvis vi er lige så trofaste som Abraham (DBY, s. 156).

Når folk har for vane at filosofere over ethvert punkt og kun sætte deres lid til det, som vi kalder menneskets fornuft, risikerer de konstant at begå fejl. Men sæt et menneske i en situation, hvor det er nødt til eller er tvunget til at have tro på Jesu Kristi navn for at opretholde livet, og det bringer ham til et punkt, hvor han selv vil vide det. Og lykkelige er de, som går gennem prøver, hvis de bibeholder deres retskaffenhed og deres trofasthed i deres kaldelser (DBY, s. 154).

Retfærdige gerninger er et bevis på og en styrkelse af tro.

For at forklare, hvor megen tiltro vi bør have til Gud, ville jeg, hvis jeg skal bruge et udtryk, der passer mig, sige ubetinget tiltro. Jeg har tro på min Gud, og den tro er i overensstemmelse med de gerninger, jeg udfører. Jeg har ingen tiltro til tro uden gerninger (DBY, s. 155).

Hvis blot folk ville være fulde af gode gerninger, vil jeg forsikre dem om, at de vil have tro i nødens stund (DBY, s. 154).

Når troen springer frem i hjertet, vil gode gerninger følge, og gode gerninger vil øge den rene tro i dem (DBY, s. 156).

Jeg tror, at når vi har gjort alt, hvad vi kan, så er Herren forpligtet, og vil ikke skuffe den trofaste; han vil gøre resten (DBY, s. 155).

Når en person sættes i omstændigheder, hvor han umuligt kan få den mindste smule til at opretholde livet med, vil det da være hans privilegium at udøve tro på, at Gud vil brødføde ham, ja, ham, som ville få en ravn til at samle et stykke tørret kød op fra et sted, hvor der var overflod og kaste det ned til den sultende mand. Når jeg ikke kan brødføde mig selv med de midler, som Gud har givet mig, da er tiden inde til, at han udøver sin evne til at være forudseende på en usædvanlig måde for at dække mine behov. Men når vi kan hjælpe os selv, er det vores pligt at gøre det (DBY, s. 155).

Mange gode mennesker, som har meget af Herrens Ånd, har en naturlig evne til at tvivle, og har så lidt selvtillid, at de nogle gange tvivler på, om de virkelig er hellige eller ej. De tvivler ofte, når de ikke burde. Så længe som de vandrer ydmygt for Gud, holder hans befalinger og overholder hans ordinanser, føler sig villige til at give alt for Kristus og gøre alt, som vil fremme hans rige, har de aldrig grund til at tvivle, for Ånden vil vidne for dem, om de er af Gud eller ej (DBY, s. 155).

Hvis de sidste dages hellige vil benytte sig af deres privilegier og udøve tro på Jesu Kristi navn og konstant dag for dag leve i Helligåndens glæde og fylde, er der intet på jordens overflade, som de kan bede om, som ikke vil blive givet dem. Herren venter på at kunne være meget gavmild mod dette folk og udøse rigdomme, ære, herlighed og kraft over dem, så de kan have alt i overensstemmelse med de løfter, han har givet gennem sine apostle og profeter (DBY, s. 156).

Forslag til studium

Tro på Herren Jesus Kristus er evangeliets første princip og kan kun forstås gennem Helligåndens kraft.

Hvorfor giver vores tro på Herren Jesus Kristus os håb?
Hvilke bestemte ting sagde præsident Young, at vi må tro for at have tro på Jesus Kristus?
Hvorfor er tro på Jesus Kristus evangeliets første princip? (Se også Moroni 7:33–34; Trosartiklerne 1:4). Hvordan kan vi ifølge præsident Young komme til en forståelse af tro på Kristus som evangeliets første princip?
Hvem er »dem, der arbejder for menneskeslægtens frelse«?

Tro på Kristus er en gave fra Gud, som opnås gennem tillid, lydighed og retfærdige gerninger.

Hvordan kan vi udvikle tro på Kristus? Hvad vil det sige at føje »tro til tro«? (Se også Alma 32:26–28).
Hvorfor må vi tro, adlyde og efterleve sandheden for at opnå tro? (Se også Alma 32:21).
Hvorfor sagde præsident Young, at »vi har pligt til at stole på vores Gud«? (DBY, s. 154). (Se også Ether 12:6–7). Hvordan viser vi vores tillid til Gud? (Se også Ether 3:11–12).
Hvilken indflydelse har menneskelig fornuft på tro? Hvordan kan vi selv vide, hvordan vi står med Gud? Hvordan påvirker vores tro på Jesus Kristus vores følelser for os selv?
Præsident Young sagde: »Lykkelige er de, som går gennem prøver, hvis de bibeholder deres retskaffenhed og deres trofasthed i deres kaldelser.« Hvordan kan vi bibeholde vores tro og retskaffenhed i svære tider? Hvordan har jeres tro og retskaffenhed hjulpet jer til med succes at konfrontere modgang? (Se også Helaman 12:3; Alma 32:6).

Retfærdige gerninger er et bevise på og en styrkelse af tro.

Hvordan forklarede præsident Young forholdet mellem tro og gerninger?
Hvad sagde præsident Young, at vi må gøre for at modtage Herrens hjælp? Hvad forventer Herren af dem, som føler sig »villige til at give alt for Kristus og gøre alt, som vil fremme hans rige«?
Hvad lovede præsident Young dem, som vil »udøve tro på Jesu Kristi navn og konstant dag for dag leve i Helligåndens glæde og fylde«? Hvad vil resultatet blive, hvis vores bønner følges af en sådan tro og inspiration? (Se også L&P 46:30; Helaman 10:5).