Kapitel 45

De sidste dage

Da Brigham Young blev ordineret til apostel, fik han befaling om at »gå ud og samle de udvalgte som en forberedelse til Herrens kommes store dag« (HC, 2:188). Han var på mission i England, hvor hans medapostle indledte et komplet program for missionering, udgivelse af læsemateriale og for at berede omvendte til at emigrere til den unge Kirkes hovedsæde i Amerika. I en rapport til profeten Joseph Smith, hvori de i detaljer angav deres indsats, skrev ældste Young: »Evangeliet udbredes, djævlene brøler for så vidt, som jeg kan se … de samler ukrudtet, hveden samles, nationer skælver, og riger vakler, ›menneskers hjerte svigter dem af frygt, og på grund af det, som kommer over verden‹« (HC, 4:114). Som kirkeleder i næsten endnu 40 år lærte Præsident Young de hellige at fortsætte Herrens forløsende værk og ikke at være bange for den tumult, der blev profeteret om angående de sidste dage.

Brigham Youngs lærdomme

De sidste dage vil være en tid med stor tumult.

Alt det, som vi indtil nu har hørt og erfaret, er knap indledningen til den tale, som vil blive holdt. Når der ikke længere gives vidnesbyrd fra ældsterne, og Herren siger til dem: »Kom hjem; jeg vil nu holde min egen tale til nationerne,« så er alt det, som I nu kender, knap nok en indledning til den tale, der vil blive holdt med ild og sværd, uvejr, jordskælv, hagl, regn, lyn og torden og frygtelige ødelæggelser. Hvad gør det med ødelæggelse af et par jernbanevogne? I vil høre om store byer, som nu beundres af folk, synke i jorden og tjene som grav for indbyggerne. Havet vil gå over sine breder og opsluge store byer. Sult vil sprede sig over nationerne, og land skal rejse sig imod land og rige imod rige og stater imod stater, i vores eget land og i udlandet; og de vil ødelægge hinanden og ikke bryde sig om deres naboers eller families blod og liv eller deres eget liv (DBY, s. 111–112).

Der har i lange tider ikke været en dag, ikke siden den sande Kirke blev ødelagt efter apostlenes tid, som krævede gudfrygtige mænds og gudfrygtige kvinders tro og energi og den Almægtiges visdom og magt så meget, som dette folk kræver det i denne tid. Det har aldrig været nødvendigt; der har aldrig været en tid på jordens overflade, fra den tid da Kirken blev ødelagt, og præstedømmet blev taget fra jorden, hvor helvedes porte og jord og helvede har været så bitre og rasende og opirrede mod Gud og guddommelighed på jorden, som de er nu (DBY, s. 112).

Djævelen er lige så meget imod Jesus nu, som han var, da der var oprør i himmelen. Og mens Djævelen øger sit tal ved at få folk til at blive onde, øger Jesus Kristus også sit tal og sin styrke ved at få folk til at være ydmyge og retfærdige. Den menneskelige familie går til valgurnerne efter en tid, og de ønsker at vide, hvilket parti der vil vinde (DBY, s. 112).

Retskaffenheden vil vinde ved verdens ende.

Den tid vil komme, hvor hvert knæ skal bøje sig og hver tunge bekende og anerkende ham, og når de har levet på jorden og hånligt har afvist tanken om et højere væsen og åbenbaringer fra ham, vil de falde med skam og ydmyge sig for ham og udbryde: »Der er en Gud! O Gud, vi afviste dig engang og troede ikke dit ord og regnede dine råd for intet, men nu bøjer vi os i skam, og vi anerkender, at der er en Gud, og at Jesus er Kristus.« Denne tid vil komme, helt sikkert. Vi har troen på Herren Jesu evangelium (DBY, s. 112–113).

Hvad vil de gøre? De vil høre om Zions visdom, og nationernes konger og herskere vil komme op til Zion for at forhøre sig om Herrens veje og søge den store viden, visdom og forståelse, som tilkendegives gennem den Højestes hellige (DBY, s. 113).

De bliver nødt til at bøje deres knæ og erkende, at han er Gud, og at Jesus Kristus, som led for verdens synder, virkelig er dens Forløser; at han ved at udgyde sit blod har forløst mænd, kvinder, børn, vilde dyr, fugle, fisk, selve jorden og alt, som Johannes så, hørte og priste i himlen [se Åb 5:13] (DBY, s. 113).

Efter en tid vil verden omvendes efter profetens ord, og vi vil se retfærdighedens herredømme komme til, og synd og misgerning bliver nødt til at forlade den. Men det ondes magt og principper, hvis man kan kalde det principper, vil aldrig vige det mindste for Frelserens retfærdige fremmarch, kun når de slås tilbage lidt efter lidt, for vi skal indtage jorden med magt. Ja, med troens mentale magt og gennem gode gerninger vil evangeliets fremmarch øges, spredes, vokse og få fremgang, til jordens nationer vil mærke, at Jesus har ret til at regere som Konge for nationerne, som han gør som konge for de hellige (DBY, s. 113).

Ved I, at det er den elvte time for Satans regering på jorden? Jesus kommer for at regere, og alle I, som frygter og skælver på grund af jeres fjender, hold op med at frygte dem, og lær at frygte for at fornærme Gud, frygte at overtræde hans love, frygte at gøre noget ondt mod jeres broder eller mod noget menneske på jorden. Frygt ikke Satan og hans magt, ej heller dem, som kun har magt til at slå legemet ihjel, for Gud vil bevare sit folk (DBY, s. 114).

Efterhånden som den tid, som vi lever i, skrider frem, skimter vi opfyldelsen af profetierne og forberedelsen til vor Herre og Frelsers andet komme, og at han skal bo på jorden. Vi venter, at løgnens skjul skal fejes bort, og at byer, nationer, regeringer eller riger, som ikke tjener Gud og lytter til principperne om sandhedén og religion, helt vil forgå og ødelægges (DBY, s. 114).

Tusindårsriget vil være en tid med enhed, fred og tempeltjeneste.

Tusindårsriget består af dette – at ethvert hjerte i Kirken og Guds rige er ét; riget øges, så det vil overvinde alt, som er imod himmelens system, og Satan bindes, og der sættes segl på ham. Alle andre ting vil være, som de er nu, vi skal spise, drikke og have tøj på (DBY, s. 115).

Lad folket være helligt, og jorden under deres fødder vil være hellig. Lad folket være helligt og fyldt med Guds Ånd, og ethvert dyr og krybdyr vil være fyldt med fred; verdens jord vil frembringe af sin styrke, og frugterne deraf vil være kød for mennesket. Jo mere renhed der findes, desto mindre strid; jo mere venlige vi er imod vores dyr, desto mere vil freden øges, og de vilde dyrs vilde natur vil forsvinde. Hvis folk ikke vil tjene djævelen et eneste øjeblik mere, så længe de lever, hvis denne forsamling er i besiddelse af den ånd og beslutsomhed, så er tusindårsriget her i dette hus. Lad denne bys indbyggere have den ånd hos sig, lad folket i dette territorium være i besiddelse af den ånd, og her er tusindårsriget. Lad hele folket … være i besiddelse af den ånd, og her er tusindårsriget, og sådan vil det spredes over hele verden (DBY, s. 115–116).

I tusindårsriget, når Guds rige er oprettet på jorden i kraft, hellighed og fuldkommenhed og ondskabens regering, som har hersket så længe, er undertrykt, vil Guds hellige have privilegiet at bygge deres templer, og når de går ind i dem så at sige blive søjler i Guds templer [se Åb 3:12], og de vil gøre arbejde for deres døde. Da vil vi se vores venner komme frem og måske nogle, som vi her har kendt … Og vi vil modtage åbenbaringer for at kende vores forfædre helt tilbage til fader Adam og moder Eva, og vi vil gå ind i Guds templer og udføre arbejde for dem. Da vil [børn] blive beseglet til [forældre], til kæden er komplet tilbage til Adam, så der vil være en komplet præstedømmekæde fra Adam til sidste led.

Dette vil være de sidste dages helliges arbejde i tusindårsriget (DBY, s. 116).

Vi bør helliggøre os for at forberede os til Jesu Kristi andet komme.

Vær ikke for ivrige efter, at Herren skal fremskynde sit værk. Lad vores iver være centreret på én ting, nemlig helliggørelse af vores eget hjerte, rensning af vores følelser, forberedelse af os selv til de begivenheder, der nærmer sig. Dette bør være vores bekymring, dette bør være vores bestræbelse, dette bør være vores daglige bøn og ikke at have travlt med at se de onde blive besejret (DBY, s. 117).

Om verden skal brændes op om et år eller om tusind år er komplet ligegyldigt for jer og mig. Vi har det evige livs ord, vi har privilegiet at kunne opnå herlighed, udødelighed og evigt liv – vil I opnå disse ting? (DBY, s. 117).

Vi har Guds rige at skulle opbygge og Zion at skulle forløse. Vi skal helliggøre os, så vi kan være rede til at blive optaget med den Førstefødtes Kirke, og hvis vi forbedrer os hver dag og time, da vil vi blive ret- færdiggjort, hvis vi dør. Men hvis vi fortsætter med at leve, må vi blive sande hellige eller miste Guds herligheds fylde, som skal åbenbares (DBY, s. 444).

Herrens tid kender jeg ikke; men han er god, langmodig og tålmodig, og hans vrede varer stille ved, og det vil den, til nåden er helt opbrugt, og da vil dommen herske. Jeg ved ikke hvordan, jeg ønsker heller ikke at vide det nu. Det er nok for os at vide, hvordan vi skal tjene Gud og efterleve vores religion, og således vil vi vokse i nåde for Gud (DBY, s. 117–118).

Forslag til studium

De sidste dage vil være en tid med stor tumult.

Hvilke prøvelser vil der ifølge præsident Young komme i de sidste dage? Hvorfor vil disse domme komme over jorden?
Hvad sagde præsident Young ville være den eneste grund til, at forfølgelse af Kirken ville ophøre?
Hvordan fortsættes krigen i himlen stadig på jorden i dag? Hvad kræves der af »gudfrygtige mænd og gudfrygtige kvinder« i de sidste dage?

Retfærdigheden vil vinde ved verdens ende.

Hvordan vil de onde på jorden reagere, når de »vil høre om Zions visdom«?
Hvad bør vi lære at frygte i denne »elvte time for Satans regering på jorden«? Hvordan kan vi forblive helt rolige, hvad angår retfærdighedens fjender?
Præsident Young sagde, at de onde vil »slås tilbage« og »evangeliets fremmarch øges« gennem »troens mentale magt og gennem gode gerninger.« Hvordan kan tro være en »mental magt«? Hvordan besejrer gode gerninger ondskab? Hvordan kan vi hjælpe med til, at evangeliets fremmarch »øges, spredes, vokse[r] og få[r] fremgang«?

Tusindårsriget vil være en tid med enhed, fred og tempeltjeneste.

Hvad er tusindårsriget ifølge præsident Young? (Se også L&P 43:30–31; 88:110).
Hvordan vil jorden og dens indbyggere gøres fredfyldte og hellige?
Hvad vil de sidste dages helliges arbejde være i tusindårsriget?

Vi bør helliggøre os for at forberede os til Jesu Kristi andet komme.

Præsident Young sagde, at vi bør helliggøre os for at forberede os til Jesu Kristi andet komme. Hvordan bliver vi helliggjorte? (Se også Helaman 3:35; L&P 20:31).
Hvorfor bør vi ikke bekymre os om, præcist hvornår tusindårsriget kommer?