Kapitel 44

Guds rige på jorden og Israels indsamling

Den 26. juli 1847. kun få dage efter de første pionerer kom til Salt Lake-dalen, gik præsident Young og en lille gruppe præstedømmeledere op på en bakke nord for det område, som senere skulle blive Salt Lake City. De gav bakken navnet Ensign Peak til minde om Esajas’ profeti: »Så rejse han et banner for et folk fra det fjerne … og se, det kommer hurtigt og let« (Es 5:26). Præsident Young fortalte siden hen, at det var den bakke, som han havde set i et syn, at det var et sted, hvor de hellige ville blomstre op, hvor Guds rige kunne blive opbygget, og det sidste dages Israel indsamles. I de næste år bragte missionærer evangeliets budskab ud til verden, og tusinder af nyomvendte hellige kom til Salt Lake-dalen. I dag finder opbygningen af Guds rige og Israels indsamling sted i hundredvis af lande. Præsident Young sagde:»Israels indsamling er så vigtig en del af det store værk, som vi er en del af at den optager en stor del af vores tanker, og vi er altid ivrige efter at fremme den med alle de rette midler og indflydelse« (BYL).

Brigham Youngs lærdomme

Guds folk søger at opbygge Guds rige.

De mennesker, som sidder foran mig, er, sammenholdt med mange tusinder som er på jorden, Guds folk … Lige så snart vi på rette vis kan dele principperne for kraft, lys, intelligens, rigdom, himmelen og om jorden, lige så hurtigt vil de blive skænket dette folk (DBY, s. 438).

Det rige, som Daniel så, vil vokse frem af denne Kirke. Dette er det folk, som Daniel så, som vil fortsætte med at vokse og spredes og have fremgang [se Daniel 2:44]; og hvis vi ikke er trofaste, vil andre tage vores plads, for dette er den Kirke og det folk, som vil eje riget i al evighed (DBY, s. 438).

Det er vores værk at frembringe Zion og opføre Guds rige i dets fuldkommenhed og skønhed på jorden (DBY, s. 443).

Det rige, som vi taler om, forkynder om og prøver at opbygge, er Guds rige på jorden, ikke på stjernehimmelen ej heller i solen. Vi prøver at oprette Guds rige på jorden, som alt, hvad der har med mennesket at gøre – deres følelser, deres tro, deres følelser, deres ønsker og alle deres livs gerninger – tilhører, så de kan regeres åndeligt og timeligt af det (DBY, s. 339).

Når Guds rige er fuldt ud etableret og oprettet på jorden og har forrang frem for alle andre nationer og riger, vil det beskytte alle folkets rettigheder, lige meget hvad de tror, hvad de taler for, eller hvad de tilbeder (DBY, s. 440).

Jeg har for mange år siden lært, at Herren står ved roret … hvis vi ikke arbejder nøjagtigt efter hans retningslinier, vil vores arbejde være forgæves. Dette er min erfaring fra begyndelsen. I enhver del af vores liv må vi lære at arbejde helt efter sandheden. Det er op til os at vide, hvad der skal gøres, og så gøre det. Selvom der ikke er nogen jordisk vinding ved at opnå det, kan vi sandelig prøve; og hvis vi af al magt prøver, vil denne gerning i det mindste vise et resolut og beslutsomt sind, når det smykkes med tålmodighed og udholdenhed. Og hvis vi med al vores resolutte indsats stadig ikke kan nå vores mål, vil Herren ret sikkert løfte sin hånd og give sejren (DBY, s. 411).

Hvis dette folk lever op til de principper, som de har accepteret, vil de kunne rådgive nationerne; for vi bygger på en retfærdig grundvold, og vores principper er sandhed, retfærdighed og hellighed. Lad os stå ved disse principper, til de tilintetgør dårskaben … og vi bliver lærere i visdom for nationerne (DBY, s. 441).

Hvad vil blive det endelige resultat af genoprettelsens evangelium og de sidste dages helliges skæbne? Hvis de er trofaste mod det præstedømme, som Gud har skænket os, vil evangeliet revolutionere hele menneskehedens verden; jorden vil blive helliget, og Gud vil forherlige den, og de hellige vil bo på den i Faderens og Sønnens nærhed (DBY, s. 438).

Guds riges værk omfatter Israels indsamling.

Vi har et formål, og det er at få indflydelse blandt alle jordens indbyggere med det formål at oprette Guds rige i dets retfærdighed, magt og herlighed og at ophøje guddommens navn og få det navn, ved hvilket vi lever, til at blive agtet over alt, så han kan blive æret, så hans arbejde må blive æret, og så vi selv kan blive æret og vise os værdige til at være hans børn (DBY, s. 438–439).

Vi skal opbygge … Zion, indsamle Israel og forløse jordens nationer [se L&P 115:4–6]. Dette folk skal udføre dette værk, uanset om vi ser det blive fuldført eller ej. Dette er i vores hænder (DBY, s. 437).

Det kræves af os at sørge for, at Israels hus får forkyndt evangeliet (DBY, s. 437).

Vi indsamler nu [1863] Abrahams børn, som er kommet fra Joseph og hans sønner, nærmere betegnet gennem Efraim, hvis børn er blandet blandt alle jorden nationer (DBY, s. 437).

Hvem er Israel? Det er dem, som er af Abrahams slægt, som modtog løftet gennem deres forfædre [se 1 Mos 22:17–18] og alle resten af menneskenes børn, som har modtaget sandheden, og også Israel. Mit hjerte står dem altid nær, når jeg går til Guds nådes trone (DBY, s. 437).

Israel er spredt blandt alle jordens nationer; Efraims blod er blandet med hele jordens blod. Abrahams efterkommere er blandet med hele menneskehedens oprørske efterkommere (DBY, s. 437).

Øboerne [i Stillehavet] og de indfødte i [Amerika] er af Israels hus – af Abrahams sæd, og løftet tilhører dem; enhver af dem vil før eller siden blive frelst i Guds rige eller blive udryddet, både rod og gren (DBY, s. 437).

At være i besiddelse af og beholde evangeliets ånd, indsamle Israel, forløse og frelse verden, bør være det fremherskende ønske i hjertet hos Det Første Præsidentskab, Israels ældster og alle, der tjener i Kirken og Guds rige (DBY, s. 137).

Guds rige kan ikke ødelægges.

Gud er begyndt at oprette sit rige på jorden, og hele helvede og dets djævle kæmper imod det. Helvede åbner sit gab og udsender dets djævle og deres djævleunger. Hvorfor? For at ødelægge Guds rige på jorden. Men de kan ikke gøre det (DBY, s. 442).

Hvis der er noget hjerte eller nogen ånd i denne by, eller andre steder, som med frygt tænker, om vi skal ødelægges, eller om denne Kirke vil bestå og blive stor i kraft på jorden i overensstemmelse med Guds tjeneres forudsigelser, vil jeg sige til alle skælvende sjæle, at I ikke behøver have sådan en frygt. I behøver kun være bange for én ting, og det drejer sig om jer selv, at I ikke skal forlade det lys, som Herren har givet jer, og vandre i mørke, vende tilbage til verdens usle ting og begære verdslige ting i deres syndige tilstand (DBY, s. 442).

Når de onde har magt til at slukke solen, så den ikke længere skinner, når de har magt til at bringe elementernes virke til ophør, standse hele naturen og gøre den Almægtiges trone til deres fodskammel, kan de da overveje at standse »mormonismen« og komme på tværs af himmelens uforanderlige formål [se L&P 121:33]. Folk kan forfølge det folk, som tror dens lære, rapportere og udgive løgne for at bringe prøvelser over deres hoved; jord og helvede kan forene sig i ét stort hold mod den og udøve deres onde kraft i videste omfang, men den vil stå så fast og urokkelig midt i det hele som evighedens søjler. Folk kan forfølge profeten og dem, som tror og opretholder ham; de kan fordrive de hellige og slå dem ihjel, men dette påvirker ikke »mormonismens« sandheder den mindste tøddel, for de vil bestå, når elementerne skal smelte af brændende hede, og himlene bliver rullet sammen som en pergamentrulle, og jorden skal forgå [se Es 34:4; L&P 88:95] (DBY, s. 442-443).

I det hjælpeløse barn ved moders bryst ser vi en mand, en apostel, en hellig – ja generationer af mænd med riger, troner og herredømmer. Da bliver dette lille menneskes liv fyldt med store og mægtige resultater, og dets værdi er uberegnelig. Hvis dette er tilfældet med et lille barn, hvad kan vi så vente os at udvikle i dette børnerige? Vi kan se frem til alt, hvad der har med storhed og godhed, magt og kraft, herredømme og herlighed at gøre. Hvor nidkært bør vi da ikke beskytte dette spirende riges rettigheder? Hvor nidkære og konstante bør vi være i at bibeholde dets interesser og støtte dets love og hellige institutioner! (DBY, s. 439).

Mit hjerte er trøstet. Jeg ser Guds folk, at de er,blevet jaget, uddrevet, bortdrevet fra menneskenes nærhed. Jordens og helvedes magter har stræbt efter at ødelægge dette rige på jorden. De onde har haft held med at gøre dette i tidligere tider, men dette rige kan de ikke ødelægge (DBY, s. 442).

»Det er Guds rige eller intet.«

Guds rige er det eneste, som har sand værdi [se Matt 6:33]. Alt andet er ikke værd at eje, hverken her eller herefter. Uden det, ville alt andet være som et tørt træ, der er klar til at brændes – det fortæres helt, og asken driver i alle retninger (DBY, s. 444).

For mig er det Guds rige eller intet på jorden. Uden det ville jeg ikke give en døjt for alverdens rigdom, herlighed, prestige og magt, for som duggen på græsset forsvinder disse ting og glemmes, og som græssets blomster visner de og findes ikke længere. Døden sætter den mest magtfulde monark på linie med den fattigste, sultende betler; og begge skal stå frem for Kristi domstol for at stå til ansvar for det, de har gjort, mens de levede [se Åb 20:12] (DBY, s. 444–445).

Hos os er det Guds rige eller intet; og vi vil bevare det eller dø i forsøget – selvom vi ikke skal dø i forsøget. Det er en trøst for mange at være forsikrede om, at vi ikke skal dø i forsøget; men vi skal leve i forsøget. Vi vil bevare Guds rige, i live; og hvis vi ikke bevarer det, vil vi opleve, at vi dør, ikke blot timeligt men også en evig død. Så vælg at leve (DBY, s. 445).

Hvis I giver noget til opbyggelse af Guds rige, så giv det bedste I har. Hvad er det bedste, I har, som I kan give til Guds rige? Det er de talenter, som Gud har givet jer. Hvor mange? Alle sammen. Hvilke smukke talenter! Hvilken smuk gave! … Lad os hellige enhver evne, som vi har, til opbyggelsen af Guds rige, og I vil fuldføre det hele (DBY, s. 445).

Forslag til studium

Guds folk søger at opbygge Guds rige.

Hvad får det jer til at føle at vide, at I som medlem af Kirken er en del af indsatsen for at opbygge Guds rige på jorden? Hvilke ansvar medfører dette? Hvilke velsignelser vi vil få, når Guds rige fuldt ud er oprettet på jorden?
Hvordan kan vi sikre os, at vores gerninger er fuldt ud i overensstemmelse med det, som Herren har fastsat?
Hvordan kan Kirkens medlemmer blive »lærere i visdom for nationerne« enkeltvis og samlet?
Hvad er »de sidste dages helliges skæbne,« hvis vi er trofaste?

Guds riges værk omfatter Israels indsamling.

Hvordan kan vi »vise os værdige« til vores stilling som Guds børn? Hvordan kan jeres handlinger vise Herren ære og ærbødighed?
Hvem tilhører Israels hus? Hvordan kan I deltage i indsamlingen af Israels hus?

Guds rige kan ikke ødelægges.

Hvilke beviser ser I på, at Satan og hans følgesvende virkelig prøver at ødelægge Guds rige i dag? Hvordan kan vi styrke vores familie, så den kan modstå deres bestræbelser? Hvordan kan den viden, at Guds rige ikke kan ødelægges, give os styrke til at modstå fristelser og udholde prøvelser?
Hvad er ifølge Præsident Young den eneste frygt, som vi må bekymre os om som medlemmer af Kirken? Hvad kan vi gøre for at sikre os, at denne frygt ikke bliver til virkelighed? Hvordan kan jeres tro på Gud og jeres studium af skrifterne hjælpe jer med at slippe af med det, som I måtte være bange for?

»Det er Guds rige eller intet.«

Hvorfor tror I, at præsident Young sagde, at Guds rige er det eneste, som er værd at eje? Hvad betyder, »det er Guds rige eller intet« for jer?
Hvilke talenter og gaver er I villige til at give til opbyggelsen af Guds rige?