Kapitel 41

Tempelordinanser

Da forfølgelserne tog til og nødvendigheden af at forlade Nauvoo trængte sig ind på de hellige, arbejdede præsident Brigham Young i templet for at velsigne de hellige med hellige ordinanser før deres afrejse. Han skrev, at en dag »modtog 143 personer deres begavelse i templet … Den længsel, som de hellige har vist efter at modtage ordinanserne, og den længsel, som vi har haft efter at betjene dem, har været af en sådan art, at jeg helt har hengivet mig til Herrens arbejde i templet nat og dag uden mere end fire timers søvn i gennemsnit i døgnet, og jeg tog kun hjem én gang om ugen« (HC, 7:567). Da han kom til Vesten, udpegede præsident Young straks et sted til et nyt tempel. Han ledede opførelsen af fire templer i Utah — i Salt Lake City, St. George, Manti og Logan – men kun templet i St. George blev færdigt, mens han levede. Den 1. januar 1877 talte han, med ben så svage at han måtte bæres ind i lokalet i en stol, til en forsamling, som var sammen for at indvie den nederste etage af templet i St. George, og sagde: »Vi har privilegier, som ikke nydes af andre på jordens overflade … Når jeg tænker på dette emne, ønsker jeg, at syv tordenskrald kunne vække folk« (DNSW, 16. jan. 1877, s. 1).

Brigham Youngs lærdomme

Templerne er Guds hus, hvor der udføres hellige ordinanser for at berede de hellige til ophøjelse.

Nogle kan spørge, hvorfor vi bygger templer. Vi bygger templer, fordi der ikke er noget hus på hele jordens overflade, som er blevet opført til Guds navn, som på nogen måde kan måle sig med hans person, og som han derfor kan kalde sit hus. Der er steder på jorden, hvor Herren kan komme og hvile, hvis han vil. Det kan være på høje bjergtoppe eller i en hule eller steder, hvor syndige mennesker aldrig har sat sine besmittede fødder (DBY, s. 393–394).

Han kræver af sine tjenere, at de bygger ham et hus, som han kan komme til, og hvor han kan gøre sin vilje kendt (DBY, s. 394).

»Kræver Herren af os, at vi bygger et tempel?« Det kan jeg sige, at han kræver, lige såvel som han har krævet, at der blev bygget andetsteds. Hvis I spørger: »Bror Brigham, kender du noget til dette; har du nogensinde fået åbenbaring fra himmelen om det?« Jeg kan oprigtigt svare, at det hele tiden er i mine tanker (DBY, s. 411).

Vi skal bygge templer. Denne lov er givet menneskene (DBY, s. 393).

Vi kan ikke … udføre Guds højere ordinanser i ordets rette forstand på rette vis for folket … før vi har bygget et tempel til dette formål (DBY, s. 394–395).

Nogle siger: »Det bryder jeg mig ikke om at gøre, for vi har aldrig begyndt at bygge et tempel, uden helvedes klokker er begyndt at ringe.« Jeg ønsker at høre dem ringe igen (DBY, s. 410).

Vi har bygget templer i Kirtland og Nauvoo; og kimede helvedes klokker ikke hele tiden, mens vi byggede dem? Det gjorde de, hver uge og hver dag (DBY, s. 410).

Jeg har med Herrens og dette folks hjælp besluttet at bygge ham et hus. I kan spørge: »Vil han hvile deri?« Han kan gøre, som han finder for godt; jeg kan ikke diktere Herren. Men vi vil bygge ham et hus, så han, hvis han finder det for godt at aflægge os et besøg, kan have et sted at være, eller hvis han skulle sende nogle af sine tjenere, vi da kan have passende faciliteter til dem. Jeg har bygget et hus til mig selv, og det har de fleste af jer også, og skal vi ikke nu bygge Herren et hus? (DBY, s. 411).

Har vi brug for et tempel? Det har vi for at berede os til at gå gennem porten ind i byen, hvor de hellige hviler. De ordinanser, der er nødvendige for dette … kan ikke [udføres], hvor der ikke er noget passende sted. Vi ønsker et tempel, ikke for den offentlige forsamling, men for præstedømmet, hvor vi fuldt ud kan arrangere og organisere præstedømmet i dets orden og grader [Det Aronske og Det Melkisedekske] for at administrere præstedømmets ordinanser for de hellige til deres ophøjelse (DBY, s. 394).

Templet vil være til begavelser – til præstedømmets organisering og instruktion (DBY, s. 412).

Vi har privilegiet at træde ind i et tempel, som er bygget til Guds navn, og modtage dette hus’ ordinanser med alle de nøgler og velsignelser, som bereder os til at træde ind til livet [se L&P 132:22]; vi har også privilegiet at udføre ordinanser for vores far og mor, vores bedstefædre og bedstemodre, for dem, som er hensovet uden evangeliet (DBY, s. 394).

Kun dem, som sammen med os har oplevet tempelordinanserne, kender selv den tilfredshed, der er i at vide, at vi virkelig er Herrens og Frelserens kolleger, at vi bærer en ydmyg del af dette frelsesværk; at vi har privilegiet at modtage og adlyde sandheden og sikre os den lykke, som kun evangeliet bringer, og ikke kun udføre disse ordinanser for os selv, men at gøre det nødvendige arbejde for vores forældre og forfædre, som er hensovet uden evangeliet, så de også kan få livets vand og blive dømt i kødet, som mennesker dømmes [1 Pet 4:6]. Det er et privilegium, en velsignelse, som ingen kan fornemme, medmindre han selv har den. Vi er glade for gennem vores tro og følelser gennem åbenbaringens Ånd, som er i os, at vide at vores arbejde er blevet godkendt af Herren. Vi har nydt stor glæde af hinandens selskab, de ældre, de midaldrende og de unge har glædet sig og fundet glæde i dette herlige værk (DBY, s. 419–420).

Det er op til os at gøre det, som Herren kræver af os, og overlade resultatet til ham. Det er op til os at arbejde med glæde og god vilje; og hvis vi bygger et tempel, som er en million dollars værd, og det kræver al vores tid og alle vores midler, bør vi forlade dette med et glad hjerte, hvis Herren i sit forsyn beder os om at gøre dette. Hvis Herren tillader vores fjender at drive os bort fra det, jamen, da vil vi forlade det med lige så stor glæde i hjertet, som når vi nyder en velsignelse. Det er os ligegyldigt, hvad Herren gør, eller hvordan han råder over sine tjeneres arbejde. Men når han befaler, skal hans folk adlyde. Vi bør være lige så glade for at bygge dette tempel, selvom vi i forvejen vidste, at vi aldrig vil gå ind i det, når det er bygget færdigt, som vi ville være hvis vi vidste, at vi skulle leve her et tusinde år for at nyde godt af det (DBY, s. 411).

I må gøre arbejdet, ellers vil det ikke blive gjort. Vi vil ikke have, at nogen beklager sig over dette tempel. Hvis I ikke kan påbegynde det med glæde og bygge det med glæde, så tag til Californien, jo hurtigere desto bedre. Lav jer en guldkalv, og tilbed den. Hvis jeres følelser for frelsens ordinanser, for jer selv, jeres levende og døde ikke er fremherskende i jeres hjerte, i jeres handlinger og i alt, hvad I ejer, rejs! Betal jeres gæld, hvis I har nogen, og gå i fred, og bevis over for Gud og alle hans hellige, at I er det, som I hævder at være gennem jeres gerninger (DBY, s. 417–418).

Vi … har privilegiet at have viden, som intet andet folk har haft siden Adams dage, som er at have et færdigt tempel, hvor alle Gud hus’ ordinanser kan skænkes hans folk. Brødre og søstre, forstår I dette? (DBY, s. 393).

Tempelbegavelsen gør det muligt for os en dag at vende tilbage til Herrens nærhed.

De forberedende ordinanser … som blev udført [i templet i Kirtland], havde, selvom de blev fulgt af engles betjening og Herren Jesu tilstedeværelse, blot af en svag lighed med Herrens hus’ ordinanser i deres fylde; og dog tænkte mange gennem djævelens tilskyndelser, at de havde modtaget alt og vidste lige så meget som Gud. De er faldet fra og er gået til helvede. Men vær forsikrede om, brødre, at der kun er få, meget få af Israels ældster på jorden nu, som kender betydningen af ordet tempelbegavelse. For at kende den, må de erfare; og for at erfare, må der bygges et tempel (DBY, s. 415–416).

Lad mig give jer en kort definition. Jeres tempelbegavelse er at modtage alle ordinanserne i Herrens hus, som er nødvendige for jer, når I har forladt dette liv, for at I kan gå tilbage til Faderens nærhed og gå forbi engle, som står vagt (DBY, s. 416).

Hvem i denne forsamling har modtaget og forstår en sådan tempelbegavelse? … Nøglerne til denne begavelse findes blandt jer, og tusinder har modtaget den, så djævelen med alle sine hjælpere ikke skal tro, at han igen kan tilintetgøre det hellige præstedømme på jorden ved at slå nogle få ihjel, for det kan han ikke. Gud har for sidste gang løftet sin hånd for at forløse sit folk, de ærlige af hjertet, og Lucifer kan ikke standse ham (DBY, s. 416).

Det er så absolut nødvendigt, at de hellige modtager de højere ordinanser i Guds hus, før denne korte tilværelse kommer til en ende, så de fuldt ud kan være forberedt til at gå forbi de engle, der står vagt, og som viser vej ind til det celestiale rige og ind til Guds nærhed (DBY, s. 395).

Guds hus’ ordinanser er til den menneskelige families frelse. Vi … har fået overdraget frelsens nøgler til menneskene fra himmelen af den almægtige Herre; og såfremt der er nogen, som har nøglerne, er det vigtigt, at de bruges til den menneskelige families frelse. Opførelse af templer, steder hvor frelsens ordinanser udføres, er nødvendig for at udføre forløsningsplanen, og det er et herligt emne at tale til de hellige om (DBY, 396–397).

Til tider har jeg lyst til at tale strengt til mænd og kvinder, som indgår pagter uden at forstå beskaffenheden af de pagter, som de indgår, og som kun gør sig en lille eller slet ingen anstrengelse for at leve op til dem (DBY, s. 396).

Nogle ældster drager ud til nationerne og forkynder livets og frelsens evangelium og vender hjem uden en dybere forståelse af pagtens beskaffenhed. Det står i Bibelen, at enhver bør indfri sine egne løfter, selv hvis det skader ham [se Præd 5:4–5]. På denne måde vil I vise al skabningen og Gud, at I er fulde af retskaffenhed (DBY, s. 396).

Beseglingsordinanserne kan for evigt binde Adams retfærdige efterkommere ved præstedømmets myndighed.

Der er mange af Guds hus’ ordinanser, der skal udføres i et tempel, som er rejst udelukkende til dette formål. Der er andre ordinanser, som vi kan udføre uden et tempel. I ved, at I har modtaget nogle — dåb, håndspålæggelse for Helligåndens gave … og mange af de velsignelser, som folket har modtaget, har vi privilegiet at modtage uden et tempel. Der er andre velsignelser, som ikke kan modtages, og ordinanser som ikke vil blive udført i overensstemmelse med den lov, som Herren har åbenbaret, uden at de udføres i et tempel, som er opført til dette formål … Når vi kommer til … beseglingsordinanserne [for de døde], det hellige præstedømmes ordinanser for at sammenføje præstedømmets kæde fra fader Adam til nu ved at besegle børn til deres forældre, ved at blive beseglet til vores forfædre osv., kan disse ikke udføres uden et tempel. Når ordinanserne udføres i det tempel, som vil blive opført, vil [børn] blive beseglet til deres [forældre], og dem, som er hensovet, helt tilbage til fader Adam. Dette skal gøres, fordi præstedømmets kæde på jorden er brudt. Præstedømmet har forladt menneskene, men først og fremmest har menneskene forladt præstedømmet. De har overtrådt lovene, ændret ordinansen og brudt den evige pagt [se Es 24:5], og præstedømmet forlod dem, men ikke før end at de havde forladt præstedømmet. Dette præstedømme er blevet genoprettet, og ved dets myndighed skal vi sammenføjes med vores forfædre gennem beseglingsordinansen, til vi vil danne en fuldkommen kæde fra fader Adam ned til jordens ende [se L&P 128:18]. Denne ordinanse kan ikke udføres andre steder end i et tempel, og børn kan heller ikke besegies til deres forældre noget andet sted end i et tempel … Da vil forældrene efter at have modtaget deres tempelbegavelse blive beseglet for tid og evighed, og de vil igen få børn; de er avlet og født i pagten, og de er retmæssige arvinger til riget, de besidder rigets nøgler. Børn, som er født af forældre, før disse indgår pagtens fylde, skal besegies til dem i et tempel for at blive retmæssige arvinger til præstedømmet. Det er sandt, at de kan modtage ordinanserne, de kan modtage deres tempelbegavelse og blive velsignet sammen med deres forældre, men forældrene kan alligevel ikke gøre krav på dem efter loven i evigheden, hvis ikke de er beseglet til dem. Således vil kæden ikke kunne blive fuldkommen, uden at denne beseglingsordinanse udføres (DBY, s. 399–401).

Hvis det ikke var for det, som er åbenbaret om beseglingsordinanserne, kunne børn, der er født uden for pagten, ikke blive beseglet til deres forældre (DBY, s. 397).

Beseglingsordinansen skal udføres her … til generationerne er kædet fuldkommen sammen gennem beseglingsordinanserne tilbage til fader Adam. Derefter har vi fået befaling om at samles, om at gå ud fra Babylon [se L&P 133:14] og helliggøre os og opbygge vores Guds Zion ved at bygge byer og templer og forløse lande fra deres uciviliserede tilstand, indtil jorden er helliggjort og beredt til, at Gud og englene kan bo på den (DBY, 407).

Forslag til studium

Templerne er Guds hus, hvor der udføres hellige ordinanser for at berede de hellige til ophøjelse.

Hvorfor bygger vi templer? Hvorfor får opførelsen af templer »helvedes klokker … [til] at ringe«? Hvorfor tror I, at præsident Young sagde: »Jeg ønsker at høre dem ringe igen«?
Hvordan gør tempeltjeneste os til »Herrens og Frelserens kolleger«? Hvordan kan vi vide, at »vores arbejde er blevet godkendt af Herren«?
Præsident Young sagde: »Vi vil ikke have, at nogen klager sig over dette tempel.« Hvorfor er »glæde og god vilje« og villig lydighed påkrævet for at bygge templer og for at tilbede i templet? Hvad har I gjort, som har hjulpet jer til ikke at klage over at bygge templer og tilbede i templet? Hvorfor skal frelsens ordinanser være »fremherskende« i vores hjerte og handlinger?

Tempelbegavelsen gør det muligt for os en dag at vende tilbage til Herrens nærhed.

Hvad belærte præsident Young om angående tempelbegavelsen?
Hvilke farer er der ved at indgå pagter uden at forstå deres hellige beskaffenhed? Hvordan kan vi forstå vores pagters beskaffenhed og gøre os en »anstrengelse for at leve op til dem«? Hvordan kan vi hjælpe vores børn til at forstå helligheden i de pagter, der indgås i templet?

Beseglingsordinanserne kan for evigt binde Adams retfærdige efterkommere ved præstedømmets myndighed.

Hvad vil det sige at danne en »komplet kæde fra fader Adam ned til jordens ende«? Hvilket ansvar har vi for at danne denne kæde? (Se også L&P 128:18). Hvordan kan det velsigne os og vores familie nu og i fremtiden at danne sådanne sammenføjninger?
Hvordan hjælper beseglingordinansen os med at »gå ud fra Babylon og helliggøre os og opbygge vores Guds Zion«?
Hvad kan I gøre for at templets beseglingsordinanser får fuld virkning i jeres liv? Hvad føler I, når I indser, at I kan skabe evige familiebånd med jeres forfædre, jeres efterkommere og jeres nærmeste familie? Hvordan påvirker denne viden jeres følelse med hensyn til at efterleve evangeliet hver dag?