Kapitel 43

Søgen efter sandheden og et personligt vidnesbyrd

Præsident Brigham Youngs søgen efter sandheden om Gud blev endelig løst gennem et enkelt vidnesbyrd fra en »mand uden veltalenhed … som kun kunne sige: ›Jeg ved gennem Helligåndens kraft, at Mormons Bog er sand, at Joseph Smith er en Herrens profet.‹« Præsident Young sagde: »Helligånden, som udstrålede fra den person, oplyste min forståelse, og lys, herlighed og udødelighed [blev] åbenbaret for mig.« (DNW, 9. feb. 1854, s. 4). Hele sit liv forsøgte han at efterleve evangeliets sandheder og erklærede: »Efterhånden som min alder skrider frem, håber jeg at skride frem i den sande viden om Gud og guddommelighed. Jeg håber at kunne vokse i den Almægtiges kraft og i indflydelse for at oprette fred og retfærdighed på jorden og bringe … alle, som vil lytte til retfærdighedens principper, til at få en ægte forståelse af kundskaben om Gud og guddommelighed, sig selv og den forbindelse, de har med himmelen og himmelske væsener … Jeg beder til, at dette vil være tilfældet, ikke blot med mig selv men med alle de hellige, så vi kan vokse i nåde og i viden om sandheden og blive fuldkommengjort for ham« (DNW, 10. juni 1857, s. 3).

Brigham Youngs lærdomme

Mange ønsker at finde sandheden, men ikke alle tager imod den.

Størstedelen af jordens indbyggere er tilbøjelige til at gøre ret. Det er sandt. Der er en vejleder i alle, som ville triumfere, hvis den fik lov, og lede til sandhed og dyd [se Moroni 7:15–17] (DBY, s. 423).

De ærlige af hjertet i hele verden ønsker at kende den rette vej. De har søgt den og søger den stadig. Der har hele tiden været folk på jorden, som af hele deres hjerte flittigt har søgt at kende Herrens veje. Disse mennesker har gjort godt i det omfang, de havde mulighed for det (DBY, s. 421).

Så længe de ikke begår synd på nådens dag, er der noget i alle mennesker, der ville glæde sig over at rejse sig og fornægte det onde og favne sandheden. Der er ikke et menneske på jorden så ondt, som, når det ser på sit eget hjerte, ikke ærer en Guds mand og en Guds kvinde – de dydige og hellige – og foragter sine fæller, der er i synd, som ham selv. Der er intet menneske på jorden på denne side af den frelsende nåde, medmindre han har syndet så meget, at Herrens Ånd er holdt op med at strides med ham og oplyse hans sind, som ikke glæder sig over det gode, det sande og det dydige (DBY, s. 421).

Det står skrevet, at nogle har øjne til at se med og ser ikke, ører til at høre med og hører ikke, og et hjerte, men de fatter ikke. I, som er åndeligt indstillet, som har jeres sinds klarsyn åbent … kan forstå, at kraften, som har givet jer fysiske følelser, er kraften fra den samme Gud, som giver jer forståelse af sandheden [se L&P 88:11–13]. Den sidstnævnte kraft er en indre kraft … Tusindvis af mennesker ved gennem deres indre og usynlige følelser ting, som har været, ting som er, og ting som vil forekomme i fremtiden, såvel som de kender farven på et stykke tøj gennem deres ydre fysiske syn. Når dette indre lys tages fra dem, bliver de mørkere, end de var før; de kan ikke forstå og vender sig bort fra det, som hører Gud til (DBY, s. 421–422).

Ånden, som bor i disse tabernakler, elsker fra naturens side sandheden, den elsker fra naturens side liv og intelligens, den elsker fra naturens side dyd, Gud og guddommelighed; men da den er så tæt forbundet med kødet, blandes deres følelser, og dette fællesskab bliver nødvendigt for at kunne have en fylde af glæde for begge [se L&P 93:33–34], Ånden er virkelig underkastet indflydelse af synd, som findes i det jordiske legeme og at blive overvundet af den og af djævelens magt, medmindre den konstant oplyses af den ånd, som oplyser alle mennesker, der kommer til verden, og gennem Helligåndens kraft, som gives gennem evangeliet (DBY, s. 422–423).

Overalt hvor Jesu Kristi evangelium er blevet forkyndt, enten i disse dage eller fordums, har det mødt en gruppe mennesker, for hvem evangeliet syntes elskeligt og guddommeligt, og ånden indeni har tilskyndet dem til at modtage det; men de føler sig så tæt knyttet til verden og har så mange interesser på spil, hvis de tager imod det, at de i sidste ende tænker, at det ikke vil gå an, og her har vi så krigen igen. Nogle få vil overvinde kødets ræsonnement og følge Åndens tilskyndelser, mens størsteparten af denne gruppe mennesker overtales af smålige overvejelser og holder sig til deres afguder (DBY, s. 434).

Vi har alle ansvar for at søge viden og for at vidne om sandheden.

Hvorfor er vi her? For at lære at nyde mere og for at øge vores viden og erfaring (DNW, 27. sep. 1871, s. 5).

Vi vil aldrig høre op med at lære, medmindre vi falder fra … Kan I forstå det? (DNW, 27. feb. 1856, s. 2).

Hvis vi har mulighed derfor, vil vi berige vores sind med viden og fylde disse dødelige boliger med rige skatte af himmelsk visdom (MS, 25. okt. 1862, s. 630).

Al vores stræben efter viden er i Guds tjeneste, for alle disse bestræbelser er for at etablere sandheden på jorden, og for at vi kan vokse i viden, visdom, forståelse af troens kraft og i Guds visdom, så vi kan blive værdige til at bo i en højere eksistens og intelligens, end vi nu nyder (DNSW, 25. okt. 1870, s. 2).

Det er muligt for et menneske, der elsker verden, at overvinde den kærlighed og at få viden og forståelse, indtil det ser tingene, som de virkelig er; da vil han ikke elske verden men vil se den, som den er (DNW, 28. nov. 1855, s. 2).

Lad os søge Herren af hele vores hjerte, da vil vi blive adskilt fra verden; ingen vil elske det ene eller det andet eller noget som helst uden for at kunne gøre godt med det og for at fremme menneskehedens evige interesse og forberede dem til at blive ophøjet til udødelighed … Det er op til jer og mig at få visdom, så vi kan være beredte til at opnå ophøjelse og evigt liv i de riger, som nu findes i evigheden (DNW, 14. maj 1853, s. 3).

En mand eller kvinde, som ønsker at kende sandheden, bør, når han eller hun hører Guds Søns evangelium forkyndt i sandhed og enkelthed, bede til Faderen i Jesu Kristi navn, om dette er sandt. Hvis de ikke gør dette, prøver de at bilde sig selv ind, at de er så ærlige, som nogen mand og kvinde på jordens overflade kan være; men det er de ikke, de er skødesløse, hvad angår deres egen bedste interesse (DBY, s. 430).

Vent, til I har søgt og undersøgt og har fået visdom til at forstå, hvad vi forkynder … Hvis det er Guds værk, vil det bestå [se ApG 5:38–39] (DBY, s. 435).

Det er både en pligt og et privilegium for sidste dages hellige at vide, at deres religion er sand (DBY, s. 429).

Lad alle selv få viden om, at dette værk er sandt. Vi ønsker ikke, at I skal sige, at det er sandt, før I ved, at det er det; og hvis I ved det, er denne viden lige så god for jer, som hvis Herren kom ned og fortalte jer det (DBY, s. 429).

Det er et særligt privilegium og en velsignelse fra Helligånden for enhver sand troende selv at kende sandheden (DBY, s. 429).

Jeg vil ikke have, at mænd skal komme til mig eller mine brødre for at få et vidnesbyrd om sandheden af dette værk; men lad dem tage den guddommelige sandheds skrifter, og deri er vejen anvist for dem så tydeligt, som et vejskilt viser den rette vej for den trætte rejsende. Der bliver de vejledt om ikke at gå til … nogen apostel eller nogen af Israels ældster, men til Faderen i Jesu navn og bede om den viden, de har brug for. Kan de, som ærligt og oprigtigt gør dette, modtage viden? Vil Herren vende sig bort fra det ærlige hjerte, som søger sandheden? Nej, det vil han ikke; han vil vise dem sagens kendsgerninger gennem Åndens åbenbaringer. Og når sindet er åbent for åbenbaringer fra Herren, forstår det dem hurtigere og meget lettere end noget, som ses med det naturlige øje. Det er ikke det, vi ser med vores øjne – de kan bedrages – men det, der åbenbares af Herren fra himmelen, som er sikkert og urokkeligt og bestandigt for evigt (DBY, s. 429–430).

Vi må have et vidnesbyrd om Herren Jesus, for at vi kan skelne mellem sandt og falsk, lys og mørke, ham, som er af Gud, og ham, som ikke er af Gud, og for at kunne bedømme alt, som det er … Der er ingen anden måde eller proces, som vil skole en person, så han kan blive en Guds hellig og forberede ham til celestial herlighed; han må have vidnesbyrdet fra Ånden om evangeliet inden i sig (DBY, s. 429).

I og jeg må have Jesu vidnesbyrd inden i os, ellers er det kun til liden nytte for os at foregive at være Guds tjenere. Vi må have det levende vidne inden i os (DBY, s. 430).

Sandheden tiltaler alle ærlige mennesker, det betyder intet, hvor enkelt den fortælles, og når den modtages, synes det, som om vi har vidst det hele livet. Det er de fleste sidste dages helliges vidnesbyrd, at da de først hørte evangeliet blive forkyndt … selvom det var helt nyt for dem, syntes det, som om de allerede forstod det, og at de måtte have været »mormoner« fra begyndelsen [se Joh 10:27] (DBY, s. 432).

Helligånden giver os viden om sandheden.

Mænd her rejser sig og siger, at de ved, at dette er Guds værk, at Joseph var profet, at Mormons Bog er sand, at åbenbaringerne gennem Joseph Smith er sande, og at dette er tidernes fyldes sidste uddeling, hvor Gud har udstrakt sin hånd for at indsamle Israel sidste gang og forløse og opbygge Zion … Hvor ved de det fra? Folk ved og vil fortsat vide og forstå mange ting gennem Åndens tilkendegivelser, som det gennem legemets indretning er umuligt på anden måde at sige. Meget af den vigtigste viden opnås alene gennem Helligåndens kraft … Det er den eneste måde, hvorpå viden om Guds usynlige ting kan viderebringes [se 1 Kor 2:9–14; 1 Kor 12:3] (DBY, s. 430).

Intet andet end Helligånden … kan bevise for jer, at dette er Guds værk. Mennesker, der ikke er inspirerede af Gud, kan ikke gennem deres verdslige visdom modbevise det eller tale imod det, ej heller kan de gennem visdom alene bevise, at det er sandt, hverken for sig selv eller for andre. At de ikke kan tale imod det beviser ikke, at det er Guds rige, for der er mange teorier og systemer på jorden, som ikke kan benægtes af verdens visdom, men som ikke desto mindre er falske. Intet andet end den Almægtiges kraft kan oplyse menneskenes forståelse og vise menneskesindet denne herlige sandhed (DBY, s. 430–431).

Hvordan kan vi skelne mellem den gode hyrdes stemme og en frem- meds stemme? Kan nogen besvare dette spørgsmål? Det kan jeg. Det er meget let. Til alle filosoffer på jorden siger jeg, at jeres øjne kan bedrages, det kan mine også; jeres øre kan bedrages, det kan mine også; en berøring af jeres hånd kan bedrage, det kan min også; men Guds Ånd, som fylder skabningen med åbenbaring og evighedens lys, kan man ikke tage fejl af – den åbenbaring, som kommer fra Gud, er aldrig forkert. Når en person, som er fyldt af Guds Ånd, erklærer himmelens sandhed, hører fårene det [se L&P 29:7], Herrens Ånd borer i deres inderste sjæl og synker dybt i deres hjerte; gennem Helligåndens vidnesbyrd tændes lyset i dem, og de ser og forstår selv (DBY, s. 431).

Der et kun ét vidne – et vidnesbyrd som bevis på Guds Søns evangelium, og det er Helligånden, som han gav af til sine disciple. Gør hans vilje, og vi vil vide, om han taler med Faderens myndighed eller af sig selv. Gør, som han befaler os at gøre; og vi skal vide, om læren er af Gud eller ej [se Joh 7:16–17]. Det er kun gennem Åndens åbenbaringer, at vi kan kende det, der hører Gud til (DBY, s. 431–432).

Vær flittige og bønsomme. Det er jeres privilegium selv at vide, at Gud lever, og at han udfører sit værk i disse sidste dage, og at vi er hans beærede tjenere. Lev for denne viden, og I vil modtage den. Husk jeres bønner, og hav en brændende følelse i ånden (LBY, s. 245).

Mit vidnesbyrd er baseret på erfaring, på min egen erfaring med det, som jeg har fået ved at betragte andre … Den himmelske sandhed tiltaler enhvers dømmekraft og deres tro og i endnu højere grad følelserne hos dem, som ønsker at være ærlige over for sig selv, Gud og deres næste … Hvis folk kan modtage lidt, beviser det, at de kan modtage mere. Hvis de kan modtage det første og andet princip med en oprigtig følelse, kan de modtage endnu mere (DBY, s. 433).

Mit vidnesbyrd er positivt … Jeg ved, at solen skinner, jeg ved, at jeg lever og er en skabning, og jeg vidner om, at der er en Gud, og at Jesus Kristus lever, og at han er verdens Frelser. Har I været i himmelen og lært det modsatte? Jeg ved, at Joseph Smith var en Guds profet, og at han fik mange åbenbaringer. Hvem kan modbevise dette vidnesbyrd? Enhver kan afvise det, men der er ingen i verden, som kan modbevise det. Jeg har fået mange åbenbaringer; jeg har selv set og hørt og ved, at disse ting er sande, og ingen på jorden kan modbevise dem. Øjet, øret og hånden, alle sanser kan bedrages, men Guds Ånd kan ikke bedrages; og når man inspireres af den Ånd, fyldes hele personen med viden, han kan se med åndelige øjne og kende det, som det ikke står i nogens magt at modsige. Det, som jeg ved om Gud, om jorden, om regeringen, har jeg modtaget fra himlene og kun gennem min naturlige evne, og jeg giver Gud æren og prisen (DBY, s. 433).

Når man har fået vidnesbyrd om sandheden, bør man søge retfærdighed i Guds rige.

Det er et af frelsens læres første principper at blive bekendt med vor Fader og Gud. Skrifterne lærer os, at det er evigt liv at »kende dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus [se Joh 17:3];« det vil sige, at intet menneske kan nyde eller beredes til evigt liv uden den viden (DNW, 18. feb. 1857, s. 4).

Vi har løftet om, at hvis vi først søger Guds rige og dets retfærdighed, vil alle nødvendige ting blive givet os i tilgift [se 3 Nephi 13:33]. Vi bør ikke nære mistillid men først søge at vide, hvordan vi skal glæde Gud vor Fader; søge at vide, hvordan vi kan frelse os selv fra de fejl, som findes i verden, fra mørke og mangel på tro fra forfængelige og bedragende ånder, som går ud blandt menneskenes børn for at bedrage; og vi bør lære at frelse og bevare os selv på jorden for at forkynde evangeliet, opbygge riget og etablere vor Guds Zion (DNW, 11. jan. 1860, s. 1).

Jeg … elsker at tænke på og tale om evige principper. Vores frelse består af at kende dem, og de er blevet til for at opmuntre og trøste os. Er det evige liv i mig, som lever af den evige sandhed, skabt til at blive ødelagt? Vil denne organisme nogensinde ophøre med at eksistere, så længe den lever af og ved evig sandhed? Nej … Søg til Herren for at have hans Ånd uden ophør i jeres indsats, indtil hans Ånd hviler i jer som en fortærende ild. Lad Herrens lys tændes i jer, og alt er vel (DNW, 11. jan. 1860, s. 2).

Vi har det evige livs ord, vi har privilegiet at opnå herlighed, udødelighed og evigt liv, men vil I opnå disse velsignelser? Vil I tilbringe jeres liv med at søge at opnå en plads i Guds rige, eller vil I lægge jer og sove og gå ned til helvede? (DNW, 1. okt. 1856, s. 3).

Stræb efter at være retfærdige, ikke for at være beregnende, men fordi retfærdigheden er elskelig, ren, hellig, smuk og ophøjende; den er til for at gøre sjælen lykkelig og fylde den med glæde, så meget, som det er muligt for mennesket, og fylde det med lys, herlighed og intelligens (DBY, s. 428).

Forslag til studium

Mange ønsker at finde sandheden, men ikke alle tager imod den.

Hvad leder ifølge præsident Young »størstedelen af jordens indbyggere« til at gøre det rette og søge efter sandheden?
Hvorfor er der mange, som ikke lever retfærdigt, selv efter at have fået vidnesbyrd om sandheden? Hvad har hjulpet jer mest med at leve i overensstemmelse med det vidnesbyrd, som I har udviklet?

Vi har alle ansvar for at søge viden og et vidnesbyrd om sandheden.

Hvad bør formålet med vores indsats for at søge viden være? Hvad kan vi gøre for at overvinde kærligheden til verdslige ting?
Hvordan kan vi selv kende Guds sandheder? Hvordan hjælper et vidnesbyrd om Jesus Kristus os med at skelne mellem sandhed og vildfarelse?

Helligånden giver os viden om sandheden.

Hvad er den eneste måde, hvorpå vi kan vide, at evangeliet er sandt, at Jesus er Kristus, og at vi er en del af Herrens værk? Hvilke erfaringer har lært jer, at Helligånden kan og vil påvirke jeres liv, hvis I lader den gøre det?
Hvorfor kan verdslig viden hverken bevise eller modbevise Guds eksistens og evangeliets sandhed? Vi kan bedrages gennem vores fysiske sanser i vores søgen efter sandheden, men hvad sagde præsident Young, at man »ikke kan tage fejl af«?
Hvorfor kunne præsident Young bære så stærkt et vidnesbyrd? Hvordan kan vi styrke vores vidnesbyrd? Hvad kan I gøre for at få et stærkere vidnesbyrd om Guds sandhed?

Når man har fået vidnesbyrd om sandheden, bør man søge retfærdighed i Guds rige.

Hvad lover Herren dem, som »først søger Guds rige og dets retfærdighed«?
Hvordan hjælper det at kende det, der hører Gud til, med at opnå frelse? Hvordan kan vi »opnå en plads i Guds rige«?