2014
Moroni 10:32
Januar 2014


Linje på linje

Moroni 10:32

Dette års GUF tema er en indbydelse fra Moroni til at følge Frelseren.

32 Ja, kom til Kristus, og bliv fuldkommengjort i ham, og fornægt jer selv al gudløshed; og hvis I fornægter jer selv al gudløshed og elsker Gud af al jeres kraft, sind og styrke, da er hans nåde tilstrækkelig for jer, så I ved hans nåde kan blive fuldkomne i Kristus; og hvis I ved Guds nåde er fuldkomne i Kristus, kan I ingenlunde fornægte Guds kraft.

Kom til Kristus

Skrifterne indeholder mange indbydelser til at komme til Kristus. Slå op på de få eksempler angivet herunder. Hvad lærer disse skriftsteder dig om velsignelserne ved at komme til Frelseren? Kan du finde flere skriftsteder med denne indbydelse?

Bliv fuldkommengjort i ham

Billede
Ældste Russell M. Nelson

»Vi behøver ikke blive fortvivlede, hvis vores oprigtige stræben mod fuldkommenhed synes så besværlig og endeløs. Fuldkommenheden venter. Den kan først blive fuldstændig efter opstandelsen og kun igennem Herren. Den venter alle, som elsker ham og holder hans bud.«

Ældste Russell M. Nelson, De Tolv Apostles Kvorum, »Fuldkommengørelse venter«, Stjernen, jan. 1996, s. 88.

Elsk Gud

Hvordan kan du vise din himmelske Fader, at du elsker ham? Overvej disse forslag og find selv på flere. Skriv det, du vil gøre, i din dagbog

  • Hold befalingerne.

  • Elsk og tjen andre.

  • Udfør kirkekaldelser.

  • Bed oprigtigt.

Hans nåde er tilstrækkelig for dig

Billede
Ældste Dallin H. Oaks

»Nogle kristne beskylder sidste dages hellige … for at fornægte Guds nåde ved at hævde, at de kan udvirke deres egen frelse. Vi besvarer denne beskyldning med … ›For vi arbejder flittigt … for at formå vore børn … til at tro på Kristus og til at blive forligt med Gud; for vi ved, at det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre‹ (2 Ne 25:23). Og hvad er ›alt hvad vi kan gøre‹? Det omfatter helt bestemt at vi omvender os (se Alma 24:11) og bliver døbt, holder budene og holder ud til enden.«

Ældste Dallin H. Oaks fra De Tolv Apostles Kvorum, »Er du frelst?«, Liahona, juli 1998, s. 63-64.

Nåde

»Ordet nåde, henviser, som det bliver brugt i skrifterne, hovedsageligt til den guddommelige hjælp og styrke, som vi modtager igennem Herren Jesu Kristi forsoning.«

Tro mod sandheden: Et evangelisk opslagsværk, 2005, s. 108.

Fuldkommen i Kristus

Fuldkommen, som det er brugt i skrifterne, betyder »fuldendt, fuldstændig og fuldt udviklet; fuldstændig retfærdig. Fuldkommen kan også betyde uden synd eller ondskab. Kun Kristus var fuldkommen. Kristi sande disciple kan blive fuldkomne ved hans nåde og forsoning« (Guide til Skrifterne, »Fuldkommen«, scriptures.lds.org).

Ingenlunde

Ingenlunde—overhovedet ikke; på ingen måde.

Billede
Product Shot from January 2014 New Era

Grafik: The Design Farm