Til styrke for de unge
Jeg erindrer ham altid
Måden, hvorpå vi holder sabbatsdagen hellig, er en ydre manifestation af vores pagt om altid at erindre Jesus Kristus.
Illustration: Ben Sowards
Jeg mindes, da jeg som 11-årig ærbødigt blev fulgt ind i kirkesalen i vores nye kirkebygning af min biskop, hvor han satte sig med mig foran nadverbordet. Han sagde: »Larry, du vil snart blive ordineret til diakon i Det Aronske Præstedømme. Ved du, hvilken særlig velsignelse og pligt det er?« Han fortalte mig, at jeg ville få det hellige ansvar at handle som Frelseren gjorde, ved at give nadverens hellige symboler til medlemmerne i vores forsamling. Jeg blev overvældet af storheden af det præstedømmekald, som jeg snart skulle modtage.
Min biskop bad mig om at lære de to nadverbønner udenad og tænke over, hvordan de passede i mit liv. Han sagde, at jeg måtte stræbe efter at gøre de ting, som nadverbønnerne beder os hver især om at gøre, hvis jeg skulle kunne handle på vegne af Frelseren og tilbyde nadveren til andre. Da jeg kom hjem, hjalp min far mig med at finde nadverbønnerne i både Lære og Pagter (20:76-79) og Mormons Bog (Moroni 4; 5). For første gang i mit liv læste jeg dem omhyggeligt. Jeg lyttede opmærksomt, når de blev bedt i kirken. Jeg grundede over ordene, mens brødet blev omdelt, men nadverpagtens fulde virkning blev tydelig, da jeg hørte disse ord i velsignelsen af vandet: »… at de altid erindrer ham.« Jeg spurgte mig selv: »Erindrer jeg ham altid? Hvad menes der med altid? Hvordan kan jeg altid erindre ham?« Hver gang jeg hører nadverbønnerne, bevæges jeg til at reflektere over samme spørgsmål.
Måden vi holder sabbatsdagen hellig på, er en ydre manifestation af vores pagt med vor himmelske Fader om altid at erindre Jesus Kristus. Sabbatsdagen bør være grundlaget for vores erindring af ham de næste seks dage i ugen.
Søndag er en dag, hvor vi sætter tempoet ned, holder pause og erindrer. Vi tager del i vore kirkemøder; reflekterer over vore velsignelser, stærke sider og ufuldkommenheder; søger tilgivelse; tager del i nadveren; og grunder over Frelserens lidelse for vores skyld. Vi forsøger ikke at blive distraheret af noget, der kunne forhindre os i at tilbede ham, for »på denne dag,« som Herren har sagt, »skal du ikke gøre andet« (L&P 59:13). Enhver aktivitet, vi deltager i på sabbatsdagen, bør handle om at erindre Kristus. Hvis vi foretager os noget, på et hvilket som helst tidspunkt på sabbatsdagen, som fjerner os fra at erindre Frelseren og tjene på sabbatten, som han ville have tjent, bør vi måske overveje det, vi laver. Husk, at sabbatten er en dag, der er beregnet til ikke blot »at hvile fra dit arbejde« men også »til at vise den højeste din hengivenhed« (L&P 59:10).
Vi må planlægge vores liv på en sådan måde, at der ikke er nogen undskyldning for at fjerne noget af helligheden fra Herrens dag. Det er en dag, hvor vi kan beskæftige os med det, der hører Herren til, en dag, hvor hele vores liv kan velsignes og fornyes ved at have hellige oplevelser alene og sammen med familien. Det er en dag til at berige vores ånd.
Brug lidt tid i dag på at lave en gennemtænkt plan over ting, som du vil gøre for at gøre sabbatsdagen til en hellig dag i dit liv. Udfør derefter din plan.
Husk Herrens vidunderlige løfte til dem, der på passende vis ærer sabbatten: »Og i den udstrækning I gør dette med taksigelse, med muntert hjerte og ansigtsudtryk … er jordens fylde jeres« (L&P 59:15-16). Har vi råd til at gå glip af disse velsignelser i familien og i vores eget liv?
Jeg tror på, at vi skal ære sabbatsdagen. Jeg bærer kraftigt, men ydmygt vidnesbyrd om, at det at holde sabbatsdagen hellig er en befaling fra Gud, som lever og elsker os hver især. Jeg vidner om, at hvis vi følger og efterlever det hellige mandat om at holde sabbatsdagen hellig, vil Herren til gengæld velsigne os, vejlede os og inspirere os til at løse de problemer, som vi møder.