Må jeg læse den bog?
Neil R. Cardon, Utah, USA
For ca. 50 år siden gik min missionærkammerat og jeg og bankede på døre i nærheden af Córdoba Universitet i Argentina, da en ung mand inviterede os indenfor i sin lejlighed. Det blev hurtig tydeligt, at han og hans bofæller kun havde inviteret os indenfor for at diskutere Guds eksistens.
Vi havde ikke lyst til at diskutere, så i stedet aftalte vi at mødes senere, hvor vi kunne tale om vores budskab i en stemning, der bidrog til læring. Da vi mødtes igen, forklarede den unge mand, hvorfor han troede på, at der ikke fandtes en Gud. Han sagde, at mennesket havde opfundet Gud på grund af menneskets behov for at tro på noget større, noget overnaturligt.
Da det blev vores tur, spurgte jeg: »Hvordan ved du, at USA findes?« Jeg vidnede om dets eksistens og spurgte, om der var andre beviser på, at det fandtes. Han sagde, at han havde læst om det i bøger og aviser. Jeg spurgte så, om han troede på mit vidnesbyrd og på det, han havde læst. Han svarede, at det gjorde han bestemt.
»Så vi kan ikke benægte vidnesbyrdene fra dem, der, som jeg, er fra USA,« sagde jeg. »Ej heller kan vi benægte vidnesbyrdene fra dem, der har skrevet om det.« Den unge mand var enig.
Jeg spurgte så: »Ud fra disse præmisser, kan vi så benægte vidnesbyrdene fra dem, der har set Gud og skrevet om deres oplevelse?« Jeg viste ham Bibelen og fortalte ham, at den indeholdt vidnesbyrd fra mænd og kvinder, der havde set og talt med Gud og Jesus Kristus. Jeg spurgte, om vi kunne benægte vidnesbyrdene fra Bibelen, og tøvende svarede han nej.
Derpå spurgte jeg: »Hvad ville du tænke om en bog, der er skrevet af andre end dem fra Bibelen, som så den samme Gud, som Bibelens forfattere?« Han svarede, at en sådan bog ikke fandtes.
Vi viste ham Mormons Bog og underviste ham om dets formål. Vi vidnede, at den var sand, og at Gud stadig kommunikerer gennem levende profeter den dag i dag.
Den unge mand sagde overrasket: »Jeg har kunnet modsige alle prædikanter fra andre kirker. I har noget, som jeg aldrig har hørt om før. Må jeg læse den bog?« Vi gav ham bogen og vidnede om den kærlighed, som Gud har til sine børn.
Vi kunne ikke mødes med denne unge mand igen, inden han vendte hjem til Bolivia, fordi semestret var ved at være forbi. Jeg bad dog til, at han ville læse bogen og modtage et vidnesbyrd.
I 2002 blev jeg kaldet til at tjene som præsident for en spansktalende gren på missionærskolen i Provo. En søndag fortalte jeg den ovenstående beretning til missionærerne. Bagefter fortalte en missionær fra Bolivia mig, at han havde hørt en ældre mand i sin stav berette sin omvendelseshistorie – den samme beretning, jeg lige havde fortalt.
Tårerne vældede frem. Efter 40 år modtog jeg et svar på mine bønner om den unge mand fra Bolivia. Han havde lært om Guds eksistens og om hans store plan for lykke. Jeg ved, at vi en dag skal mødes igen, og jeg vil fryde mig med ham i evangeliet.