Budskab fra Det Første Præsidentskab
Det bedste tidspunkt at plante et træ på
I det gamle Rom var Janus guden for al begyndelse. Han bliver ofte afbildet med to ansigter – et, der ser tilbage på fortiden og et, der ser frem mod fremtiden. På nogle sprog er måneden januar opkaldt efter ham. Begyndelsen af året var nemlig en tid til refleksion såvel som til planlægning.
Tusinder af år senere fortsætter traditionen i mange kulturer verden over med at lave nytårsforsæt. Naturligvis er det nemt at lave forsæt – det er noget helt andet at holde dem.
En mand, der havde lavet en lang liste med nytårsforsæt, var rimelig tilfreds med sin fremgang. Han tænkte for sig selv: »Indtil nu har jeg klaret min slankekur, jeg har ikke mistet besindelsen, jeg har overholdt mit budget, og jeg har endnu ikke beklaget mig over naboens hund. Men i dag er det den 2. januar, og vækkeuret har lige ringet, og det er på tide, at jeg kommer ud af sengen. Det vil kræve et mirakel at få min succes til at vare ved.«
Begynd forfra
Der er noget helt fantastisk håbefuldt ved en ny begyndelse. Jeg formoder, at vi på et eller andet tidspunkt alle har ønsket at begynde forfra med en ren tavle.
Jeg kan godt lide at få en computer med en ren harddisk. For en stund fungerer den perfekt. Men som dagene og ugerne går og jo flere programmer, man får installeret mere eller mindre bevidst, så begynder computeren at sætte ud, og noget, der før gik så hurtigt og effektivt, bliver trægt. Nogle gange fungerer den slet ikke. Bare det at få den i gang føles som en opgave, efterhånden som harddisken bliver proppet med alt muligt kaos og elektronisk affald. Nogle gange er den sidste udvej er at reformattere computeren og begynde forfra.
Mennesker kan på samme måde blive proppet med frygt, tvivl og tyngende skyld. De fejltagelser, vi har begået (både bevidste og ubevidste), kan tynge os, indtil det virker hårdt at gøre det, vi ved, vi burde gøre.
Med hensyn til synd findes der en vidunderlig reformatteringsproces kaldet omvendelse, der tillader os at rense vores indvendige harddisk for det rod, der bebyrder vores hjerte. Evangeliet viser os gennem Jesu Kristi mirakuløse og medfølende forsoning, hvordan vi renser vores sjæl for syndens snavs og endnu engang bliver nye, rene og uskyldige som et barn.
Men sommetider er det andre ting, der sløver os og holder os tilbage og skaber uproduktive tanker og handlinger, der gør det svært for os at komme i gang.
At få det bedste frem i os
At sætte sig mål er en værdig bestræbelse. Vi ved, at vor himmelske Fader har mål, for han har sagt, at hans gerning og herlighed er »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).
Vore personlige mål kan få det bedste frem i os. Men imidlertid kan nølen afspore vores beslutning om at lave og holde et forsæt. Vi udsætter sommetider det at begynde og venter på det helt rigtige tidspunkt at begynde på – årets første dag, begyndelsen på sommeren, når vi en dag kaldes som biskop eller hjælpeforeningspræsident, når børnene begynder at gå i skole, eller når vi går på pension.
Man behøver ikke vente på en opfordring for at begynde at bevæge sig i retning af ens retfærdige mål. Man behøver ikke vente på tilladelse til at blive den person, man er udset til at blive. Man behøver ikke vente på at blive bedt om at tjene i Kirken.
Vi kan sommetider spilde mange år på at vente på at blive udvalgt (se L&P 121:34-36). Men det er en falsk antagelse. Man er allerede udvalgt!
Jeg har til tider ligget søvnløs om natten og grublet over problemer, bekymringer og personlige sorger. Men uanset, hvor mørk natten er, så oplives jeg altid af denne tanke: I morgen tidlig står solen op.
Hver dag begynder med et nyt daggry – ikke blot for jorden, men også for os. Og med en ny dag følger en ny begyndelse – en mulighed for at begynde på ny.
Hvad gør vi så, hvis vi fejler?
Sommetider er det frygten, der holder os tilbage. Vi er måske bange for, at vi ikke slår til, at vi vil få succes, at vi bliver flove, at succesen vil forandre os eller at den vil forandre de mennesker, vi holder af.
Så derfor venter vi. Eller giver op.
En anden ting, vi må huske på, når vi sætter os mål, er dette: Vi vil med stor sandsynlighed lide nederlag – i det mindste på kort sigt. Men i stedet for at blive modløse, kan vi blive styrket. For denne forståelse fjerner presset for at være fuldkommen lige nu. Den giver fra begyndelsen en erkendelse af, at vi på et eller andet tidspunkt ikke vil kunne leve op til det. Visheden om dette vil fra begyndelsen fjerne det meste af overraskelsen og modløsheden ved fiaskoen.
Når vi griber vore mål an på denne måde, behøver fiaskoen ikke begrænse os. Husk på, at selv om vi ikke når vores endelige, ønskede destination lige med det samme, så har vi haft fremgang på den vej, der leder til den.
Og det har betydning – det har stor betydning.
Bare det at fortsætte rejsen, selv om vi ikke når målstregen, gør, at vi står bedre, end vi gjorde før.
Det er bedste tidspunkt at begynde på er nu
Et gammelt ordsprog lyder: »Det bedste tidspunkt for at plante et træ var for 20 år siden. Det næstbedste tidspunkt er nu.«
Det er noget vidunderligt og håbefuldt ved ordet nu. Der er noget styrkende ved det faktum, at hvis vi vælger at træffe et valg nu, kan vi bevæge os fremad i dette øjeblik.
Nu er det bedste tidspunkt at begynde på at blive den person, vi med tiden gerne vil være – ikke blot om 20 år, men i al evighed.
Undervisning ud fra dette budskab
Præsident Uchtdorf forklarede, at vi kan blive styrket, selv om vi ikke når vore mål. »Bare det at fortsætte rejsen, selv om vi ikke når målstregen, gør, at vi står bedre, end vi gjorde før.« Bed familien om at fortælle om oplevelser, hvor de lærte mere af processen end fra selve resultatet, såsom at dimittere fra skolen eller modtage en pris.
Foto fra iStockphoto/Thinkstock