Til Det Aronske Præstedømme: Forbered jer til beslutningernes årti
Måden I bærer præstedømmet på nu, vil forberede jer til at træffe de vigtigste beslutninger i fremtiden.
Sikke en glæde det er at være sammen med jer, brødre, som er samlet over hele denne verden. Jeg mindes ordene i salmen: »Se her! En mægtig styrke med banner, skjold og sværd går frem på livets slagmark i modig krigerfærd.«1 I er virkelig Guds kongelige hær, trofaste og ægte.
I aften ønsker jeg at tale til denne kongelige hærs yngste medlemmer – Det Aronske Præstedømme: Diakoner, lærere og præster, som sætter alt på spil på livets slagmark. Skønt I ikke husker det, meldte I jer til denne sag med en enkel beslutning, som I traf for længe siden i vores førjordiske tilværelse. Der i det store råd i himlen besluttede I jer for at adlyde jeres himmelske Faders og hans Søns, Jesu Kristi, vilje. Husk dette: I er Guds sønner, som besluttede sig for at følge Frelseren på det afgørende tidspunkt, og det gør jer virkelig til store mænd.
På grund af den guddommelige beslutning, som bestemte jeres evige fremgang, modtog I et fysisk legeme, opnåede handlefrihed til at vælge godt frem for ondt, og I udvikler jer nu og bereder jer på at tillægge jer Frelserens egenskaber. I er blevet døbt og har modtaget Helligånden. I er ved at lære, hvem I er, hvorfor I er her, og hvor I er på vej hen. Og nu har I modtaget Det Aronske Præstedømme!
Det Aronske Præstedømme er det forberedende præstedømme, som I har fået i denne forberedelsestid i jeres liv. Måden I bærer dette præstedømme på nu, vil forberede jer til at træffe de vigtigste beslutninger i fremtiden. Disse beslutninger omfatter at modtage Det Melkisedekske Præstedømme, tage i templet, tage på mission, få en uddannelse, vælge et erhverv og vælge en ledsager og blive beseglet for tid og al evighed i det hellige tempel. Der er en tid og et sted for alle vore beslutninger. Vær sikre på, at I træffer beslutninger på rette tid og sted. Alle disse beslutninger, som er afgørende for jeres liv, træffes i en meget travl, relativ kort periode, mens I er i tyverne – i løbet af det, jeg kalder »Beslutningernes Årti«.
Mens jeg uddannede mig til jetjagerpilot, forberedte jeg mig til at træffe sådanne afgørende beslutninger i en flysimulator. Fx øvede jeg mig i at beslutte mig for, hvornår jeg skulle springe ud af et fly, hvis brandalarmen lyste, og flyet begyndte at gå i spin, og jeg mistede kontrollen. Jeg husker en god ven, som ikke forberedte sig. Han ville finde en måde at slippe for simulatorøvelserne på og i stedet spille golf eller svømme. Han lærte aldrig proceduren for nødsituationer! Få måneder senere udbrød der brand i hans fly, og flyet gik brændende i spin mod jorden. Hans yngre andenpilot så brandalarmen, og eftersom han på forhånd havde lært, hvordan han skulle reagere, vidste han, hvornår han skulle springe ud af flyet og komme i sikkerhed ved hjælp af en faldskærm. Men min ven, som ikke havde forberedt sig på at træffe den beslutning, blev i flyet og døde i styrtet.
I det kommende årti vil jeres forberedelsestid være begrænset. Som aronske præstedømmebærere, er det vigtigt, at I forbereder jer nu. I bør på forhånd lære, hvordan I skal reagere, når I skal træffe vigtige beslutninger i løbet af de næste ti år af jeres liv. I skal vide, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det, når hver beslutning skal træffes. Husk på, at det kan være lige så dødbringende ikke at træffe en beslutning, som det kan være at træffe den forkerte beslutning. Mange af de beslutninger, I træffer, eller ikke træffer, får evige konsekvenser.
Tiden er inde til at blive Jesu Kristi disciple, hvilket vil sige at tage imod hans indbydelse: »… kom … og følg mig.«2 Det er den beslutning, vi traf i vores førjordiske liv. Nu bør vi træffe den igen her på jorden, hver dag og i enhver situation ved at påtage os Kristi navn, huske hans sonoffer og holde hans bud. Dette indgik vi pagt om at gøre, da vi blev døbt, og vi har mulighed for at forny disse pagter hver uge, når vi deltager i nadveren.
Tiden er inde til at organisere og forberede os selv til at have Helligånden som vores stadige ledsager. Det vil sige at gøre det, jeres forældre og ledere har lært jer at gøre – studere skrifterne, bede morgen og aften, være ren og velsoigneret, følge en plan, sætte sig og nå sine mål, være ærlig i sin omgang med andre, overholde forpligtelser og være værdige til det præstedømme, I bærer. Efterlev altid, altid de standarder, der er åbenbaret til profeter i hæftet Til Styrke for De Unge.
Tiden er inde til at beslutte, hvem jeres venner er, og til at blive værdige til en retskaffen, evig ægtefælle. Det er meget enkelt, brødre. Som min mor engang lærte mig: »Lige børn leger bedst.« Jeres jævnaldrende kan inspirere jer til at gøre store ting eller friste jer til at følge sære og ulykkelige veje. Sande venner gør det lettere at efterleve evangeliet. De beder os aldrig vælge mellem deres måder og Herrens måder. De hjælper os til at blive den slags personer, der tiltrækker andre sande venner. Og de hjælper os til at blive den slags person, som en retskaffen ægtefælle kan vælge at være sammen med for evigt. Hvis I ønsker at have den slags venner, så spørg jer selv: Er jeg den slags ven for andre? Er jeg den slags person, jeg ønsker, at min evige ægtefælle skal være?
Tiden er inde til at forberede jer til jeres mission. Afhængigt af jeres individuelle omstændigheder kan I være i stand til at tage på en forkyndende fuldtidsmission. Dette er vigtigt, men husk, at det er endnu vigtigere at tage i templet på vej til jeres mission. En mission er en uvurderlig mulighed for at holde tempelpagter ved at efterleve indvielsesloven – ved at give al jeres tid, gaver og talenter til Herren og tjene ham af hele jeres hjerte, kraft, sind og styrke. Jeg har altid tænkt, at de to år, I tjener, svarer til tiende af jeres tid de første 20 år af jeres liv. Men selv om I ikke er i stand til at tage på fuldtidsmission, kan I forberede jer til en dag i fremtiden, når tiden er inde, til at tage til templet for at indgå hellige pagter, så I kan modtage jeres evige velsignelser.
Tiden er inde til at forberede jer til uddannelse og beskæftigelse. Som unge mænd med Det Aronske Præstedømme befinder I jer i livets praktikperiode. Jeres indsats i skolen nu sætter jer i stand til at følge præsident Hinckleys råd i fremtiden – at få al den uddannelse, I kan.3 Beslut jer nu for at gøre jeres bedste i skolen og på jeres arbejdsplads. Så, vil I være klar til at åbne døren, når mulighederne opstår, og udnytte dem. Vi bør alle huske: »Til enhver er der givet en gave.«4 Udvikl jeres gaver og talenter. Unge mænd, udvælg under bøn jeres fag, uddannelse og jobs, der vil berede jer på større muligheder og mere ansvar i fremtiden.
Tiden er inde til at adlyde. I den førjordiske tilværelse var vi ikke selektivt lydige. Vi kunne ikke vælge og vrage, hvilke dele af den evige plan, vi ville følge. Jeg lærte den lektie den første aften, vi fløj solo under pilotuddannelsen, da vi alle fik denne instruktion: »Lav ikke akrobatiske mønstre, når I flyver om natten. I er nyuddannede piloter uden øvelse i instrumentflyvning.« Nogen tid derefter valgte en ellers god pilot og god ven at undlade at adlyde den ordre. Mens han lavede loops og rulninger på Texas’ nattehimmel, så han gennem taget på cockpittet og troede, at det var stjerner, han så over sig, men i virkeligheden så han lyset fra en boreplatform under sig. Han havde mistet orienteringen: Tyngdekraften mod flyet fik ham til at føle, at han vendte opad, selv om han vendte nedad. Da han trak i styrepinden for at stige højere op mod nattehimlen, dykkede han i stedet mod jorden og styrtede ned i oliefeltets blinkende lys under ham.
Hvis man, når man flyver, ændrer kurs med kun én grad ad gangen, kan ens indre øre ikke registrere ændringen. Brødre, unge som gamle, når vi udøver selektiv lydighed, ændrer vi vores kurs i forhold til Herren – og normalt kun med én grad ad gangen. Når modstanderens vildledende kræfter bearbejder os, kan vi ikke registrere dem, og vi mister vores åndelige orientering. Mens det måske virker som om, vi bevæger os i en sikker retning, styrer vi i virkeligheden direkte mod katastrofen. I den førjordiske tilværelse var vores beslutning om at følge Herren enten eller. At følge dette mønster gennem vores jordiske prøvetilstand vil føre os alle tilbage til vor himmelske Fader.
Tiden er inde til at anvende tiden fornuftigt. »… dette liv er tiden for menneskene at berede sig til at møde Gud.«5 Jeg vidner om, at jeres tid på jorden vil være tilstrækkelig, hvis I lærer at anvende den fornuftigt i jeres ungdom. »O, min søn, husk at lære visdom i din ungdom; ja, lær i din ungdom at holde Guds bud.«6
Tiden er inde til at værne om jeres førstefødselsret. Ved slutningen af sit liv gav profeten Jakob fra Det Gamle Testamente en fars velsignelse til hver af sine sønner. Ruben var den førstefødte og havde førstefødselsretten – særlige velsignelser, der var tiltænkt ham. Men i sin velsignelse til Ruben, sagde hans far: »Du kom i oprør som vandet; du skal miste din forrang.«7 Overvej et øjeblik, hvad vendingen i oprør som vandet betyder. Når vand bliver varmt, fordamper det. Når det bliver koldt, fryser det. Når det ikke kanaliseres, medfører det erosioner og ødelægger alt, det møder på sin vej.
Som bærere af Det Aronske Præstedømme har I også en førstefødselsret. Jeg opfordrer jer til at være lydige og stærke. Jeg opfordrer jer til ikke at lade jeres beslutning svinde bort og jeres forpligtelse til at følge Frelseren fordampe. Vær fast som en klippe i jeres efterlevelse af evangeliet. Ingen af os kender til alle de velsignelser, der er os i vente. Den eneste måde vi kan miste disse velsignelser på, er ved at opgive dem gennem ulydighed. Opgiv ikke jeres evige velsignelser for det, der hører verden til. Lad os være lydige og forberede os nu til at ære, værne om og modtage vores strålende førstefødselsret.
Unge mænd, I er Herrens hærs livsvigtige styrke, de unge krigere i disse sidste dage.8 »… hvad I end sår, det skal I også høste.«9 Med tanke på den storslåede høst forude opfordrer jeg jer til at overveje, hvordan I vil træffe beslutninger i løbet af det kommende årti.
Høstens lov er et mønster for at træffe beslutninger. Forbered jorden gennem bøn og vid, at I er Guds sønner. Plant frøene ved at søge vejledning hos dem, der giver gode råd, og søg derpå Helligåndens vejledning. Lad inspirationens frø spire. De spirende tanker skal plejes. De behøver tid til at modnes. Inspirationens lys fører til den åndelige høst, som kommer, når vi i bøn adspørger vor himmelske Fader, om vi har truffet en rigtig beslutning. Når vi følger lyset, forsvinder mørket, og lyset »vokser sig klarere og klarere indtil den fuldkomne dag«10 – den dag, hvor vi er i vor himmelske Faders nærhed.
Til sidst: Vær til stede. Vi var alle til stede i rådet i himlen for at vælge den store plan for lykke, som vi nu kan glæde os ved. Unge mænd, når I har forpligtet jer over for jer selv, jeres familie, jeres biskop eller jeres arbejdsgiver, så vær til stede. Når tiden er inde til at være i kirke, til GUF eller til at udføre en præstedømmeopgave, så vær til stede. Når tiden er inde til at gå til eksamen eller færdiggøre en uddannelse, så vær til stede. Når tiden er inde til at tage på mission, så vær til stede. Når den unge kvinde, I elsker højest, knæler ved alteret i Guds hellige tempel, så vær til stede (og ikke som vidne). Når jeres familie samles i det celestiale rige, så vær til stede. Når Frelseren venter på at byde jer velkommen, idet I vender hjem efter et ærefuldt liv på denne jord, og jeres himmelske Fader ønsker at omslutte jer i hans kærligheds arme, så vær til stede.
Efter jeres årti med beslutninger, så gå fremad og opad. »Rejs jer, Guds mænd!«11 Vær trofaste ægtemænd og fædre. Vær tro. Rejs jer og vær værdige til Guds værdige døtre, som støtter og opretholder os. Må vi ære dem, lige som vi ærer Herren.
Jeg vidner om, at vor himmelske Fader ved, at I er til stede her i aften. I er en del af hans mægtige, kongelige hær, hvis »rækker af soldater straks ved signalets klang glad følger deres leder og synger sejrens sang. Sejren bliver vor ved ham, der os har løst! Sejren stor bliver vor i Jesu Kristi.«12 Han er der, han ønsker, at vi skal være sammen med ham, og vores sejr er i ham, og det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.