Genoprettelsens budskab
Vi erklærer over for hele verden, at fylden af Jesu Kristi evangelium er blevet gengivet til jorden.
Ved en af de stavskonferencer, jeg skulle deltage i i Salt Lake Valley, bad jeg en ung kvorumspræsident for diakonerne om at stå ved min side for at tale om præstedømmets nøgler. Jeg ønskede, at han skulle forstå, at han havde et helt særligt embede, som omfatter nøglerne til at præsidere over et kvorum i præstedømmet. Vi talte om det store ansvar, som det er at have nøgler, og om, hvor specielt det er at tilhøre et kvorum. Efter den lille præsentation spurgte jeg ham, hvor mange medlemmer der var i hans kvorum. Han svarede »14«.
Så spurgte jeg: »Hvor mange aktive er der?«
Svaret lød: »12.«
Så spurgte jeg: »Hvad med de to andre?«
Hans svar var: »Jeg er nødt til at komme i gang og gøre dem til en aktiv del af vores kvorum.«
Så spurgte jeg ham, hvor lang tid det ville tage. Han regnede med tre måneder. Jeg opfordrede ham til at komme i gang.
Næsten præcis tre måneder efter modtog jeg et brev fra ham, som informerede mig om, at alle medlemmerne af hans kvorum nu var aktive. Han sagde, at han var blevet ven med dem, og en af dem deltog i diakonernes kvorumsmøder, og den anden var blevet ordineret som lærer af biskoppen. Jeg blev overvældet af hans brev. Hvilket fint eksempel på en, der ærer sit præstedømme og bruger præstedømmets nøgler til at udføre den opgave, Herren har givet ham. Jeg kunne ikke lade være med at forundre mig over den måde, hvorpå Gud har organiseret sit værk her på jorden igennem udøvelsen af præstedømmets magt.
Denne unge mand, som endnu ikke er fyldt 14 år, får værdifuld erfaring, som vil forberede ham på et langt livs tjeneste. Kan I se ham om fem eller seks år fortsætte denne tjeneste med et skilt på sit jakkesæt, som viser, at han har viet to år af sit liv til at være missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Ud over den erfaring, han opnår ved at bruge sit præstedømme i tjeneste for andre, skal denne unge mands forberedelser også omfatte en solid forståelse af genoprettelsens budskab – budskabet, som tusinder af missionærer i dag forkynder over hele verden. Det er budskabet om, at evangeliet i vor tid, i tidernes fyldes uddeling, er blevet gengivet for at velsigne alle, som vil lytte og adlyde.
Det første syn
Tidernes fyldes uddeling blev indledt med en meget særlig åbenbaring til en anden ung mand, som endnu ikke var fyldt 15 år, da han gik ud i lunden for at bede om svar på spørgsmål, som han grublede over med hensyn til religion. Joseph Smith beskriver det strålende syn, som udfoldede sig for hans øjne med disse ord:
»Jeg så en lyssøjle lige over mit hoved, som var stærkere end solens glans, og som dalede gradvis ned, indtil den faldt på mig.
… Da lyset hvilede på mig, så jeg to personer, hvis glans og herlighed trodser enhver beskrivelse, stående over mig i luften. Den ene af dem talte til mig, kaldte mig ved navn og sagde, mens han pegede på den anden: Det er min elskede Søn. Hør ham!« (JS-H 1:16-17).
Dette syn åbenbarede for os, at Gud, vor Fader, og Jesus Kristus, hans elskede Søn, er to særskilte personer. Hver har de et legeme af kød og ben, som er ophøjet og fuldkomment, og således blev der ryddet op i en misforståelse, som havde hersket i mange århundreder omkring opfattelsen af Gud. Er der noget at sige til, at Joseph Smith, da han skrev trosartiklerne, i den første af dem erklærede: »Vi tror på Gud, den evige Fader og på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden«? (TA 1:1).
Mormons Bog
Eftersom Herren vidste, at tvivl, vantro og forkerte oplysninger straks ville følge profeten, når han fortalte om det første syn, sørgede han for, at Mormons Bog kom frem som endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Denne gamle bog med hellig skrift er en hellig ledsager til Bibelen og indeholder Jesu Kristi evige evangeliums fylde. Den leverer også overbevisende bevis til verden om, at Joseph Smith var en sand Guds profet. Lære og Pagter indeholder følgende erklæring om Mormons Bogs fremkomst:
»[Gud] gav [Joseph Smith] befalinger, som inspirerede ham;
og gav ham ved de midler, som forud var blevet beredt, kraft fra det høje til at oversætte Mormons Bog,
som indeholder en optegnelse om et faldent folk og fylden af Jesu Kristi evangelium til ikke-jøderne og ligeledes til jøderne,
og som blev givet ved inspiration og er blevet bekræftet for andre ved englebetjening og er blevet bragt frem for verden af dem -
hvilket beviser for verden, at de hellige skrifter er sande, og at Gud inspirerer mennesker og kalder dem til sit hellige værk i denne tid og slægt såvel som i fordums slægter« (L&P 20:7-11).
Oversættelsen af Mormons Bog er et mirakel i sig selv og tilfører yderligere bevis om bogens guddommelige oprindelse. Da Oliver Cowdery kom til Harmony i Pennsylvania den 5. april 1829 og tjente som profetens skriver, var det kun få sider af den endelige tekst, der var blevet oversat. Den aften satte Joseph og Oliver sig ned og talte om profetens oplevelser til langt ud på natten. To dage senere, den 7. april, begyndte de på arbejdet med oversættelsen. I løbet af de næste tre måneder oversatte Joseph med en forbløffende hastighed – næsten 500 skrevne sider på cirka 60 arbejdsdage.
Oliver skrev om denne bemærkelsesværdige oplevelse: »Dette var dage, som jeg aldrig skal glemme – at sidde inden for hørevidde af en røst, som var dikteret af himlens inspiration, vakte den allerstørste taknemlighed i mit bryst! Dag efter dag fortsatte jeg uafbrudt med at skrive, hvad der kom af hans mund, mens han ved hjælp af Urim og Tummin … oversatte historien, eller beretningen, som hedder ›Mormons Bog‹« (Messenger and Advocate, okt. 1834, s.14; se også JS-H 1:71, fodnote).
Præstedømmet
Mens arbejdet skred frem, frydede Joseph og Oliver sig over de lærdomme, som de fandt i denne bog. De blev særligt påvirket af læren om dåb, som den opstandne Frelser underviste i under sit besøg hos indbyggerne på den vestlige halvkugle. Betydningen af læren om dåb stod klart i deres sind. De besluttede sig for at søge Herren i kraftig bøn, så de kunne få at vide, hvordan de selv kunne opnå velsignelse ved at blive døbt.
Den 15. maj 1829 gik de ind i skoven nær Susquehannafloden og knælede ned i bøn. Oliver beskriver det, der dernæst skete: »Pludselig, som fra evighedens midte, indgød Forløserens røst os fred, mens sløret blev delt og Guds engel steg ned, iklædt herlighed, og afleverede det så længselsfuldt ventede budskab og nøglerne til omvendelsens evangelium! Hvilken glæde! Hvilket under! Hvilken forbløffelse! Mens verden var forpint og forvirret – mens millioner famlede som den blinde efter væggen, og mens alle mennesker i almindelighed forlod sig på uvished, så vore øjne og hørte vore ører« (Messenger and Advocate, okt. 1834, s. 15; se også JS-H 1:71, fodnote).
Englen præsenterede sig som Johannes, som også kaldes Johannes Døber i Det Nye Testamente. Han lagde sine hænder på hovedet af Joseph og Oliver og sagde:
»Til jer, mine medtjenere, overdrager jeg i Messias’ navn Arons præstedømme, som besidder nøglerne til englebetjening og til omvendelsens evangelium og til dåb ved nedsænkning til syndernes forladelse; dette skal aldrig tages fra jorden, førend Levis sønner atter bringer Herren et offer i retfærdighed.
Han sagde, at dette aronske præstedømme ikke havde magten til at give Helligåndsgaven ved håndspålæggelse, men at denne skulle blive overdraget os siden hen, og han befalede os at gå ned og blive døbt og pålagde os, at jeg skulle døbe Oliver Cowdery, og at han derefter skulle døbe mig.
I overensstemmelse hermed gik vi ned og blev døbt. Jeg døbte ham først, og bagefter døbte han mig – hvorefter jeg lagde mine hænder på hans hoved og ordinerede ham til det aronske præstedømme, og bagefter lagde han sine hænder på mig og ordinerede mig til samme præstedømme – for således var vi blevet befalet« (JS-H 1:69-71).
Kort tid efter viste apostlene Peter, Jakob og Johannes sig og lagde deres hænder på hovedet af disse to medtjenere og overdrog dem Det Melkisedekske Præstedømme.
Jesu Kristi kirke
Nu, hvor magten til at handle i Guds navn igen var på jorden, fik Joseph befaling om formelt at organisere Kirken. Den 6. april 1830 vedtog seks mænd, som tidligere var blevet døbt, i Peter Whitmer seniors hjem enstemmigt og i følge Guds befalinger at organisere Jesu Kristi Kirke. På det møde blev der modtaget en åbenbaring:
»Se, der skal føres en optegnelse blandt jer; og i den skal du [Joseph Smith] kaldes seer, oversætter, profet, Jesu Kristi apostel og ældste i kirken ved Gud Faderens vilje og jeres Herre Jesu Kristi nåde,
du, som af Helligånden blev inspireret til at lægge grundvolden til den og at bygge den op til den helligste tro.
Hvilken kirke blev organiseret og oprettet i det Herrens år atten hundrede og tredive i den fjerde måned og på den sjette dag i den måned, der kaldes april.
Derfor skal I, hvormed menes kirken, give agt på alle de ord og befalinger, som han giver jer, efterhånden som han modtager dem, idet han vandrer i al hellighed over for mig;
for hans ord skal I tage imod i al tålmodighed og tro, som kom det fra min egen mund« (L&P 21:1-5).
Således kom Jesu Kristi Kirke atter på jorden for at velsigne menneskeheden med Frelserens bud og belæringer. Kirken blev organiseret i henhold til Herrens plan, som var lagt i tidernes begyndelse.
I Bibelen erklærede Paulus i Brevet til Efeserne:
»Han har givet os nogle til at være apostle, andre til at være profeter, andre til at være evangelister og andre til at være hyrder og lærere
for at udruste de hellige til at gøre tjeneste, så Kristi legeme bygges op,
indtil vi alle når frem til enheden i troen og i erkendelsen af Guds søn, til at være et fuldvoksent menneske, en vækst, som kan rumme Kristi fylde.
Da skal vi ikke længere være uforstandige børn og slynges og drives hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje,
men sandheden tro i kærlighed skal vi i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus« (Ef 4:11-15).
Præsident Hinckley har sagt følgende om genoprettelsen: »Og efter at mange slægtled havde vandret på jorden – mange af dem i krig, had, mørke og ugudelighed – gryede genoprettelsens strålende nye dag. Dette herlige evangelium blev indledt ved, at Faderen og Sønnen viste sig for drengen Joseph. Dagen for tidernes fyldes uddeling gryede over hele verden. Alt det gode, det smukke, det guddommelige fra alle tidligere uddelinger blev gengivet i denne, den mest vidunderlige tidsalder« (»Nu stråler lyset i sin pragt«, Liahona, maj 2004, s. 83).
Vores budskab er enestående. Vi erklærer over for hele verden, at Jesu Kristi evangeliums fylde er blevet gengivet til jorden. Vi erklærer frimodigt, at præstedømmets nøgler er blevet gengivet til menneskeheden med magt til at besegle på jorden og i himlen. De frelsende ordinancer, som Herren har indstiftet som et krav for at indtræde til evigt liv med ham, kan nu forrettes med bindende myndighed af dem, som er værdige til udøve magten i hans hellige præstedømme. Vi erklærer over for verden, at dette er den tid, som er omtalt af bibelske profeter som de sidste dage. Det er den sidste tid, før Jesus Kristus kommer for at regere og herske på jorden.
Vi opfordrer alle til at lytte til budskabet fra os om Jesu Kristi gengivne evangelium. Så kan I sammenligne dette storslåede budskab med det, I måske hører fra andre, og I kan afgøre, hvilket der kommer fra Gud, og hvilket der kommer fra mennesker.
Mit vidnesbyrd til jer er, at dette er Jesu Kristi Kirke, som er oprettet i de sidste dage. I vor Herre og Frelsers, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.