»Jeg er ren«

Præsident Gordon B. Hinckley

Være rene – i sprog, tanke, legeme og påklædning.

Billede

Mine kære brødre i præstedømmet, hvor er det inspirerende at se 21.000 ansigter her i konferencecenteret og vide, at millioner er samlet i kirkesale og andre steder over hele verden. Jeg ærgrer mig over at være er så gammel på et tidspunkt, hvor livet bliver mere og mere spændende.

Som I alle ved, blev jeg ordineret og indsat som Kirkens præsident for 12 år siden, mere nøjagtigt den 12. marts 1995. Ældste Ballard har samlet nogle tal for de 12 år. Jeg citerer fra hans rapport:

387.750 missionærer er trådt ud på missionsmarken, hvilket svarer til næsten 40 % af de missionærer, der nogensinde har tjent i denne uddeling – dvs. 40 % i de seneste 12 år ud af de 177 år, hvor Kirken har været organiseret.
3,4 mill. omvendte er blevet døbt, hvilket svarer til mere end 1/4 af Kirkens samlede nuværende medlemstal.
Det samlede antal missioner i Kirken er steget fra 303 til 344, og tre flere kommer snart til.
Fastholdelse af nyomvendte, som bliver målt ved overværelse af nadvermøder, præstedømmeordinationer og ærlig tiendebetaling er øget markant.

Skønt alt dette har været yderst betydningsfuldt, er jeg overbevist om, at med lidt mere hengivenhed kan denne fantastiske nylige fortid blive indledningen til en endnu mere storslået fremtid.

Lad os alle lægge ryggen til og være med og gøre vores pligt med frejdigt mod. Nu af sted, kom alle hid, tag fat med flid, lad os lægge ryggen til (se »Kom nu alle og vær med«, Salmer og sange, nr. 166.)

Jeg vil nu tale om et andet emne. Jeg har talt om det samme for mange år siden. Jeg gentager det, fordi de, der hørte det dengang, for længst har glemt det, og de, der ikke hørte det, har brug for at høre det. Det drejer sig om præsident Joseph F. Smith, der virkede som præsident for Kirken fra 1901 til 1918 – i alt 17 år.

Joseph F. Smith var søn af Hyrum Smith, som var bror til profeten Joseph og led martyrdøden sammen med ham i Carthage. Joseph F. blev født i Far West i Missouri den 13. november 1838. Hans familie flyttede fra Missouri, da han var spæd. Da han var en lille fyr på knap 6 år, hørte han en banken på vinduet i sin mors hjem i Nauvoo. Det var en mand, der i al hast var redet fra Carthage, og som fortalte søster Smith, at hendes mand var blevet dræbt samme eftermiddag.

Da Joseph var 9 år, kørte han sammen med sin mor et spand okser over sletterne til denne dal. Som 15-årig blev han kaldet til en mission på Hawaii. Han tog til San Francisco, hvor han arbejdede på et savværk og tjente nok til at betale overfarten til øerne.

Dengang var Hawaii ikke et turistområde. Det var befolket med de indfødte hawaiianere, som for det meste var fattige, men gavmildt gav af det, de havde. Han lærte at tale deres sprog og at elske dem. Mens han tjente der, drømte han en bemærkelsesværdig drøm. Jeg citerer fra hans beretning angående denne. Han sagde:

»Jeg var engang meget nedtrykt, da jeg var på mission. Jeg var næsten nøgen og fuldstændig uden venner, med undtagelse af venskabet med et fattigt, uoplyst … folk. Jeg følte, at jeg var i så nedværdigende en situation på grund af fattigdom, mangel på kundskab og indsigt, og fordi jeg blot var en dreng, at jeg knap turde se andre mennesker i øjnene.

Mens jeg befandt mig i denne tilstand, drømte jeg en nat, at jeg var på rejse, og jeg følte, at jeg burde skynde mig – skynde mig alt hvad jeg kunne af frygt for, at jeg skulle komme for sent. Jeg skyndte mig af sted, så hurtigt jeg overhovedet kunne, og lagde mærke til, at jeg kun havde en lille bylt med mig, et tørklæde med en lille bylt indeni. Jeg var ikke helt klar over … hvad det var, og skyndte mig så meget, jeg kunne. Men omsider kom jeg til et vidunderligt, stort hus … Jeg vidste, at det var mit bestemmelsessted. Da jeg gik hen til det så hurtigt, jeg kunne, så jeg et skilt, hvorpå der stod ›Bad‹. Jeg drejede hurtigt væk fra vejen og gik ind i badet og vaskede mig ren. Jeg åbnede den lille bylt, jeg havde med, og fandt indeni en ren, hvid klædning, noget som jeg ikke havde set i lang tid, fordi det folk, jeg boede blandt, ikke tænkte ret meget på at gøre tingene særlig rene. Men min klædning var ren, og jeg tog den på. Derpå skyndte jeg mig hen til noget, der forekom mig at være en stor åbning eller en dør. Jeg bankede på, og døren blev åbnet, og manden, som stod i døren, var profeten Joseph Smith. Han så lidt bebrejdende på mig, og det første, han sagde til mig, var: ›Joseph, du er sent på den‹. Jeg tog dog mod til mig og svarede:

›Ja, men jeg er ren, jeg er ren!‹

Han trykkede min hånd og trak mig indenfor og lukkede derpå den store dør. Jeg mærkede hans hånd lige så tydeligt, som jeg har mærket noget menneskes hånd. Jeg kendte ham, og da jeg kom indenfor, så jeg min far og Brigham [Young] og Heber [C. Kimball] og Willard [Richards] og andre gode mænd, som jeg havde kendt, stående på række. Jeg kiggede, som så jeg ud over denne dal, og den syntes at være fyldt med umådelige mængder af mennesker, men på forhøjningen befandt sig alle de mennesker, jeg havde kendt. Min mor var der, og hun sad med et barn på skødet, og jeg kunne nævne navnene på dem, der sad der, og som syntes at være blandt de udvalgte, blandt de ophøjede …

Da jeg drømte denne drøm, var jeg alene på en måtte, langt oppe i Hawaiis bjerge – ingen var hos mig. Men i denne åbenbaring trykkede jeg min hånd mod profeten, og jeg så ham smile …

Da jeg vågnede den morgen, følte jeg mig som en mand, selv om jeg stadig kun var en dreng. Der var intet i verden, jeg frygtede siden hen. Jeg kunne møde enhver mand, kvinde eller barn, se dem i øjnene og føle i min sjæl, at jeg i enhver henseende var en mand. Denne åbenbaring, denne tilkendegivelse og dette vidnesbyrd, som jeg dengang fik, har gjort mig til den, jeg er, hvis der i mig er noget godt, rent eller retskaffent for Herren. Det har hjulpet mig igennem enhver prøvelse og ud af enhver besværlighed« (se Evangeliske lærdomme, 1980, s. 458-460).

Det centrale i den betydningsfulde drøm ligger i Joseph Smiths irettesættelse af den unge Joseph F., da profeten sagde: »Joseph, du er sent på den.«

Joseph F. svarede: »Ja, men jeg er ren, jeg er ren!«

Resultatet af den drøm var, at en dreng blev en mand. Hans erklæring – »Jeg er ren« – gav ham selvtillid og mod til at møde enhver person eller situation. Han fik den styrke, der kommer af en ren samvittighed styrket af profeten Josephs godkendelse.

Denne profetiske drøm har et budskab til hver eneste mand og dreng, som er til stede i denne store forsamling i aften. Vi havde et ordsprog blandt os for år tilbage: »Renhed kommer lige efter gudsfrygt.«

Profeten Esajas har sagt:

»Vask jer, rens jer! Fjern jeres onde gerninger fra mine øjne; hold op med at handle ondt;

Lær at handle godt …

Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren. Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne; er de røde som purpur, kan de blive som uld« (Es 1:16-18).

I nutidig åbenbaring har Herren sagt: »Vær rene, I som bærer Herrens kar« (L&P 133:5).

I en verden, der vælter sig i snavs, vær da rene – i sprog, tanke, legeme og påklædning.

Til hver eneste af jer siger jeg: Vær rene i jeres sprog. Der er så mange, der taler et sjofelt og tarveligt sprog nu om dage. Mangel på at udtrykke sig i et rent sprog betegner jer som en af dem, hvis ordforråd er yderst begrænset. Da Jahve skrev på stentavlerne, sagde han til Israels børn: »Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn« (2 Mos 20:7).

Herren har yderligere fremhævet den befaling i nutidigt åbenbaringssprog: »Husk, at det, som kommer ovenfra, er helligt og skal omtales med varsomhed, og som Ånden holder en tilbage« (L&P 63:64).

Vær ren i tanke. Herren siger: »Lad alt blive gjort i renhed over for mig« (L&P 42:41).

Et beskidt sind udtrykker sig i et beskidt og blasfemisk sprog. Et rent sind udtrykker sig i et sprog, der er positivt og opløftende, og i handlinger, som bringer glæde i hjertet.

Vær rene med hensyn til legeme, påklædning og opførsel. Tillad ikke jer selv at få tatoveringer. Hvis I gør det, vil I en dag fortryde det. Kun et smertefuldt og bekosteligt indgreb kan fjerne tatoveringen.

Vær rene, propre og ordentlige. Sjusket tøj fører til sjusket opførsel. Det betyder ikke så meget for mig, hvad I har på, når blot det er propert og rent. Husk Joseph F. Smiths drøm. Da han skyndte sig hen til det store hus, havde han en lille bylt svøbt i et tørklæde. Da han tog bad og åbnede den, opdagede han, at den indeholdt rent tøj. Når som helst I velsigner eller omdeler nadveren, se da så godt ud, som I kan. Sørg for, at I er rene.

Og således, mine brødre, kunne jeg blive ved. Jeg vil gerne tale til jer om, hvad der sker på internettet og med brugen af computer, der fører til nedværdigende tanker og handlinger. Det er nok at sige, at det er fuldstændigt upassende for jer som bærere af Guds præstedømme. I er hans udvalgte tjenere, I er blevet ordineret til noget helligt og vidunderligt. I kan ikke leve i verden og tage del i verdens skikke. I skal hæve jer over alt det.

Må Herren velsigne jer, mine elskede brødre. Til jer drenge siger jeg: Fortsæt med at uddanne jer. Når I bliver gift, vil det være jeres opgave at sørge for jeres familie. En verden af muligheder ligger åben foran jer, og uddannelse er den nøgle, der åbner døren for jer. Det er den dør i det store hus, som Joseph F. Smith drømte om, da han som dreng sov på et bjerg i Hawaii.

Gud velsigne jer, mine elskede brødre. Tal med Herren i bøn. Dyrk jeres slægtskab med ham. Han er den Almægtige, som har magt til at opløfte og hjælpe. Jeg beder om, at dette må ske i Jesu Kristi navn. Amen.