2007
Ældste Claudio D. Zivic De Halvfjerds
Maj 2007


Ældste Claudio D. Zivic
De Halvfjerds

Billede

Ældste Claudio Daniel Zivic er overbevist om, at vi kan sætte vores lid til, at Gud vil lede os, når vi stræber efter at leve, som vi bør.

Ældste Zivic blev født den 19. december 1948 som søn af sidste dages hellige forældre Sergio Jorge Zivic og Eleonora Zalewski Zivic i Buenos Aires i Argentina. Som 15-årig var han landets næstbedste 800 meter-løber i sin aldersgruppe. Hans største ønske var at deltage i OL, og hans træner, en tidligere olympisk tikæmper, mente, at han kunne klare det – hvis han blot ville opgive sin modvilje mod at konkurrere om søndagen.

»Jeg var nødt til at vælge,« siger ældste Zivic. »Til sidst følte jeg, at konkurrencerne ikke var det, Herren ønskede for mig.«

Ældste Zivic stod over for endnu en svær beslutning, da tiden var inde til at vælge profession. I hele fire år af sin skolegang havde han været nødt til at gå op til en ekstra årsprøve i regnskabslære, fordi han i løbet af skoleåret klarede sig så dårligt i det fag.

»Jeg kunne slet ikke lide regnskabslære,« siger han. Men da han bønsomt overvejede sin karrierevej, følte han stærkt, at han skulle studere regnskabslære. Han satte sin lid til Herren og tog en uddannelse inden for regnskab på Buenos Aires Universitet og påbegyndte en karriere som statsautoriseret revisor.

Ældste Zivic kan se Herrens vejledning i hele sit liv. »Hvis vi lever, som vi bør, velsigner han os,« siger ældste Zivic. »Alting falder på plads på naturlig vis.«

Efter sin militærtjeneste blev han og Dina Noemí Alvarez beseglet i templet i São Paulo i Brazilien den 9. januar 1979. Ældste og søster Zivic har fem børn.

Inden han blev kaldet til De Halvfjerds’ Første Kvorum, tjente ældste Zivic som ældsternes kvorumspræsident, institutlærer, biskop, højrådsmedlem, stavspræsidentens rådgiver, tempeltjener, regionalrepræsentant, præsident for Bilbao-missionen i Spanien og andenrådgiver i præsidentskabet for Det Sydlige Område i Sydamerika.