Kapitel 7

Åndens hvisken

»Jeg vil gerne henstille til, at vi konstant søger Herrens inspiration og hans Helligånds ledsagelse til at velsigne os i vores indsats for at yde vores bedste på et højt åndeligt niveau.«

Fra Gordon B. Hinckleys liv

Den 24. juni talte præsident Hinckley ved et møde for nye missionspræsidenter og deres hustruer, hvor han gav dem råd som vejledning til deres næste tre års tjeneste. Han fortalte om nogle instruktioner, han havde modtaget, da præsident Harold B. Lee, der dengang var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, indsatte ham som stavspræsident:

»Jeg kan kun huske en ting, som han sagde: ›Lyt efter Åndens hvisken midt om natten og reager på denne hvisken.‹ Jeg ved ikke, hvorfor åbenbaring nogle gange kommer om natten, men det gør den. Den kommer selvfølgelig også om dagen. Men lyt til Åndens hvisken, åbenbaringens gave, som du er berettiget til.«¹

Han sagde, idet han henviste til de oplevelser, han havde haft med at følge disse instruktioner: »Herren har talt sagte … Midt om natten er der kommet ideer til mit sind, som jeg tror har været profetiske«.² For eksempel var han i juli 1992 i Hong Kong sammen med andre kirkeledere, hvor de ledte efter et sted at bygge et tempel. Han gik i seng en aften urolig over den beslutning, som han skulle træffe. Så vækkede Åndens hvisken ham tidligt næste morgen.

»Noget meget interessant kom til mit sind,« skrev han i sin dagbog. »Jeg hørte ikke en røst med mine naturlige ører. Men I mit sind kom Åndens røst. Den sagde: ›Hvorfor er du bekymret over dette? I har en vidunderlig ejendom, hvor missionshjemmet og den lille kirkebygning ligger. De ligger lige i hjertet af Kowloon, et sted med de bedste transportmuligheder … Byg en bygning med [flere] etager. Der kan være en kirkesal og klasseværelser på de første to etager og et tempel i de øverste to eller tre etager.« Efter præsident Hinckley havde modtaget den åbenbaring, sagde han: »Jeg slappede af og lagde mig til at sove igen.«³

Nu står der i Kowloon, en tæt befolket del af Hong Kong, en enkelt bygning, hvor der engang lå en kirkebygning og et missionshjem. Bygningen, der rummer en kirkebygning, et missionshjem, et missionskontor og et helligt tempel, er et vidnesbyrd om Åndens hvisken til en Guds profet.

Gordon B. Hinckleys lærdomme

Helligånden er talsmanden og vidner om al sandhed.

Helligånden er det tredje medlem af Guddommen, den Talsmand, som Frelseren lovede ville belære hans disciple om alt og minde dem om alt, hvad han havde sagt til dem (se Joh 14:26).⁴

Helligånden bærer vidnesbyrd i vores hjerte om Faderen og Sønnen.⁵

[Mit] vidnesbyrd kommer gennem Helligåndens kraft. Det er en gave, hellig og vidunderlig, som kommer ved åbenbaring fra det tredje medlem af Guddommen.⁶

Helligånden vidner om sandhed, og kan undervise [os] i det, som [vi] ikke kan undervise hinanden i. Med de store og udfordrende ord fra Moroni, så loves kundskab om sandheden af Mormons Bog »ved Helligåndens kraft«. Moroni erklærer derpå: »Og ved Helligåndens kraft kan I kende sandheden af alt« (Moro 10:4-5).

Jeg tror på, at denne kraft og denne gave er mulig for os i dag.⁷

Vi har brug for Helligånden til at vejlede os i vores tjeneste i vores hjem og i Kirken.

Vi kan ikke opnå nogen større velsignelse i vores tilværelse end Helligåndsgaven – Helligåndens følgeskab, som kan vejlede os, beskytte os og velsigne os, som så at sige kan vandre som en søjle foran os og en luende flamme, der leder os ad retfærdighedens og sandhedens stier. Det tredje medlem af Guddommen kan lede os med sin kraft, hvis vi lever værdigt til det.⁸

Vi har brug for Helligånden i vore mange administrative ansvarsopgaver. Vi har brug for den, når vi underviser i evangeliet i vore klasser og ude i verden. Vi har brug for den, når vi leder og underviser vores familie.

Når vi leder og underviser under den Ånds indflydelse, fremelsker vi åndelighed i dem, som vi har ansvaret for …

De frugter, som kommer af undervisning ved Helligåndens inspiration, er sandelig søde. De styrker Ånden og giver næring til sjælen.

Tillad mig at komme med et særligt råd til forældre, der står som familiens overhoveder. Vi har brug for Helligåndens vejledning i den vanskelige og enorme opgave, som vi har med at styrke åndeligheden i vores hjem.⁹

Lyt til Åndens tilskyndelser. Vær ydmyg. I kan blive ført til nogen ved Herrens hånd på grund af jeres ånd, jeres holdning, jeres medfølelse og jeres ydmyghed.¹⁰

Åbenbaring kommer næsten altid gennem en stille, sagte røst – Åndens hvisken.

Fra tid til anden er jeg blevet interviewet af repræsentanter fra pressen. De har næsten alle sammen spurgt: »Hvordan modtager Kirkens profet åbenbaring?«

Jeg svarer, at den kommer i dag, som den gjorde i fortiden. I den forbindelse har jeg fortalt disse pressefolk om profeten Elias’ oplevelse, efter han havde dystet med Ba’als præster:

»Forud for Herren kom en voldsom og kraftig storm, der splintrede bjerge og knuste klipper, men Herren var ikke i stormen. Efter stormen kom et jordskælv, men Herren var ikke i jordskælvet.

Efter jordskælvet kom en ild, men Herren var ikke i ilden. Efter ilden lød der en sagte susen« (1 Kong 19:11-12).

Og sådan er det. Der lyder en stille, sagte stemme. Den kommer som svar på bønner. Den kommer med Åndens hvisken. Den kan komme i den stille nat.

Nærer jeg nogen tvivl om det? Overhovedet ikke. Jeg har set det igen og igen.¹¹

Sådan er Guds ord næsten altid kommet til os, ikke med trompeter, ikke fra de lærdes rådsværelser, men med åbenbaringens stille, sagte røst. Når man lytter til dem, der forgæves søger visdom, og som højlydt erklærer deres vidundermedicin [eller kure] mod verdens onder, er man tilbøjelig til at stemme i med salmisten »Stands, og forstå, at jeg er Gud …« (Sl 46:11) og med Frelseren: »Den, der har ører, skal høre« (Matt 11:15).¹²

Det, der hører Ånden til, oplyser, opbygger og opløfter os.

Hvordan genkender vi det, der hører Ånden til? Hvordan ved vi, om det er fra Gud? Ved dens frugter. Hvis det leder til vækst og udvikling, hvis det leder til tro og vidnesbyrd, hvis det leder til at gøre tingene på en bedre måde, hvis det fører til gudfrygtighed, så er det af Gud. Hvis det nedbryder os, hvis det bringer os ned i mørket, hvis det forvirrer os og bekymrer os, hvis det fører til at miste troen, så er det af djævelen.¹³

I genkender Åndens tilskyndelser ved Åndens frugter – det, som oplyser og opbygger, og som er positivt og bekræftende og opløftende, og som fører os til bedre tanker og bedre ord og bedre gerninger, kommer fra Guds Ånd. Det, der nedbryder os, som leder os ind på forbudne stier – det kommer fra modstanderen. Jeg tror, det er præcis så ligetil, præcist så enkelt.¹⁴

En forsker sagde engang, at Kirken er fjende af intellektualismen. Hvis han med intellektualisme mener den gren af filosofien, der lærer, at »kundskab helt eller fortrinsvis stammer fra ren logik« og »at logik er virkelighedens endegyldige princip«, ja, så er vi imod en så snæver fortolkning, når det gælder religion (citaterne er oversat fra The Random House Dictionary of the English Language, s. 738). En sådan fortolkning udelukker Helligåndens kraft til at tale til og gennem [os].

Naturligvis tror vi på sindets udvikling, men forstanden er ikke den eneste kilde til kundskab. Der er et løfte, givet ved den Almægtiges inspiration og udtalt med disse smukke ord: »Gud vil ved sin hellige Ånd, ja, ved den ubeskrivelige gave, som Helligånden er, give jer kundskab« (L&P 121:26).

De humanister, som kritiserer Herrens værk, de såkaldte intellektuelle, som håner os, taler kun ud af uvidenhed om åndelige tilkendegivelser. De har ikke hørt Åndens røst. De har ikke hørt den, fordi de ikke har søgt den, og de har ikke forberedt sig til at blive værdige til den. Derfor, idet de antager, at viden kun kommer ved fornuftsslutninger og ved forstandens virke, fornægter de det, som kommer ved Helligåndens kraft.

Det, der hører Gud til, skal forstås ved Guds Ånd. Den Ånd er virkelig. De, der har oplevet den, har fået en kundskab, der er lige så virkelig som den, man får gennem de 5 sanser. Det bærer jeg vidnesbyrd om. Jeg er vis på, at de fleste af Kirkens medlemmer kan bære vidnesbyrd om det. Jeg tilskynder os alle til fortsat at udvikle os, så vores hjerte kommer i harmoni med Ånden. Hvis vi gør det, bliver vores liv beriget. Vi vil føle et fællesskab med Gud vor evige Fader. Vi vil smage glædens sødme, der ikke kan opnås på anden måde.

Lad os ikke blive fanget af verdens bedrageriske argumenter, som for størstedelens vedkommende er negative, og som så ofte bærer bitter frugt. Lad os gå med tro på fremtiden, tale med optimisme og udvikle en selvsikker holdning. Når vi gør det, vil vores styrke blive en styrke for andre.¹⁵

Jeg vil gerne henstille til, at vi konstant søger Herrens inspiration og hans Helligånds ledsagelse til at velsigne os i vores indsats for at yde vores bedste på et højt åndeligt niveau. Disse bønner vil ikke blive ignoreret.¹⁶

»Det, der hører Gud til, skal forstås ved Guds Ånd. Den Ånd er virkelig.«

Helligånden vil være vores konstante ledsager, når vi lever for at få denne velsignelse.

Det var Herren, som sagde, at hvis vi holder buddene, skal »Helligånden være [vor] stadige ledsager« (L&P 121:46), der opbygger os, underviser os, leder os, trøster os og støtter os. Hvis vi vil opnå dette følgeskab, må vi bede om det, leve op til det og være tro mod Herren.¹⁷

»Hvordan har man Herrens Ånd hos sig hele tiden?« Jo, man lever værdigt til at have den; man lever værdigt til at have Herrens Ånd. Det er det, man gør. Og så vil man få den … Bare lev retfærdigt. Hold jer fra snavs. Hold jer fra pornografi. Hold jer fra det, der trækker jer ned. De bøger, I læser, de blade, I læser, de videoer, I ser, de fjernsynsprogrammer, som I ser, de forestillinger, I ser, de påvirker jer alle sammen og vil gøre det, hvis I udsætter jer for påvirkninger fra disse pirrende ting, som er lavet til at gøre jer fattige og andre rige. Hold jer fra dem.¹⁸

Hver søndag pålægger I jer selv en fornyelse af jeres løfte og pagt om at påtage jer Herren Jesu Kristi navn. Har I nogensinde tænkt over det, over hvor vigtigt det er, over hvad det betyder at påtage sig Herren Jesu Kristi navn med et tilsagn og et løfte om at holde hans bud? Og han giver jer et tilsagn og et løfte om, at han vil give jer sin Ånd til at være hos jer. Hvor er det dog vidunderligt.¹⁹

Hvor er det dog en stor velsignelse at blive påvirket af et medlem af Guddommen, og at have modtaget denne gave ved håndspålæggelse af dem, der har handlet med guddommelig myndighed. Hvis vi fortsat vandrer i dyd, kan vi nyde opfyldelsen af det løfte, som Herren gav os, da han sagde: »Helligånden skal være din stadige ledsager, og dit scepter et uforanderligt scepter af retfærdighed og sandhed, og dit rige skal være et evigtvarende rige, og uden tvang skal det tilflyde dig for evigt og altid« (L&P 121:46).²⁰

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvorfor har vi brug for Helligånden? (Se afsnit 1 og 2). Hvornår har I følt Helligånden undervise og vejlede jer? Hvad har I lært af disse oplevelser?
Hvad kan vi lære af præsident Hinckleys forklaring om, hvordan profeten modtager åbenbaring? (Se afsnit 3). Hvorfor er det vigtigt at vide, at Helligånden som regel taler med »en stille, sagte stemme«? Hvad har I lært af jeres egne oplevelser om at genkende kommunikation fra Helligånden?
Gennemgå »Åndens frugter«, som præsident Hinckley sammenfatter i afsnit 4. Hvordan kan disse lærdomme hjælpe os til at genkende Åndens påvirkning? Hvilke farer er der ved at tro, at »forstanden er … den eneste kilde til kundskab«? Hvilke oplevelser har I haft med at opnå åndelig kundskab?
Hvad føler I, når I tænker over præsident Hinckleys lærdomme i afsnit 5 om Helligåndens følgeskab? Hvordan er I blevet velsignet af Helligånden?

Skriftstedshenvisninger

1 Kor 2:9-14; 1 Ne 10:17; 2 Ne 31:17-18; Mosi 3:19; Moro 8:25-26; L&P 11:12-14

Til underviseren

»Når vi elsker dem, som vi underviser, beder vi for hver enkelt af dem. Vi gør alt, hvad vi kan, for at lære om deres interesser, præstationer, behov og bekymringer. Vi skræddersyr vores undervisning til at passe til deres behov, selv om dette kræver mere tid og større indsats. Vi lægger mærke til det, når de ikke er til stede, og lægger mærke til dem, når de er til stede. Vi tilbyder at hjælpe, når det er nødvendigt« (Undervisning, den største kaldelse, s. 31-32).