Kapitel 6

Bøn er storslået

»At påkalde Herren om en visdom større end vores egen, om styrke til at gøre det, vi bør gøre, om trøst og opmuntring og for at udtrykke taknemlighed er en betydningsfuld og vidunderlig ting.«

Fra Gordon B. Hinckleys liv

»Der er ingen af os, der i virkeligheden kan klare det selv,« sagde præsident Gordon B. Hinckley. »Vi har behov for hjælp, den form for hjælp, som kommer som svar på bøn.«¹ Præsident Hinckley efterlevede dette princip i de beslutninger, som hans stod over for som præsident for Kirken. Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum sagde om ham: »Han er en klog mand med en ekstraordinær dømmekraft, men når han kommer ud for uløselige problemer, knæler han ned.«²

Præsident Hinckley og hans hustru Marjorie udøvede også dette princip i deres hjem. Deres søn Richard sagde: »Jeg kan ikke huske en dag, hvor vi ikke havde familiebøn. Når det var fars tur, så bad han meget inderligt, men aldrig på en teatralsk eller følelsesmæssig måde. Vi lærte meget om dybden af hans tro ved at lytte til hans bønner. Han henvendte sig til Gud med stor ærbødighed, som han ville til en vís og æret lærer eller mentor, og han omtalte Frelseren med stor følelse. Som barn vidste jeg, at de var virkelige personer for ham – at han elskede og ærede dem.«³ Marjorie sagde: »Jeg tror, at familiebøn havde meget at gøre med den måde, som vore børn reagerede på over for os. Selvom Gordon ikke prædikede for dem, så hørte de alt, hvad vi ønskede, at de skulle høre, i familiebønnerne.⁴

Præsident Hinckley opfordrede gennem sin tjeneste som generalautoritet Kirkens medlemmer til at »tro på bøn og bønnens kraft«.⁵ Han vidnede om, at »bøn låser op for himlens kræfter på vore vegne«.⁶ Han lovede: »Vær bønsomme, og Gud i himlen vil smile ned på jer og velsigne jer og gøre jeres hjerte lykkeligt og give jer en fornemmelse af fred i jeres liv.«⁷

»Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« (Matt 7:7).

Gordon B. Hinckleys lærdomme

Gud er vor Fader, og han opfordrer os til at bede til sig personligt.

Af alle de storslåede og vidunderlige og inspirerende løfter, som jeg har læst, er Frelserens ord dem, der giver mig størst trøst: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer« (Matt 7:7).⁸

Glem aldrig, hvem I er … I er i sandhed børn af Gud … Han er jeres evige Fader. Han elsker jer. I kan gå til ham i bøn. Han har bedt jer om at gøre det … Hvor er det dog vidunderligt. Han er den største af alle. Han er universets Skaber og Herre. Og alligevel vil han lytte til jeres bønner!⁹

Vi kan søge Herren i bøn. Det kan blive samtaler, hvor vi giver udtryk for taknemlighed. Jeg kan ikke fuldt ud fatte, hvordan universets store Gud, den Almægtige, kan indbyde os, hans børn, til at tale med sig enkeltvis. Hvor er det dog en herlig mulighed. Hvor er det vidunderligt, at det rent faktisk sker. Jeg bærer vidnesbyrd om, at vore ydmyge og oprigtige bønner bliver hørt og besvaret. Det er mirakuløst, men det sker.¹⁰

Brødre og søstre, jeg ved, at I beder. Det er vidunderligt i denne tidsalder, hvor anvendelsen af bøn er gledet ud i så manges tilværelse. At påkalde Herren om en visdom større end vores egen, om styrke til at gøre det, vi bør gøre, om trøst og opmuntring og for at udtrykke taknemlighed er en betydningsfuld og vidunderlig ting.¹¹

Jeg beder om, at vi hver især vil bestræbe os på at leve nærmere Herren og samtale med ham oftere og med større tro.

Fædre og mødre, bed for jeres børn. Bed om, at de må blive skærmet mod verdens ondskab. Bed om, at de må vokse i tro og kundskab. Bed om, at de må blive vejledt til at leve et nyttigt og godt liv. Ægtemænd, bed for jeres hustru. Sig Herren tak for hende, og bønfald ham på hendes vegne. Hustruer, bed for jeres mand. Mange ægtemænd vandrer ad en tung vej med utallige problemer og store bekymringer. Bønfald den Almægtige om, at de må blive vejledt, velsignet, beskyttet og inspireret i deres retfærdige bestræbelser.

Bed om fred på jorden, så den Almægtige, som styrer universet, vil række hånden ud og lade sin Ånd hvile på menneskene, så nationerne ikke raser mod hinanden … Bed om visdom og forståelse på jeres vandring ad livets vanskelige stier.¹²

Det vidunderlige ved bøn er, at den er personlig, den er individuel, den er noget, som andre ikke kan blande sig i, når det drejer sig om, at I taler med jeres Fader i himlen i Herren Jesu Kristi navn. Vær bønsom. Bed Herren om at tilgive jer for jeres synder. Bed Herren om hjælp. Bed Herren om at velsigne jer. Bed Herren om at hjælpe jer med at realisere jeres retfærdige ambitioner … Bed Herren om alle de vigtige ting, som betyder så meget for jer i jeres liv. Han står klar til at hjælpe. Glem aldrig det.¹³

Familiebøn fører til mirakler for den enkelte, familien og samfundet.

Det er nødvendigt, at vi i denne tid understreger ærlighed, karakterfasthed og retskaffenhed. Kun ved at vi atter påtager os de dyder, som er den sande civilisations inderste væsen, kan vi ændre tidens mønster. Det spørgsmål, vi står overfor, er: »Hvor skal vi begynde?«

Jeg er overbevist om, at vi nødvendigvis må begynde med at erkende, at Gud er vor evige Fader, og at vi er hans børn; at vi kommunikerer med ham, idet vi anerkender hans suveræne stilling; og at vi dagligt beder om hans vejledning i det, vi gør.

Jeg tillader mig at sige, at en tilbagevenden til familiebøn er et af de grundlæggende midler, som vil standse den sygdom, der undergraver vores samfunds karakter. Vi kan ikke forvente et mirakel i løbet af en dag, men i løbet af en generation vil vi se et mirakel …

Der er noget i selve det at knæle, som står i modsætning til de egenskaber, som Paulus talte om: »Overmodige … fremfusende, hovmodige.«

Der er noget i det, at far og mor og børn knæler sammen, der udelukker andre af de ting, han beskrev: »Ulydige mod deres forældre … ukærlige.«

Der er noget i det at henvende sig til Guddommen, som hindrer tendensen til blasfemi og det at elske nydelse højere end Gud (se 2 Tim 3:1-4).

Tilbøjeligheden til at være uhellig og utaknemlig forsvinder, når familiens medlemmer sammen takker Herren for livet og freden og alt det, de har. Og når de takker Herren for hinanden, udvikles der en ny påskønnelse, en ny respekt, en ny kærlighed til hinanden …

Når familien knæler ned sammen for Herren og husker de fattige, de trængende, de undertrykte, udvikler de uselvisk kærlighed til andre, respekt for andre og et ønske om at tjene andre. Man kan ikke bede Gud om at hjælpe en ven, der har problemer, uden at føle sig motiveret til at gøre noget for selv at hjælpe. Hvilke mirakler kunne der dog ikke ske for menneskene i verden, hvis de ville aflægge selviskhed og give af sig selv i tjeneste for andre. Det frø, hvorfra dette beskyttende og frugtbare træ kan vokse, plantes og næres bedst i familiens daglige bønner …

Det at bede sammen kan lette spændinger i familien. Det kan medføre respekt for forældre og lede til lydighed. Det kan bringe omvendelsens ånd med sig, som så i høj grad vil fjerne den ødelæggelse, splittede hjem kan forårsage. Når vi beder sammen, tilstår vi vore svagheder for Herren og nedkalder Herrens velsignelser over hjemmet og over dem, som bor der …

Familien er samfundets grundlæggende enhed. Den familie, der beder, er håbet for et bedre samfund. »Søg Herren, når han er at finde« (Es 55:6).¹⁴

Jeg blev rørt over … denne hjerteskærende udtalelse fra en ung [missionær]. Han sagde: »Jeg har været her i månedsvis. Jeg kan ikke lære sproget. Jeg kan ikke lide folket. Jeg er deprimeret om dagen og græder om natten. Jeg havde lyst til at dø. Jeg skrev til min mor og bønfaldt om en undskyldning for at tage hjem. Jeg har hendes svar. Hun siger: ›Vi beder for dig. Der går ikke en dag, hvor vi ikke alle knæler ned sammen om morgenen, inden vi spiser, og om aftenen, inden vi går i seng, og bønfalder Herren om at velsigne dig. Vi har tilføjet faste til vores bøn, og når dine yngre brødre og søstre beder, siger de: ›Himmelske Fader, velsign Johnny … og hjælp ham til at lære sproget og udføre det arbejde, han er blevet kaldet til at udføre.‹«

Denne unge mand fortsatte gennem tårer med at sige: »Jeg vil forsøge igen. Jeg vil føje mine bønner til deres og min faste til deres faste.«

Nu, fire måneder senere, har jeg modtaget et brev fra ham, hvor han skriver: »Der er sket et mirakel. Sproget er kommet til mig som en gave fra Herren. Jeg har lært at elske folket i dette smukke land. Tak Gud for min families bønner.«¹⁵

Kan vi gøre vores hjem smukkere? Ja, ved at henvende os som en familie til kilden til al sand skønhed. Kan vi styrke vores samfund og gøre det til et bedre sted at leve? Ja, ved at styrke familielivet, ved at knæle ned sammen og bede til den Almægtige i hans elskede Søns navn.

Vi kan styrke vores familie ved at knæle sammen i bøn.

Denne praksis, at man vender tilbage til at bede sammen som familie, kunne sprede sig over hele jorden, og ville om en generation i stort omfang fjerne det, der forpester os. Den vil genoprette retskaffenhed, gensidig respekt og taknemlighedens ånd i folkets hjerte.¹⁶

Er det så svært at bede? Ville det være svært at opfordre fædre og mødre til at knæle sammen med deres børn og rette henvendelse til Guddommens trone og udtrykke taknemlighed for velsignelser, at bede for de nødlidende, såvel som for dem selv, og gøre dette i denne verdens Frelsers og Forløsers navn? Bøn er storslået. Det kan både jeg og I bære vidnesbyrd om. Hvor går de familier, som ikke benytter sig af denne dyrebare og enkle skik, dog glip af utrolig meget.¹⁷

Hvis der er nogen blandt jer, der ikke har familiebøn, så begynd nu, gå på jeres knæ sammen, hvis det overhovedet er muligt, hver morgen og hver aften, og tal med Herren og udtryk jeres tak, påkald hans velsignelser over de trængende på jorden og tal med ham om jeres eget velbefindende.¹⁸

Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at hvis I oprigtigt anvender familiebøn, vil I få belønningen. Forandringerne kan måske ikke ses straks. De kan være svære at få øje på. Men de vil komme, for Gud »lønner dem, som søger ham« (Hebr 11:6).

Må vi være trofaste i at være et eksempel i denne praksis for verden og opmuntre andre til at gøre ligeså.¹⁹

Vi skal bede og lytte, for vore bønner vil blive besvaret.

I må aldrig gå ud fra, at I kan klare jer alene. I har brug for Herrens hjælp. I må aldrig holde jer tilbage for at knæle på et lønligt sted og tale med ham. Hvor er det dog herligt og vidunderligt at kunne bede. Tænk over det. Vi kan faktisk tale med vor Fader i himlen. Han hører og svarer os, men vi må lytte til svaret. Der er intet, som er for alvorligt, og intet, som er for ligegyldigt, at fortælle ham.²⁰

Bed til Herren med en forventning om at få svar … Problemet med de fleste af vore bønner er, at vi siger dem, som om vi greb telefonen og bestilte købmandsvarer. Vi afgiver vores bestilling og lægger røret på. Vi må meditere, fundere og tænke over, hvad vi beder om og for og derpå tale til Herren, som et menneske taler til et andet. »Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger Herren« (Es 1:18).²¹

Der er intet, der hjælper så godt som at lægge sagen i Herrens hænder … Jeg tøver ikke med at sige, at mine bønner er blevet besvaret. Det ved jeg. Jeg ville ikke kunne fornægte det. Vi skal bede om vejledning i denne vanskelige tid … Det fantastiske er, at man ikke behøver at være noget geni for at bede. Han vil lytte til den mest ydmyge røst … Påkald Herren. Han har indbudt os til det, og han vil svare.²²

Tro på bønnens kraft og herlighed. Herren besvarer vore bønner. Det ved jeg. Jeg har set det ske igen og igen og igen. Bøn gør os til Guds samarbejdspartnere. Den giver os mulighed for at tale med ham, takke ham for hans storslåede velsignelser og bede ham om vejledning og beskyttelse, mens vi vandrer på livets vej. Dette store værk, som udbredes over hele jorden, udsprang af en drengs bøn. Han havde i familiebibelen læst: »Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den. Men han skal bede i tro, uden at tvivle; for den, der tvivler, er som en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden« (Jak 1:5-6). Det er løftet. Findes der i hele verden noget større løfte end det?²³

Bed, mine venner, og lyt. I hører måske aldrig en røst. Det vil I sandsynligvis ikke. Men på en måde, som I ikke kan forklare, vil I blive tilskyndet og velsignet. For Herren har lovet: »Jeg vil tale til dig … i dit hjerte ved Helligånden, som skal komme over dig« (L&P 8:2).

Bed, og I vil vide, at Gud hører og svarer jer. Ikke altid, som vi gerne vil have ham til at svare, men som årene går, vil vi erkende, så sikkert som solopgangen, at han hørte og svarede os.²⁴

Behold den ydmyghed, der får jer til at knæle i bøn med en erkendelse af hans magt og godhed, Han vil ikke svigte jer. Han hører jeres bønner. Han besvarer jeres bønner. I nattens stilhed vil I høre hans Ånds hvisken for at vejlede jer i tider med trængsler og nød. Disse tider vil komme til jer, som de kommer til alle. Tro på Gud og han vil aldrig svigte jer. Han vil aldrig vende ryggen til jer²⁵

Lad altid din Fader i himlen være din ven, til hvem du kan gå i bøn.²⁶

Forslag til studium og undervisning

Spørgsmål

Hvordan har bøn hjulpet jer til at komme vor himmelske Fader nærmere? Gennemgå præsident Hinckleys råd om, hvad man bør tage med i sine bønner (se afsnit 1). Hvornår har bøn hjulpet jer til at finde »en visdom større end [jeres] egen«? Hvornår har bøn bragt jer »trøst og opmuntring«? Hvorfor bør nogle bønner være »samtaler, hvor vi giver udtryk for taknemlighed«?
Tænk over hver af de velsignelser, som præsident Hinckley sagde, der kan komme ved familiebøn (se afsnit 2). Hvordan er jeres familie blevet velsignet ved at bede sammen? Hvilke forhindringer er der for regelmæssig familiebøn? Hvordan kan familiens medlemmer arbejde sammen for at overvinde disse forhindringer?
Hvordan kan anvendelsen af præsident Hinckleys lærdomme i afsnit 3 hjælpe os til at gøre vore bønner mere meningsfulde? Hvad har I lært om, hvordan vor himmelske Fader besvarer bønner? Hvorfor har bøn kraft til at gøre »os til Guds samarbejdspartnere«?

Skriftstedshenvisninger

Matt 6:5-15; Luk 18:9-18; 2 Ne 32:8-9; Alma 34:17-28; 37:36-37; 3 Ne 18:15-25; L&P 19:28

Studiehjælp

»Få et overblik, enten ved at læse bogen, kapitlet eller afsnittet hurtigt eller ved at gennemgå overskrifterne. Forsøg at forstå indholdet og baggrunden« (Forkynd mit evangelium, 2007, s. 23). Overvej at læse et kapitel eller et skriftsted mere end en gang, så du bedre kan forstå det. Du kan finde dyb indsigt ved at gøre det.