Kaldelser i missionen
Kapitel 5: Anvend kraften i Mormons Bog


»Kapitel 5: Anvend kraften i Mormons Bog«, Forkynd mit evangelium: Vejledning til at dele Jesu Kristi evangelium, 2023

»Kapitel 5«, Forkynd mit evangelium

Billede
Jesus underviser på den vestlige halvkugle (Jesus Kristus besøger det amerikanske kontinent) [Jesus Teaching in the Western Hemisphere (Jesus Christ Visits the Americas)], af John Scott

Kapitel 5

Anvend kraften i Mormons Bog

Overvej følgende

  • Hvordan er Mormons Bog vores religions slutsten?

  • Hvorfor er Mormons Bog så vigtig i omvendelsesprocessen?

  • Hvad lærer Mormons Bog os om Jesus Kristus?

  • Hvordan kan jeg bruge Mormons Bog til at hjælpe mig selv og andre med at komme tættere på Gud?

  • Hvad siger Mormons Bog om livets store spørgsmål?

  • Hvordan kan jeg hjælpe folk med at læse og opnå vidnesbyrd om Mormons Bog?

Mormons Bog er sammen med Ånden dit stærkeste redskab til omvendelse. Denne bog er en ældgammel, hellig optegnelse, skrevet med det formål at overbevise alle mennesker om, at Jesus er Kristus (se titelbladet til Mormons Bog). Som titelbladet siger, er Mormons Bog »endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus«. Den er også utvetydigt bevis på, at Gud kaldte Joseph Smith som profet og gengav Jesu Kristi evangelium gennem ham.

Billede
portalbue med slutsten

Mormons Bog er vores religions slutsten

Profeten Joseph Smith erklærede, at Mormons Bog er »vor religions slutsten« (indledningen til Mormons Bog). Ved et anden lejlighed sagde han: »Fjern Mormons Bog og åbenbaringerne, hvor er vores religion da? Så har vi ikke nogen« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 194).

En hvælving er en stærk arkitektonisk konstruktion lavet af kileformede elementer, der læner sig mod hinanden. Det midterste element, slutstenen, er normalt større end de andre kiler, og holder dem på plads.

Præsident Ezra Taft Benson forklarede, at Mormons Bog er vores religions slutsten på mindst tre måder:

Vidne om Kristus. »Mormons Bog er slutstenen, når vi vidner om Jesus Kristus, der i sig selv er hovedhjørnestenen i alt, hvad vi foretager os. Den bærer vidnesbyrd om, at han findes med kraft og tydelighed.«

Evangeliets fylde. »Herren udtalte selv, at Mormons Bog indeholder ›Jesu Kristi evangeliums fylde‹ [L&P 20:9, 27:5] … I Mormons Bog finder [vi] fylden af de læresætninger, der er nødvendige for frelse. Og de forklares enkelt og ligetil, så selv børn kan lære frelsens og ophøjelsens veje.«

Grundlag for vidnesbyrd. »Ligesom hvælvingen styrter sammen, hvis slutstenen tages bort, således står og falder hele Kirken med Mormons Bogs sandfærdighed … Man må acceptere vores erklæring om genoprettelsen … hvis Mormons Bog er sand« (se Kirkens præsidenters lærdomme: Ezra Taft Benson, 2014, s. 130, 132, 129).

Ved at opnå vidnesbyrd om at Mormons Bog er Guds ord, kan vi vide, at Joseph Smith var profet. Gennem ham blev Guds præstedømmemyndighed gengivet af himmelske budbringere. Gud bemyndigede også Joseph til at organisere Jesu Kristi Kirke. Åbenbaring fortsætter i dag gennem levende profeter.

Billede
ung mand, der læser i skrifterne

Mormons Bog er afgørende for personlig omvendelse

At få et vidnesbyrd gennem Helligåndens kraft om, at Mormons Bog er sand, er afgørende for omvendelse. Når du oprigtigt læser og studerer den, vil du føle, hvordan dens ord løfter din sjæl. Dens ord vil oplyse din forståelse af livet, af Guds plan og af Jesus Kristus (se Alma 32:28). Bed om bogen med oprigtig hensigt og tro på Kristus. Når du gør dette, vil du modtage vidnesbyrd gennem Helligånden, om at det er Guds ord (se Moro 10:4-5).

Dit eget vidnesbyrd om Mormons Bog kan føre til en dybere og vedvarende tro på dens kraft til at hjælpe andre med at blive omvendt. Hjælp de mennesker, du underviser, med at erkende den oplysning, de føler, når de læser den oprigtigt. Fremhæv at den er et kraftfuldt vidnesbyrd om Jesus Kristus. Tilskynd dem til at bede om at modtage deres eget vidnesbyrd om, at bogen er sand.

At tilskynde folk til at søge vidnesbyrd fra Helligånden om, at Mormons Bog er sand, bør være et centralt fokuspunkt for din undervisning. Mormons Bog kan ændre deres liv for evigt.

Brug Mormons Bog til at undervise i Jesu Kristi evangelium.

Profeten Joseph Smith sagde: »Mormons Bog [er] den mest korrekte bog på jorden« (indledningen til Mormons Bog). Den bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og underviser på en enkel måde i hans lære (se 2 Ne 31, 32:1-6, 3 Ne 11:31-39, 27:13-22). Den forkynder hans evangeliums fylde. Evangeliets første principper og ordinancer, som de forkyndes i Mormons Bog, er vejen til et liv i overflod.

Brug Mormons Bog som din primære kilde til at undervise i det gengivne evangelium. Følgende skema angiver nogle af de sandheder i Mormons Bog, som du vil undervise i.

Missionærlektion i kapitel 3

Læresætning

Henvisninger

Missionærlektion i kapitel 3

Budskabet om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium

Læresætning

Guds natur, Frelserens gerninger og forsoning, et frafald, genoprettelse, Joseph Smith, præstedømmemyndighed

Henvisninger

1 Nefi 12-14

2 Nefi 3, 26-29

Mosija 2-5

Missionærlektion i kapitel 3

Vor himmelske Faders frelsesplan

Læresætning

Den »store plan om den evige Gud«, herunder Adams og Evas fald, Jesu Kristi forsoning, opstandelsen og dommen

Henvisninger

2 Nefi 2, 9

Mosija 3, 15-16

Alma 12, 34:9, 40-42

Missionærlektion i kapitel 3

Jesu Kristi evangelium

Læresætning

Tro på Kristus, omvendelse, dåb, Helligåndsgaven og at holde ud til enden

Henvisninger

2 Nefi 31-32

3 Nefi 11, 27:13-22

Missionærlektion i kapitel 3

At blive livslange Jesu Kristi disciple

Læresætning

Ordinancer såsom dåb, præstedømmeordinancer og nadveren

Henvisninger

3 Nefi 11:22-28, 18

Moroni 2-6

Skriftstudium

Hvad siger Frelseren om Mormons Bog?

Mormons Bog vidner om Kristus

Det centrale formål med Mormons Bog er at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus. Den bekræfter vitterligheden af hans liv, gerning, opstandelse og kraft. Den forkynder sande lærdomme om Kristus og hans forsoning.

Mange profeter, hvis skrifter er bevaret i Mormons Bog, så Kristus personligt. Jereds bror, Nefi og Jakob så den førjordiske Kristus. Der var mange til stede under Frelserens virke blandt nefitterne (se 3 Ne 11-28). Senere så Mormon og Moroni den opstandne Kristus (se Morm 1:15, Eter 12:39).

Når folk læser og beder om Mormons Bog, vil de komme til at kende Frelseren bedre og opleve hans kærlighed. De vil vokse i deres vidnesbyrd om ham. De vil lære at komme til ham og blive frelst. (Se 1 Ne 15:14-15).

Billede
Præsident Russell M. Nelson

»Mormons Bog giver den fyldigste og mest myndige forståelse af Jesu Kristi forsoning, man kan finde noget sted. Den forklarer, hvad det virkelig vil sige at blive født på ny … Vi ved, hvorfor vi er her på jorden. Disse og andre sandheder undervises der mere kraftfuldt og overbevisende om i Mormons Bog end i nogen anden bog. Den fulde kraft i Jesu Kristi evangelium findes i Mormons Bog« (Russell M. Nelson, »Mormons Bog: Hvad ville jeres liv være uden?«, Liahona, nov. 2017, s. 62).

Personligt studium

I løbet af din mission kan du skrive svar på følgende spørgsmål i din studiebog:

  • Hvad har du lært om Jesus Kristus fra dit studium af Mormons Bog?

  • Hvilken indflydelse har dit studium af Mormons Bog haft på dit vidnesbyrd om Jesus Kristus?

  • Hvordan kan du bruge Mormons Bog til at hjælpe folk med at styrke deres vidnesbyrd?

Skriftstudium

Hvilke årsager angiver Mormons Bogs profeter til at skrive deres optegnelser?

Personligt eller fælles studium

Mormons Bog er skrevet »med det formål at overbevise [alle mennesker] om, at Jesus er Kristus« (titelbladet til Mormons Bog). Skemaet herunder angiver nogle kapitler i Mormons Bog, der bærer vidnesbyrd om Jesu Kristi liv, lære og gerning. Vælg skriftsteder at studere under hele din mission.

Derudover bør du tænke på behovene hos de personer, du underviser. Lav planer om at læse nogle af skriftstederne sammen med dem for at styrke deres kundskab og vidnesbyrd om Frelseren.

Titelblad og indledning

Gør formålet med bogen klart.

1 Nefi 10-11

Lehi og Nefi vidner om Frelseren.

2 Nefi 2, 9

Lehi og Nefi vidner om Jesus Kristus og hans forsoning.

2 Nefi 31-33

Nefi forkynder Kristi lære.

Mosija 2-5

Kong Benjamin forkynder om Kristus.

Alma 5, 7

Alma forkynder om Frelseren.

Alma 36

Alma oplever Kristi forsoningskraft.

3 Nefi 9-10

Frelseren indbyder folk til at komme til sig.

3 Nefi 11-18

Frelseren forkynder sin lære for nefitterne og lamanitterne.

3 Nefi 27

Frelseren forkynder sit evangelium.

Eter 12

Eter og Moroni forkynder at tro på Jesus Kristus er et princip, der bygger på handling og kraft.

Moroni 7-8

Mormon forkynder om Kristi rene kærlighed og forsoning.

Moroni 10

Moroni opfordrer alle til at komme til Kristus og blive fuldkomne i ham.

Mormons Bog hjælper os med at komme tættere på Gud

Vedrørende Mormons Bog sagde profeten Joseph Smith, at »et menneske ville komme Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den end i nogen anden bog« (indledningen til Mormons Bog). Ved konsekvent at undervise i og opfordre folk til at efterleve principperne i Mormons Bog, hjælper du dem med at udvikle tro på Jesus Kristus og komme tættere på Gud.

Mormons Bog opbygger vidnesbyrd og opfordrer til personlig åbenbaring. Brug Mormons Bog til at hjælpe folk med at få åndelige oplevelser, især et vidnesbyrd fra Helligånden om, at bogen er Guds ord.

Giv skriftsteder i Mormons Bog forrang, når du underviser. De har kraft til omvendelse gennem Helligånden. Når du bruger Mormons Bog til at undervise i evangeliet, giver din undervisning kraft og klarhed i hjerte og sind.

Præsident Gordon B. Hinckley sagde, at »dem, som har læst [Mormons Bog] bønsomt, uanset om de er rige eller fattige, skolede eller uskolede, har udviklet sig gennem dens kraft.« Han sagde også:

»Jeg lover jer uden forbehold, at hvis I bønsomt vil læse Mormons Bog, uanset hvor mange gange I allerede har læst den, så vil I have Herrens ånd i jeres hjerte i større målestok. Jeres beslutning om at være lydige mod hans bud vil forstærkes, og I vil få et større vidnesbyrd om, at Guds Søn virkelig lever« (»The Power of the Book of Mormon«, Ensign, juni 1988, s. 6).

Billede
missionærer læser i skrifterne

Mormons Bog besvarer livets store spørgsmål

At læse Mormons Bog med Åndens vejledning kan hjælpe folk med at finde svar på eller indsigt i deres personlige spørgsmål – eller livets store spørgsmål. Hjælp folk til at se, hvordan lærdommene i Mormons Bog adresserer livets store spørgsmål.

Nogle af disse spørgsmål er angivet herunder, sammen med referencer til Mormons Bog, der adresserer dem.

Mormons Bog giver også vejledning om andre vigtige spørgsmål, såsom:

Billede
Præsident Dallin H. Oaks

»Missionærer må vide, hvordan de bruger Mormons Bog til at besvare deres egne spørgsmål, så de kan bruge den til effektivt at hjælpe andre med at lære at gøre det samme … De må tilegne sig og anvende kraften i Mormons Bog, når de underviser i det gengivne evangelium, først ved at anvende det i deres eget liv og derefter ved at dele det med dem, de underviser« (Dallin H. Oaks, »Counsel for Mission Leaders«, seminar for nye missionsledere, 25. juni 2022).

Personligt eller fælles studium

Lav en liste over livets store spørgsmål, som du har eller har hørt fra andre. Find vers i Mormons Bog, der adresserer disse spørgsmål. Skriv din indsigt og dine henvisninger til Mormons Bog i din studiebog. Brug dem, når du underviser.

Mormons Bog og Bibelen underbygger hinanden

Herren sagde »undervis i mit evangeliums principper, der findes i Bibelen og Mormons Bog, i hvilke evangeliets fylde findes« (L&P 42:12). Sidste dages hellige »tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er rigtigt oversat« (TA 1:8, se også 1 Ne 13:29). Bibelen er hellig skrift. Mormons Bog er en ledsagende hellig skrift, der indeholder Jesu Kristi evangeliums fylde.

Bibelen og Mormons Bog supplerer og beriger hinanden (se Ez 37:16-17, 1 Ne 13:40, Morm 7:8-9). Begge skrifter er samlinger af lærdomme, der er optegnet af fordums profeter. Bibelen fortæller om Guds kontakt med mennesker på den østlige halvkugle gennem tusindvis af år. Mormons Bog fortæller om Guds kontakt med mennesker i fordums tid på det amerikanske kontinent i løbet af mere end tusind år.

Billede
person laver fremhævelse i skrifterne

Og det vigtigste er, at Bibelen og Mormons Bog supplerer hinanden i forhold til at bære vidnesbyrd om Jesus Kristus. Bibelen indeholder beretningen om Frelserens fødsel, jordiske tjenestegerning og forsoning – herunder hans død og opstandelse. Mormons Bog indeholder profetier om Frelserens fødsel og mission, lærdomme om hans forsoning og beretningen om hans tjenestegerning på det amerikanske kontinent. Mormons Bog bekræfter og udbygger Bibelens vidnesbyrd om, at Jesus er Guds enbårne Søn og verdens Frelser.

Både Bibelen og Mormons Bog forkynder loven om vidner: »På to eller tre vidners udsagn skal enhver sag afgøres« (2 Kor 13:1, se også 2 Ne 11:2-3). I overensstemmelse med denne lov bærer begge bøger vidnesbyrd om Jesus Kristus (se 2 Ne 29:8).

Personligt eller fælles studium

Find krydshenvisninger om følgende emner i Mormons Bog og Bibelen. Eksempler nævnes i parentes efter hvert emne. Tilføj dine egne emner og skriftsteder.

Hjælp folk med at læse og forstå Mormons Bog

De, som ikke læser eller forstår Mormons Bog, vil have svært ved at modtage vidnesbyrd om, at den er sand. Du kan hjælpe dem med at forstå den, ved at læse den sammen med dem. Læs i forbindelse med en undervisningsaftale, i løbet af et opfølgningsmøde eller gennem teknologi. Du kan også arrangere at læse sammen med medlemmer. Det kan være til stor hjælp at se en video om Mormons Bog og derefter læse de tilhørende kapitler.

Bed om hjælp, mens du vælger skriftsteder, der adresserer folks bekymringer og behov. Læs og drøft korte skriftsteder, såsom 1 Nefi 3:7 eller Mosija 2:17. Læs og drøft også længere skriftsteder eller hele kapitler, såsom 2 Nefi 31, Alma 7 eller 3 Nefi 18. Tilskynd folk til at læse Mormons Bog fra begyndelsen, inklusive vidnesbyrdet fra de Tre og Otte vidner og profeten Joseph Smiths vidnesbyrd.

Billede
søndagsskoleklasse

Overvej følgende forslag, når du læser Mormons Bog sammen med andre:

  • Bed før I læser. Bed om hjælp til at forstå. Bed om, at Helligånden vil bære vidnesbyrd til dem om, at det er sandt.

  • Læs på skift. Anvend et tempo, der er komfortabelt for dem. Forklar ukendte ord og vendinger.

  • Hold pause ind imellem og tal om det, I har læst.

  • Forklar baggrunden og sammenhængen for skriftstedet, såsom hvem der taler, hvordan personen er, og hvad situationen er. Hvis der er en relevant Mormons Bog-video, kan du overveje at vise den.

  • Gør opmærksom på vigtige budskaber eller lærdomme, man skal være opmærksom på.

  • Del dit vidnesbyrd og relevant indsigt, følelser og personlige oplevelser.

  • Undervis i læresætningen direkte fra profeternes ord i Mormons Bog. Det vil hjælpe folk med at føle bogens åndelige kraft.

  • Hjælp folk med at »anvende« det, de læser, i forhold til deres eget liv (1 Ne 19:23). Hjælp dem med at se, hvordan skrifterne er personligt relevante for dem.

Når du anvender disse principper, vil du hjælpe folk med at udvikle evnen til og ønsket om at læse Mormons Bog på egen hånd. Fremhæv at daglig læsning af bogen er afgørende for at udvikle sig i retning af dåb og livslang omvendelse.

Stol på løftet i Moroni 10:3-5. Tilskynd folk til oprigtigt at læse Mormons Bog og bede med oprigtig hensigt om at vide, at den er sand. Forklar at oprigtig hensigt betyder, at man er villig til at handle på det svar, man modtager fra Helligånden. Hver person, som oprigtigt læser og beder med oprigtig hensigt om Mormons Bog, kan få kundskab om dens sandhed gennem Helligåndens kraft.

Du bør også anvende dette råd jævnligt for at styrke dit eget vidnesbyrd om Mormons Bog. Dit vidnesbyrd vil give dig tro på, at de, der anvender dette råd, vil modtage vidnesbyrd om at bogen er Guds ord.


Forslag til studium og anvendelse

Personligt studium

  • Læs 2 Nefi 2, 9, 30, 31, 32. Fremhæv alle henvisninger til Jesus Kristus. Lav en liste over de forskellige navne og titler for Kristus i disse kapitler. Markér hans talte ord. Fremhæv hans egenskaber og handlinger.

  • Når du dagligt læser i Mormons Bog, kan du i din studiebog skrive de skriftsteder, der har en særlig betydning for dig. Skriv, hvordan du vil anvende dem i dit liv.

  • Skriv i din studiebog, hvad du følte, da du første gang fik åndelig vished om, at Mormons Bog er sand.

  • Skriv de tre følgende spørgsmål i din studiebog. I løbet af din mission kan du tilføje svar på disse spørgsmål.

    • Hvad ville mit liv være uden Mormons Bog?

    • Hvad ville jeg ikke vide uden Mormons Bog?

    • Hvad ville jeg ikke have uden Mormons Bog?

  • Læs Bjergprædikenen i Matthæus 5-7 og Kristi prædiken i templet i 3 Nefi 12-14. Hvordan hjalp det at læse disse sammen dig til at forstå Frelserens lærdomme bedre?

  • Studer hvert tilfælde i Mormons Bog, der henviser til nogen, der beder. Skriv i din studiebog, hvad du har lært af Mormons Bog om bøn.

  • Skriv på basis af kapiteloverskrifterne i Mosija 11-16 et sammendrag af Abinadis lærdomme. Læs derefter disse kapitler og udvid dit sammendrag.

  • Skriv på basis af kapiteloverskrifterne i Mosija 2-5 et sammendrag af kong Benjamins lærdomme. Læs derefter disse kapitler og udvid dit sammendrag.

Fællesstudium og missionærudveksling

  • Læs skriftsteder i Mormons Bog sammen. Del det, I lærte og følte. Tal om, hvordan I kan anvende dem i jeres liv.

  • Læs Alma 26 og 29 sammen. Del, hvad I føler vedrørende jeres mission. Skriv jeres følelser ned i jeres studiebog.

  • Læs Alma 37:9 og tal om, hvor vigtige skrifterne var for Ammon og hans medmissionærer. Find henvisninger, der beskriver, hvordan de anvendte skrifterne.

  • Læs Alma 11-14, hvor den ene af jer tager rollen som Alma eller Amulek, og den anden tager rollen som kritiker. Tal om, hvordan disse missionærer besvarede vanskelige spørgsmål.

Distriktsråd, zonekonferencer og missionsledelsesråd

  • Øv jer i at bruge Mormons Bog på hver af de måder, der nævnes i hovedoverskrifterne i dette kapitel.

  • Lav en liste over spørgsmål, der stilles af dem, I underviser. Forklar hinanden, hvordan I vil besvare disse spørgsmål ved at anvende Mormons Bog.

  • Læs skriftsteder i Mormons Bog sammen. Del kundskab, følelser og vidnesbyrd.

  • Øv jer i at bruge Mormons Bog til at bekræfte budskabet om genoprettelsen.

  • Inviter missionærer til at dele erfaringer, hvor Mormons Bog har hjulpet dem og dem, de har undervist, i omvendelsesprocessen.

  • Bed missionærer om at dele et yndlingsskriftsted i Mormons Bog, der er med til at adressere livets store spørgsmål.

  • Bed et medlem, som er konvertit, om at fortælle om den rolle Mormons Bog har spillet i hans eller hendes omvendelse.

Missionsledere og missionsrådgivere

  • Lær missionærerne at bruge Mormons Bog til at bekræfte sandheden af budskabet om genoprettelsen.

  • Læs 1 Nefi 1 sammen med missionærerne og sammenlign det med Joseph Smiths erfaringer.

  • Giv missionærerne en ren paperbackudgave af Mormons Bog. Bed dem om at læse og markere bogen to gange i løbet af de næste to eller tre udvekslingsperioder.

    • Bed dem ved første gennemlæsning om at markere alt, der peger i retning af eller bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus.

    • Bed dem ved anden gennemlæsning om at markere evangeliske læresætninger og principper.

    Bed missionærerne om at dele det, de lærte og følte. Ældste Ronald A. Rasband har beskrevet, hvordan læsning af Mormons Bog på denne måde påvirkede ham som missionær:

Billede
Ældste Ronald A. Rasband

»Der var meget mere i min læsning end blot at markere skriftsteder. Hver gang jeg læste Mormons Bog fra ende til anden, blev jeg fyldt med en dyb kærlighed til Herren. Jeg følte et dybt forankret vidnesbyrd om sandheden i hans lærdomme og om, hvordan den gælder ›for i dag‹. Denne bog matcher sin titel ›Endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus‹. Med dette studie og den åndelige vished, der blev modtaget, blev jeg en Mormons Bog-missionær og Jesu Kristi discipel« (»I dag«, Liahona, nov. 2022, s. 25).

  • Bed missionærer om at dele de skriftsteder i Mormons Bog med dig, der har været vigtige i deres liv.

  • Identificer livets store spørgsmål for personer i din mission. Bed missionærer om at finde vers i Mormons Bog, der er med til at adressere disse spørgsmål.