Liahona
Jeg vil tjene Herren først
Februar 2024


»Jeg vil tjene Herren først«, Liahona, feb. 2024.

Trosskildringer

Jeg vil tjene Herren først

At tjene Herren som missionær hjalp mig til at bygge min tro på en sikker grundvold, der har hjulpet mig til at træffe gode beslutninger, når jeg har stået over for svære valg. Efter min mission var jeg bedre forberedt på uddannelse, arbejde og forskellige kaldelser i Kirken, blandt andet som biskop.

Billede
mand, der smiler

Fotos: Leslie Nilsson

Fra en tidlig alder så jeg virkelig frem til at gå på universitetet. Universitetet ville give mig mulighed for at få en god uddannelse og med tiden et stabilt job, der ville gøre mig i stand til at opfostre en familie.

Men da jeg nåede universitetsalderen, var jeg ikke sikker på, hvordan jeg skulle få råd til det. De ressourcer, jeg havde til rådighed, var ikke tilstrækkelige. Min far var død året før, og min søster og jeg var flyttet ind hos min onkel. På det tidspunkt havde vores onkel ikke tilstrækkeligt med materielle ressourcer til at hjælpe mig, for han hjalp allerede fem af sine egne børn på universitetet.

Fra en tidlig alder ønskede jeg også at tjene Gud på den ene eller anden måde, men jeg vidste ikke hvordan. Inden jeg blev medlem af Kirken som 19-årig, havde jeg ingen mulighed for at gøre det.

Da jeg blev medlem af Kirken i 2004, ønskede jeg stadig at få en universitetsuddannelse, men jeg traf beslutningen om først at tage på mission. Jeg vidste stadig ikke, hvordan jeg skulle nå mine drømme og mål om en universitetsuddannelse efter min mission, men jeg udøvede tro på, at tingene med tiden ville lykkes for mig. Jeg sagde til mig selv: »Jeg vil stole på Herren. Jeg vil tjene ham først. Andre ting vil følge senere.« Så jeg gik fremad i tro og begyndte at tjene for at hjælpe med betalingen af min mission.

Nogle af mine venner fortalte mig, at jeg ville spilde min tid som missionær. Men jeg havde tro på, at en mission var det rigtige at gøre, at det ikke var spild af tid at tjene Herren.

Et af de skriftsteder, som inspirerede mig til at tjene, står i Det Nye Testamente: »Men søg I først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (Matt 6:33).

Jeg blev snart kaldet til Cape Coast-missionen i Ghana. Min mission gav mig mindeværdige oplevelser og lagde fundamentet for fremtidige muligheder og ansvar. Efter min mission var jeg bedre forberedt på uddannelse, arbejde og forskellige kaldelser i Kirken, blandt andet som biskop.

Da jeg kom hjem, var nogle af mine fætre og kusiner færdige med deres uddannelse. Min gode onkel havde så ressourcer til rådighed til at hjælpe mig med at forfølge en universitetsuddannelse. Jeg gennemførte en uddannelse i offentligt regnskab, hvorefter jeg begyndte på en bachelorgrad. Fem år efter min mission bestod jeg i revision og økonomi.

Billede
en mand, der sidder og smiler

Jeg har i sandhed oplevet i mit liv efter min mission, at Herren føjet »alt dette« til min familie. Inden min mission var jeg bekymret for, at hvis jeg ikke studerede, hvis jeg ikke fik en god uddannelse, så ville jeg leve i fattigdom. Men Herren har velsignet min familie umådeligt og gjort os i stand til at leve et relativt komfortabelt liv.

Jeg har aldrig fortrudt at tjene som missionær, inden jeg gik på universitetet. Den tro, jeg viste ved at tage på mission, blev grundlaget for mange beslutninger, jeg har truffet i mit liv. At tjene Herren hjalp mig til at bygge min tro på en sikker grundvold. Den grundvold har hjulpet mig til at træffe de rette beslutninger, når jeg har stået over for svære valg.

Til dem, der er usikre omkring at tage på mission, vil jeg give det samme råd, som jeg fik af skrifterne: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed«, og alt det, som I tror ikke vil komme til jer, vil i sidste ende komme i overensstemmelse med Guds vilje – ja, tifold. Det er min erfaring.

Billede
mand i uniform