Min biskops Mormons Bog-udfordring

Travis Howell

Linje på linje, forskrift på forskrift blev Mormons Bog en del af, hvem jeg var, og hvad jeg troede på.

forskellige scener med en ung mand, der læser Mormons Bog

Illustrationer: David Miles

Da jeg var 11 år gammel, inviterede min biskop mig og nogle få andre unge mænd på min alder til at mødes med ham for at drøfte vores forskellige ansvar, når vi havde modtaget præstedømmet. Han delte også sit vidnesbyrd om Mormons Bog med os og kom med en anmodning. Jeg havde ingen anelse om, hvor stor en indflydelse hans ord ville få på mit liv.

Vores biskop opfordrede os til at læse hele Mormons Bog fem gange, inden vi tog på mission. Vi ville have omkring otte år til at færdiggøre opgaven. Det tog helt modet fra mig, da jeg ikke rigtig kunne lide at læse, især ikke noget så svært som hellig skrift. Men af årsager, jeg ikke kan huske eller helt forklare, besluttede mit 11-årige sind sig for at tage denne udfordring alvorligt. Jeg begyndte den aften med at læse kapitel 1 i 1 Nefi.

Jeg forstod ikke meget af kapitlet, men jeg havde en følelse af, at jeg gjorde det rette. Næste dag læste jeg endnu et kapitel, og selvom jeg stadig ikke forstod alle Nefis ord, fik jeg den samme følelse.

Som tiden gik, læste jeg en lille smule af Mormons Bog hver dag. Senere det år afsluttede jeg bogen efter at have læst Moroni 10 og strålede med en følelse af at have udrettet noget. Næste gang jeg så min biskop, fortalte jeg ham med begejstring, at jeg var færdig med at læse hele Mormons Bog. Han smilede og roste min indsats, men sagde så: »Glem ikke – du skal stadig læse den fire gange mere, før du tager på mission!«

Senere den aften samlede jeg igen Mormons Bog op og bladrede siderne igennem. Det havde taget mig lang tid at læse den. Ville det tage mig lige så lang tid anden gang? Var det umagen værd? Mens jeg tænkte, vendte jeg mig mod 1 Nefi kapitel 1. Jeg begyndte at læse de første vers, og Ånden bekræftede igen for mig, at det var det rigtige at gøre. Så jeg læste videre. Det blev et vendepunkt for mig, hvor skriftstudium blev en vane snarere end et engangsmål.

I løbet af de næste par måneder virkede historierne mere velkendte og gav mere mening. Jeg genkendte flere betydningsfulde vers fra første gang, jeg læste den, og jeg fremhævede dem. Når nogle underviste fra Mormons Bog i kirken, begyndte jeg at genkende nogle historier og lærdomme.

Mens jeg læste, ændrede bogen mig langsomt. Linje på linje, forskrift på forskrift begyndte jeg at forstå og komme Frelseren nærmere. Lærdommene fra Mormons Bog blev en del af, hvem jeg var, og hvad jeg troede på. Jeg fortsatte med at læse Mormons Bog i løbet af de næste par år, og hver gang jeg var færdig med at læse Moroni 10, satte jeg et kryds på indersiden af bogens omslag.

Til sidst oprandt den tid, hvor jeg modtog min missionskaldelse. Efter jeg havde fejret med familie og venner, fik jeg lidt alenetid og åbnede indersiden af omslaget på min Mormons Bog. Jeg havde nået mit mål. Men endnu vigtigere var, at jeg var kommet til at kende min Frelser.

mand, der læser Mormons Bog med sine børn, med billede af Frelseren, der underviser i baggrunden

Lærte lektier

Siden jeg kom hjem fra min mission, har jeg reflekteret over min biskops Mormons Bog-udfordring. Den har lært mig tre vigtige lektier.

For det første lærte jeg, at det sommetider kræver mere end én læsning at få et vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand. Jeg har hørt mange historier om mennesker, der har læst Mormons Bog for første gang og får en overvældende åndelig oplevelse, som bekræfter, at bogen er sand. For mig var det anderledes. Det tog år med flittig læsning. Mit vidnesbyrd om Frelseren kom ikke med en enkelt læsning af Mormons Bog; i stedet kom det linje på linje, forskrift på forskrift over tid.

For det andet lærte jeg, at vi er nødt til at blive ved med at komme med opfordringer til andre, selv om det ikke virker som om, at de lytter. Som ung er jeg sikker på, at jeg modtog hundredvis af opfordringer fra ungdomsledere, biskopper, forældre, seminarlærere og andre. Størstedelen røg ind ad det ene øre og ud ad det andet. Men af en eller anden grund besluttede jeg mig for at tage denne ene opfordring fra min biskop alvorligt, og denne ene opfordring blev afgørende for, at jeg fik et personligt vidnesbyrd. Det er afgørende, at vi (som ledere, forældre og venner) fortsætter med at opfordre og opmuntre. Den næste opfordring, vi giver, kan være den, der gør hele forskellen for nogen, vi underviser.

For det tredje er jeg sikker på, at uanset, hvilken alder vores børn har, så kan de føle Helligånden, når de læser eller hører Mormons Bog, selv om de ikke forstår dens ord. Et af mine største ønsker for mine børn er, at de læser Mormons Bog og lærer dens lærdomme om Frelseren. Når jeg frygter for mine børns fremtid, finder jeg mod ved at vide, at Mormons Bog er en jernstang, der vil lede dem på vejen mod evigt liv.

Min erfaring med Mormons Bog er i overensstemmelse med Joseph Smiths løfte, som findes i bogens indledning. Jeg kom »Gud nærmere ved at efterleve forskrifterne i den end i nogen anden bog.« Ånden har vidnet for mig om, at dette løfte er sandt.

Forfatteren bor i Arizona i USA.