Det sidste ord
Respekter at vores krop er en gave
Ældste D. Todd Christofferson
De Tolv Apostles Kvorum
Fra en tale ved oktoberkonferencen 2010.
Ægte succes i dette liv opnås ved at vie vores liv – det vil sige vores tid og vores valg – til Guds mål (se Joh 17:1, 4; L&P 19:19). Når vi gør det, lader vi ham løfte os til vores højeste bestemmelsessted.
Et indviet liv respekterer den uforlignelige gave, som vores fysiske legeme er, det er en guddommelig skabelse, skabt i Guds eget billede. Et vigtigt formål med jordelivet er, at hver ånd modtager et fysisk legeme og lærer at udøve sin moralske handlefrihed som et dualistisk væsen bestående af både krop og ånd. Et fysisk legeme er også absolut nødvendigt for ophøjelse, der kun kommer ved en fuldkommen forening af det fysiske og det åndelige, som vi ser det med vor elskede, opstandne Herre. I denne faldne verden er nogle liv smerteligt korte, nogle legemer er misdannede, ødelagte eller knap nok levedygtige. Alligevel er livet langt nok for hver ånd, og hvert legeme gør sig fortjent til opstandelse.
De, der tror, at vores legemer blot er et resultat af en evolutionær tilfældighed, føler ikke nogen form for ansvarlighed over for Gud eller nogen anden for, hvad de gør med eller ved deres legeme. Vi, som har et evigt perspektiv, må dog anerkende, at vi har en pligt mod Gud med hensyn til, hvordan vi behandler vores legeme. Som Paulus sagde:
»Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, som er i jer, og som I har fra Gud? I tilhører ikke jer selv,
for I blev købt dyrt. Ær derfor Gud med jeres legeme!« (1 Kor 6:19-20).
Holder vi os til disse sandheder og vejledning fra nutidsprofeter, vil vi bestemt ikke vansire vores legeme med tatoveringer, svække det med stoffer eller tilsmudse det ved utugt eller usømmelighed. Eftersom kroppen er åndens redskab, er det nødvendigt, at vi tager os så godt af den, som vi kan. Vi bør hellige dens kraft til at tjene og fremme Kristi værk. Paulus sagde: »Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag« (Rom 12:1).