Kan jeg hjælpe nogle til at foretage en ændring?

Ja. Men jeres rolle bliver måske en anden, end I havde tænkt jer.

Billede

Christ with the woman at the well

Levende vand, af Simon Dewey

Vi er skabt med evnen til at forandre. At udvikle vores guddommelige potentiale er formålet med vores jordiske erfaringer. Et af vores ultimative mål med at drage omsorg er at hjælpe andre til at komme til Kristus og foretage de fornødne ændringer for at kunne vende tilbage i hans nærhed. Men på grund af deres handlefrihed er vores mulighed for at hjælpe dem til at blive mere kristuslignende begrænset.

Frelseren lærte os disse 7 ting om, hvordan vi kan hjælpe andre i deres bestræbelser på at ændre sig og blive mere som han er.

Vær ikke bange for at opfordre til forandring

Billede
Christ with the woman taken in adultery

Kvinden, der blev taget i hor, af Harry Anderson

Frelseren var ikke bange for at opfordre andre til at lægge gamle vaner bag sig og tage imod hans lære. Han opfordrede Peter og Jakob til at efterlade deres garn og blive »menneskefiskere« (Mark 1:17). Han opfordrede kvinden, der var blevet taget i ægteskabsbrud, ved at sige: »Gå, og synd fra nu af ikke mere« (Joh 8:11). Han bad den rige unge mand om at opgive sin tilknytning til verdslige ting og følge ham (se Mark 10:17-22). Vi kan også både være ligefremme og kærlige, når vi opfordrer andre til at foretage ændringer og følge Frelseren.
Husk at det er deres valg, om de vil ændre sig

Den form for ændring, som Frelseren opfordrer til, kan ikke fremtvinges. Frelseren underviste og opfordrede, men han gjorde ikke brug af tvang. Den rige unge mand »gik … bedrøvet bort« (Matt 19:22). I Kapernaum valgte mange af Jesu disciple at forlade ham, og han spurgte da de tolv: »Vil I også gå jeres vej?« (se Joh 6:66-67). Nogle af Johannes Døbers disciple valgte at følge Frelseren, andre gjorde ikke (se Joh 1:35-37; 10:40-42). Vi kan opfordre andre til at blive mere som Frelseren, men vi kan ikke træffe beslutningen om at ændre sig for dem. Og har de endnu ikke besluttet sig for at ændre sig, bør vi ikke give op – ej heller føle, at vi har fejlet.
Bed for at andre får evnen til at foretage ændringer

Billede
Christ praying

Udsnit af Jeg bad for dig, af Del Parson

I sin forbøn bad Jesus Gud om, at han ville bevare disciplene fra det onde, at de ville blive mere som ham og være fyldt med Guds kærlighed (se Joh 17:11-26). Og eftersom Frelseren vidste, at Peter ville få brug for styrke i sin nye rolle, bad han for ham (se Luk 22:32). Vores bønner for hinanden kan gøre en forskel (se Jak 5:16).
Lær dem at forlade sig på hans kraft

Det er kun gennem Frelseren, at vi virkelig kan ændre os og nå det guddommelige potentiale, vi alle har. Han »er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved [ham]« (Joh 14:6). Det er i hans kraft, at det svage kan gøres stærkt for os (se Eter 12:27). Det var tro på Frelserens forsoning, der gjorde Alma den Yngre i stand til at ændre sig (se Alma 36:16-23.) Vi kan undervise andre i at forlade sig på Frelseren, så de også kan opleve hans forædlende kraft i deres liv.
Behandl andre efter deres potentiale

Kærlighed og accept kan være stærkt medvirkende til forandring. Kvinden ved brønden boede sammen med en mand, hun ikke var gift med. Jesu disciple »undrede sig over, at han talte med« hende (Joh 4:27), men Jesus var mere optaget af, hvad hun kunne blive. Han underviste hende og gav hende mulighed for at lave om på noget, hvilket hun gjorde. (Se Joh 4:4-42).

Når vi behandler andre efter det, de har været, frem for det, de kan blive, kan vi holde dem tilbage. Vi kan i stedet for tilgive og glemme fortidens fejltag. Vi kan tro på, at andre er i stand til at forandre sig. Vi kan se udover svaghed og påpege de gode egenskaber, de måske ikke selv ser i sig. »Vi har … ansvaret for at se personer, ikke som de er, men snarere som det, de kan blive.«¹
Lad dem tage det i deres eget tempo

Forandring tager tid. Vi må alle »fortsæt[te] … i tålmodighed, indtil [vi] bliver gjort fuldkomne« (L&P 67:13). Jesus havde tålmodighed med andre og fortsatte tilmed med at undervise dem, der var imod ham, han vidnede om den rolle, Faderen havde givet ham og svarede på deres spørgsmål (se Matt 12:1-13; Joh 7:28-29). Vi kan være tålmodige med andre og opmuntre dem til at være tålmodige med sig selv.
Giv ikke op, hvis de falder tilbage i gamle mønstre

Billede
Christ with Peter

Udsnit af Elsker du mig mere end de andre? af David Lindsley

Da Kristus døde, gik selv Peter og nogle andre af apostlene tilbage til det, de kendte (se Joh 21:3). Kristus påmindede Peter om, at han skulle »vogt[e hans] lam« (se Joh 21:15-17), og Peter blev igen sjælehyrde. Det kan være alt for let at falde tilbage i gamle mønstre. Vi kan fortsætte med at støtte med mild opmuntring og inspirerede opfordringer til at blive ved med at følge Frelseren og stræbe efter at blive som ham.

Tillad andre at vokse

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har fortalt denne historie om at tillade andre at vokse: »Jeg hørte engang om en ung mand, der i mange år mere eller mindre var genstand for hver en spøg på sin skole. Han havde visse ting imod sig, og det var let for hans kammerater at drille ham. Senere hen flyttede han væk. Han gik ind i hæren og oplevede succes der ved at få en uddannelse og han lagde generelt sin fortid bag sig. Frem for alt opdagede han, som mange i militæret gør, skønheden og storheden ved Kirken og blev aktiv og lykkelig i den.

Flere år senere vendte han så hjem til sin fødeby. De fleste fra hans egen generation var kommet videre, men ikke alle. Da han vendte fremgangsrig og næsten genfødt tilbage, ventede den samme gamle tankegang åbenbart på ham endnu. Folk i hans fødeby betragtede ham stadig som den gamle ›ham I ved nok‹ …

Lidt efter lidt blev denne mands paulinske indsats for at lægge fortiden bag sig og gribe den pris, som Gud havde lagt foran ham, langsomt nedbrudt, indtil han til sidst døde på samme måde, som han havde levet som dreng … Det var bare for trist og ulykkeligt, at han igen blev omgivet af … [dem] som syntes, at hans fortid var mere interessant end hans fremtid. Det lykkedes dem at fravriste ham det, som Kristus havde givet ham. Og han døde ulykkelig, og det i høj grad uforskyldt …

Lad folk omvende sig. Lad folk udvikle sig. Tro på, at mennesker er i stand til at ændre og forbedre sig.«²