Velsignelsen ved et tab
Efter at have prøvet længe ventede vi endelig vores første barn. Sikke en glæde og sikke en følelse! Alt gik godt. Vores datter udviklede sig, voksede og alle omkring os var lige så glade, som vi var, for denne velsignelse i form af en længe ventet datter.
Men så satte komplikationerne ind. En sjælden blod- og leverkomplikation truede både barnet og mig. Lægerne opdagede også, at blodet klumpede sig i moderkagen. Da jeg var seks måneder henne, var man nødt til at sætte fødslen i gang.
Da vores datter blev født, vejede hun lige under et halvt kilo og målte kun lige 25 cm. På hospitalet kaldte sygeplejerskerne hende for vores »lille kæmper«. Men fire dage efter hun blev født, blev hendes tilstand værre og hun døde. Det at føde min datter og så skulle tage hjem uden hende i mine arme og se alle tingene til hende derhjemme, voldte usigelig smerte!
Jeg rejste næsten 300 km med hendes lille kiste på skødet, indtil vi kom frem til vores hjemby Garruchos og begravede hende der. Til tider kunne jeg føle hendes nærvær, som om hun rørte mit ansigt med sin hånd. Min mand, Gustavo, indviede graven, og vi begravede hende.
Vi var tre dage hos mine forældre, hvor folk kom og besøgte os. Nogle kunne ikke forstå, at Gud kunne tillade, at dette skete for os. Men vi tvivlede aldrig på Herren. Han valgte os til at være forældre til denne specielle person, denne lille engel, som blot havde brug for så få dage på denne jord for at fuldføre sin mission. Vi så det ikke som en straf eller en prøve. Vi så det som en velsignelse. Nu er det vores pligt at være værdige til at være sammen med hende igen.
Evangeliet giver os lys, styrke og håb om, at vi en dag bliver i stand til at opfostre hende. Vi er selvfølgelig kede af det nogle gange, og sommetider føler vi en tomhed. Men Ånden trøster os.
Vi prøver på at få endnu et barn, og vi ved, at ting sker i henhold til Herrens plan og timing. Vor himmelske Fader elsker os og vil aldrig lade os i stikken. Hvor er vi taknemmelige for, at han har beredt en vej for os til en dag at leve sammen som familie.