Hans løfte om altid
Robyn Casper, Utah, USA
Illustrationer: Bradley Clark
Da jeg sad under nadvermødet og tænkte over bønnen over nadverbrødet, blev ordene ved med at genlyde i mit hoved: »Så de altid må have hans Ånd hos sig« (Moro 4:3, L&P 20:77).
»Altid« lyder den – ikke bare til visse tider. Hvorfor var min mand og jeg så ikke flere måneder tidligere blevet tilskyndet til, hvordan vi skulle beskytte vores 11-årige søn, inden han blev dræbt i et uheld mellem en cykel og en bil? Hvorfor beskyttede og vågede vor himmelske Fader ikke »altid« over os?
Jeg var blevet undervist i Primary og troede på, at Helligånden ville beskytte os. Han ville bruge den stille, sagte røst til at våge over, vejlede og advare os mod fare. Den tanke havde jeg haft i hovedet, lige siden Ben var gået bort. Jeg savnede ham meget, og mit hjerte smertede i længsel efter at forstå og få fred.
Hvor var min advarselsrøst? Hvor var Helligånden? Jeg følte, at vi gjorde vores bedste for at være retskafne. Vi betalte vores tiende, kom til møderne og tjente, når vi blev bedt om det. Vi var langt fra fuldkomne, men vi holdt familieaften og studerede skriften. Vi prøvede.
Omtrent det tidspunkt sad jeg i en hjælpeforeningsklasse og hørte læreren fortælle en historie om en nær slægtning. Da slægtningen ventede i et lyskryds, havde hun følt en stærk tilskyndelse til at blive, hvor hun var, da det blev grønt. Hun gav agt på tilskyndelsen, og næsten lige i det samme kom en stor lastbil drønende igennem krydset for rødt lys. Havde hun ikke hørt og adlydt den røst, kunne hun og hendes børn være kommet til skade eller blevet dræbt.
Historien ramte mig dybt, men da jeg sad grædende på min stol og gjorde mig klar til at rejse mig og gå ud, skyllede der en stor trøst ind over mig. Jeg følte fred ved, at Helligånden virkelig havde været med mig. I mit tilfælde havde han ikke været der som en advarende røst, men som trøster.
Lige siden Bens ulykke havde jeg følt en styrke udover min egen, og jeg var blevet trøstet af min himmelske Faders kærlighed. Nogle gange forstod jeg ikke, hvorfor visse ting skete, men jeg havde aldrig tvivlet på hans kærlighed.
Jeg tror på, at Gud forstår alt, og han vil aldrig lade mig stå uden trøst. Helligånden har mange roller i vores liv. Han kan beskytte os, men han vejleder, trøster og underviser os også, og han sørger for forståelse og andre velsignelser.
Jeg lærte, at vor himmelske Fader holder sine løfter. Han havde »altid« været med mig.