Bønner og katedraler
Forfatteren bor i Utah i USA.
»Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden« (Joh 13:35).
Dani kiggede op, men hun kunne alligevel ikke se toppen på den smukke katedral. Folk, der tilhørte en anden kirke, kom her. Dani kunne ikke forstå, hvorfor hendes familie skulle besøge denne kirke på en fredag, men far sagde, at de skulle til noget, der hed aftenandagt.
»Hvad er det?« spurgte Dani.
»Det er et møde, hvor folk synger, læser skriften og beder sammen,« sagde far. »Ligesom en stor familie, når dagen er slut.«
Dani syntes, det lød godt. Hun var på besøg i England med sin familie. Sidste søndag havde de været i kirke i en by, der hedder York. I Primary kendte alle børnene de skriftsteder og sange, som Dani gjorde. Hun vidste, at den menighed, hun besøgte, var en del af Jesu sande kirke, ligesom hendes menighed derhjemme.
Men denne katedral var meget anderledes end det, hun var vant til. Hun lagde mærke til et lille bord fyldt med lys. Dani så en dreng tænde et lys.
»Hvorfor tænder du lys?« spurgte Dani ham.
Drengen smilede. »Jeg tænder et lys, når jeg beder for noget særligt. Så længe flammen brænder, håber jeg, at bønnen vil blive hørt af Gud.«
Dani syntes, det lignede almindelige lys. Hun var lidt forvirret, men hun ville gerne være høflig. Hun smilede til drengen.
Dani og hendes familie satte sig, og snart begyndte aftenandagten. Hun fik øje på drengen igen nogle rækker væk. Så opdagede hun, at hun ikke kendte nogle af de sange, de andre sang. Når de bad, læste de op af en lille bog. Alt var anderledes end det, hun var vant til.
Men musikken var smuk, selvom hun ikke kendte den. Så var der en mand, der rejste sig og begyndte at læse i skrifterne. Han havde en kåbe på, i stedet for jakkesæt og slips som Danis biskop. Men da han begyndte at læse højt, opdagede Dani, at hun kendte historien! Han læste om, da Jesus helbredte de 10 spedalske.
»Far«, hviskede Dani, »jeg elsker den historie.«
Far smilede. »Det gør jeg også.«
Så bad manden i kåben en bøn. Han bad Gud om at velsigne de syge og dem i nød. Akkurat som Dani gjorde! Han bad også om en særlig velsignelse til lederne i sin kirke. Dani huskede, hvordan hendes familie altid bad vor himmelske Fader om at velsigne præsident Thomas S. Monson og hans rådgivere.
Dani kunne mærke en varm følelse brede sig i hjertet. Hun vidste, at vor himmelske Fader fortalte hende, at han elsker alle sine børn og hører alle deres bønner, selvom de går i andre kirker og ikke har evangeliets fylde.
Da de rejste sig for at gå, tjekkede far sin telefon. Han så trist ud, da han læste sine beskeder. »Søster Monson er død,« sagde han.
»Åh nej!« Dani bad en hurtig bøn i hjertet om, at præsident Monson måtte være ok.
»Har du det godt?« var der en, der spurgte. Det var drengen fra før. Han havde hørt Dani og virkede bekymret.
»Søster Monson er død,« sagde Dani. »Hun var gift med vores profet, præsident Monson.«
»Det er jeg er ked af,« sagde han venligt. »Jeg tænder et lys for ham.«
Dani smilede til ham og sagde tak. Hun syntes, det var sødt af drengen, at han ville bede en særlig bøn for præsident Monson. Hun vidste, at vor himmelske Fader ville høre den bøn, hun bad i sit hjerte, og at han også ville høre drengens bøn.