Ringen blev sluttet
Krisi Church Summers fra Utah i USA
Onkel Joe boede alene og var ensom. Så min bofælle og jeg prøvede at besøge ham så ofte som muligt.
Illustrationer: Bradley Clark
Da jeg var førsteårsstuderende på college, tog jeg med min bofælle hen og besøgte en 98-årig grandonkel, som vi kærligt kaldte onkel Joe. Han boede alene og var ensom, så vi prøvede at besøge ham så ofte som muligt. Når vi besøgte ham, fortalte han om dengang, han boede i Mexico og flere andre grænsebyer i Arizona, deriblandt Nogales.
Da min bofælle flyttede hjem igen for en tid, følte jeg, at jeg skulle fortsætte med at besøge onkel Joe. Han blev en nær ven, og jeg besøgte ham, indtil han gik bort halvandet år senere. Jeg sørgede over at miste min ven, men jeg var taknemlig for den værdifulde tid, vi havde haft sammen.
Ti år efter onkel Joe var død, læste jeg min oldemors dagbog. I den stod der, at hendes mand havde efterladt hende uden en øre og forfalden husleje på 30 dollars og ni munde at mætte.
Så skrev hun: »I Bisbee i Arizona var folk så gode mod os. Selv om vi boede uden for byen, kørte de os hjem efter kirke. Bror Joseph Kleinman, som boede i Mexico, kørte os tit hjem, og ikke nok med det, hans familie havde os alle sammen hjemme og spise. De servede stegt kanin med alt muligt tilbehør, som vi nød vældig meget. De blev forflyttet til Nogales … så de gav os alle deres kaniner, nogle pæne, hvide nogen, og så havde vi mad nok.«
Da jeg læste dette, indså jeg, at den Joseph Kleinman, der havde hjulpet min oldemor, var onkel Joe! Jeg følte Ånden fortælle mig, at jeg var blevet inspireret til fortsat at besøge onkel Joe som en lille tak for venligheden mod min oldemor og hendes familie.
Jeg frydede mig over at være en del af den historie om kærlighed og tjeneste, som gik i ring. Jeg ved, at Herren er opmærksom på sine børn. Dersom vi giver agt på Helligåndens tilskyndelser, kan vi være til velsignelse for andre og selv blive velsignet.