Overvejelser
Ildfluer
Forfatteren bor i Florida i USA.
Har vi øjnene rettet mod evige belønninger – eller mod noget andet?
Illustration: Supansa Wongwiraphab
For adskillige år siden arbejdede jeg på en arkæologisk udgravning, der hed Aguteca, den lå i en smuk og afsides del af Guatemala, som man kun kunne komme til ved en lang sejltur op ad den snoede flod, Petexbatún.
En aften var jeg på vej tilbage til Aguteca sammen med flere andre arkæologer, efter vi havde tilbragt dagen ved en naboudgravning. Da vi sejlede op ad floden, var det kun motorens stille brummen og insekternes summen i baggrunden, man hørte, og jeg lænede mig tilbage mod bådens side og nød den fredfulde sejlads i den måneløse og usædvanligt klare nat. Alt imens båden fulgte flodens snoninger, prøvede jeg at bevare min fornemmelse af retning ved at følge Nordstjernen. Indimellem forsvandt Nordstjernen bag de mørke træer, der stod langs floden, men den viste sig altid igen kort tid efter.
Ved et knæk på floden tabte jeg igen Nordstjernen af syne bag trætoppene. Da båden vendte mod syd, spottede jeg den dog hurtigt igen, og jeg følte mig stolt over, at jeg som en anden erfaren sømand var i stand til at orientere mig. Efter at have kigget på den et minuts tid indså jeg dog, at jeg havde taget fejl. Jeg havde ikke spottet Nordstjernen eller nogen anden stjerne. Det var en ildflue, jeg så.
Først da blev jeg opmærksom på, at mange af »stjernerne« over mig rent faktisk var ildfluer, der svævede stille i den varme nat. Skæret af de mange ildfluer var forbløffende nok næsten identisk med en fjern stjernes eller galakses glans, og flodens mange sving og snoninger havde gjort det let at forveksle de to ting.
»Hvordan havde jeg dog kunnet forveksle en lille ildflue med en uendelig glansfuld stjerne?« Det undrede mig. Svaret var klart, det handlede om perspektiv. Ildfluernes vage og flygtige lys havde kun kunnet dyste med stjernernes, fordi ildfluerne var så tæt på, og stjernerne var så langt væk. Ud fra mit perspektiv havde de nærmest virket identiske.
Ligesom ildfluer kan fristelser og prøvelser tårne sig op og virke store, fordi de er tæt på. Og de lovede velsignelser kan, ligesom stjernerne, synes meget langt væk.
Vores åndelige kortsynethed kan have mange konsekvenser. Jo længere væk belønningen synes, jo mere fristet er vi til at tænke, at vi kan udskyde vores omvendelses dag og alligevel stadig vende tilbage til vor himmelske Fader og gøre krav på vores evige arv (se Alma 34:33-34). Vi kan begynde at tvivle på den evige belønning eller beslutte os for, at det er sjovere at tilfredsstille det naturlige menneske nu end at vente på velsignelser, som måtte komme meget senere. Vi kan måske frygte den endeløse, livslange kamp mod synd eller mangle tro på, at vor Frelser vil hjælpe os til at modstå Satans slag.
Vi taber alle det evige perspektiv af syne indimellem, udfordringen ligger i at finde det igen så hurtigt som muligt. Selvom verden kan tilbyde tillokkende efterligninger på belønninger, kan vi se hen til Jesus Kristus, når vi skal navigere gennem livets snoninger og sving og stole på, »at han er til og lønner dem, som søger ham« (Heb 11:6).
Det er efterhånden en del år siden, at jeg var med på den båd ned ad floden, men selv i dag tænker jeg mig om, når jeg fristes af noget og siger til mig selv: »Det er kun en ildflue.«