2015
En time at våge med ham i
Januar 2015


Vi taler om Kristus

En time at våge med ham i

Forfatteren bor i Ica i Peru.

Billede
Priest kneeling in prayer at the sacrament table.

Jeg sad en dag og forberedte mig til at holde tale ved nadvermødet. Jeg læste artiklen »Jesu Kristi forsoning« af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum i Liahona fra marts 2008. I artiklen omtaler ældste Holland en drøm, som ældste Orson F. Whitney (1855-1931) havde, i hvilken han så Frelseren i Getsemane have. Ældste Whitney beskrev den smerte og lidelse, han så, Frelseren bar. Derefter skrev han:

»Lidt efter rejste han sig og gik hen til det sted, hvor apostlene var knælet ned – og nu sov dybt! Han ruskede forsigtigt i dem, vækkede dem og spurgte med en blidt irettesættende stemme, der var helt blottet for vrede eller revselse, om de ikke kunne våge sammen med ham blot en time. …

Han gik tilbage, bad igen og vendte derpå tilbage og så, at de igen var faldet i søvn. Atter vækkede han dem, formanede dem og vendte tilbage for at bede som før. Dette skete tre gange.«1

Da jeg læste det, trængte åbenbarelsens ånd ind i mit sind. I det øjeblik indså jeg, at den måde, jeg kunne »våge med ham en time på«, lå i min tilgang til nadvermødet hver søndag. Siden da har jeg lært, at det er en time, hvori vi kan bede med større omtanke til vor himmelske Fader. Bøn er vigtig på alle tidspunkter, men den Ånd, der er til stede ved nadveren, gør det muligt for os at komme vor himmelske Fader og vor Frelser, Jesus Kristus, endnu nærmere. Når vi retter vore tanker mod Herren, er det på en måde ligesom at være der med ham i de smertefulde timer, han udholdt, da han påtog sig vore synder. Det er en stund, hvor man kan tænke over den smerte, han led for os.

Nadvermødet betyder alt for mig. For mig er det en times uendelig frelse. Det er blevet en hellig stund, hvor jeg mindes og i bøn og ånd forpligter mig til at ære mine pagter og følge min Frelsers fuldkomne eksempel. Jeg ved, at han lever og elsker mig. Jeg ved, at det kun er gennem hans sonoffer og dyrebare blod, der blev udgydt, at vi alle kan blive frelst. Jeg ved, at det er sandt, for efterhånden som jeg har arbejdet på at våge med ham, er min forstand blevet oplyst, mit liv velsignet, og min vision om evigt liv i hans nærhed er blevet skærpet.

Noter

  1. Se Orson F. Whitney citeret i Jeffrey R. Holland, »Jesu Kristi forsoning«, Liahona, mar. 2008, s. 33.

  2. Se Don R. Clarke, »Velsignelser ved nadveren«, Liahona, nov. 2012, s. 104-106.