2010
Jeg inviterer ofte mine venner, som ikke er medlemmer af Kirken, til at gå i kirke med mig. Er det i orden at gå i kirke med dem, hvis de spørger mig?
September 2010


Jeg inviterer ofte mine venner, som ikke er medlemmer af Kirken, til at gå i kirke med mig. Er det i orden at gå i kirke med dem, hvis de spørger mig?

Du bør aldrig gå glip af dine egne kirkemøder for at besøge et andet trossamfund med en ven, men det er i orden, at du af og til tager med dine venner hen for at se deres gudstjenester. Det giver dig en mulighed for at høre om andre religioner og se det, der gør vores anderledes. Husk på at vise respekt over for deres gudstjenester, ligesom du håber, at de vil gøre under vores.

Når du lærer dine venners religion bedre at kende, kan du sikkert tale mere åbent med dem om åndelige emner. Når du forstår, hvad der betyder noget for dem, kan du lettere forklare, hvad der betyder noget for dig. De vil påskønne din indsats for at forstå dem og deres tro bedre.

Men vær varsom, når du gør det. Undgå alt, som får dig til at føle dig ilde til mode eller får dig til at tvivle på din egen tro eller standarder. Inden du går med dem, så bed om at have Ånden hos dig. Glæd dig så over muligheden for at udvide din kundskab om andre religioner, mens du samtidig får en bedre forståelse af din egen tro.