Gud vil velsigne mig
Julio Cesar Merlos, Texas i USA
Jeg tjente på missionskontoret i San Salvador-missionen i El Salvador, da missionspræsidenten flyttede mig til et område, som havde været lukket i mange år. Lederne af grenen i det område havde ikke alene bedt og fastet for, at missionærerne måtte vende tilbage, men de havde også forberedt sig på den dag.
Da jeg ankom, havde hver eneste familie i grenen venner, som var parate til at modtage missionærerne. Et medlem præsenterede os for en dame, som hed Ana Oviedo, som solgte frugt og hjemmelavet mad på et af byens travleste gadehjørner. Mens hun stod der og solgte mad en lørdag morgen, spurgte vi hende, om vi måtte komme hjem til hende og fortælle et budskab om Jesus Kristus. Det sagde hun ja til.
Da vi ankom samme aften, sad Ana og hendes fire børn og ventede på os. Vi præsenterede os og begyndte at undervise dem. Vi følte os inspireret til at fortælle dem om velsignelserne ved at holde sabbatsdagen hellig. Vi fortalte også familien om tiende og de løfter, som profeten Malakias fremsatte (se Mal 3:10-12).
Ana svarede, at hun allerede havde tilberedt den mad, hun skulle sælge den næste dag – søndag – sådan som hun altid gjorde. Vi bad så en bøn om, at vor himmelske Fader ville velsigne denne fattige familie, som havde brug for moderens indtægt.
Den følgende dag så vi hende til vores overraskelse træde ind i kirken sammen med sine børn. Vi bød dem velkommen og spurgte, hvad der var blevet af den mad, hun havde tilberedt.
»Jeg tilbragte natten med at overveje Guds løfter, ældster,« sagde hun. »Han vil velsigne mig.« Så tilføjede hun: »Hør, ældster, hvor skal jeg betale min tiende?«
Vi blev dybt rørte over hendes store tro, og vi bad om, at Herren ville besvare vore bønner for denne familie.
Næste aften kiggede vi igen forbi hendes hus. Hun græd af glæde, fordi Gud havde velsignet hende så meget den dag. Hun sagde, at hun havde solgt mad på det gadehjørne hele sit liv – fra mandag til søndag, fra 8 til 16 – og at hun altid havde nogle rester, som hun ikke fik solgt. Men denne mandag havde hun helt udsolgt kl. 13.
Vor himmelske Fader havde besvaret vore bønner. Herren blev ved med at velsigne Ana, og hun behøvede ikke længere at sælge mad på sabbatten. Kort tid efter blev hendes børn døbt, men Anas mand ville ikke give tilladelse til, at hun blev døbt. Ikke desto mindre forblev hun trofast mod evangeliet og kom i kirke lige til sin død.
Jeg ved, at vor himmelske Fader holder sine løfter, når vi af hele hjertet adlyder hans bud.