Vidste du det?

Talerstolen i Konferencecentret

Fra præsident Gordon B. Hinckley (1910-2008), »Et vidnesbyrd til hele verden«, Liahona, juli 2000, s. 6.

Talerstolen i Konferencecentret har en ret speciel historie. Det følgende er præsident Gordon B. Hinckleys beretning om den:

»Jeg elsker træer. Da jeg var dreng, boede vi om sommeren på en gård, en frugtplantage. Hvert år på denne tid plantede vi træer. Jeg tror ikke, at vi har haft et forår, siden jeg blev gift, bortset fra to eller tre år, hvor vi var bortrejst fra byen, hvor jeg ikke har plantet træer …

For godt 36 år siden plantede jeg et sort valnøddetræ. Området var ret tæt beplantet, så det voksede sig højt og rank for at nå op til sollyset. For et år siden gik det af en eller anden grund ud. Men valnød er et kostbart møbeltræ. Jeg ringede til bror Ben Banks fra De Halvfjerds, som før han begyndte at tjene på fuld tid i Kirken, var i træbranchen. Han tog sine to sønner med, hvoraf den ene er biskop og den anden for nylig er blevet afløst som biskop og nu bestyrer forretningen, for at se på træet. Så vidt de kunne se, var det solidt, godt og smukt træ. En af dem foreslog, at det kunne bruges til en talerstol til denne sal. Tanken begejstrede mig. Træet blev fældet og derpå hugget til to store bjælker. Derefter fulgte den langvarige tørringsproces, først naturligt og siden i en tørreovn. Bjælkerne blev skåret til brædder på et savværk i Salem i Utah. Brædderne blev derpå bragt til Fetzers snedkerværksted, hvor dygtige håndværkere tegnede og fremstillede denne storslåede talerstol af det træ.

Det færdige resultat er smukt. Jeg ville ønske, at I alle kunne studere det tæt på. Det repræsenterer fremragende håndværk, og her står jeg og taler til jer fra det træ, som voksede op i min baghave, hvor mine børn legede og også voksede op.

Det er bevægende for mig. Jeg har plantet en anden sort valnød eller to. Jeg er gået bort, længe før de vokser op. Når den dag kommer, og denne smukke talerstol er blevet gammel, så kan en af dem måske bruges til en ny talerstol. Til ældste Banks og hans sønner, Ben og Bradley, og til de dygtige håndværkere, som tegnede og byggede den, vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemlighed for, at I har muliggjort det for mig at sætte mit lille fingeraftryk på denne storslåede sal, hvorfra profeternes røst går ud til hele verden som et vidnesbyrd om menneskehedens Forløser.«