2010
Evangeliet er for alle
September 2010


Evangeliet er for alle

Tilpasset fra »Fra ven til ven«, Liahona, apr. 1999, s. L2-L4.

Billede
President Dieter F. Uchtdorf

Da jeg var 11, flyttede min familie til Vesttyskland. Min far og mor drev et vaskeri for at tjene til føden, og jeg var deres bud. Jeg så nogle skinnende, røde cykler, og jeg ønskede, at jeg kunne køre mine budrunder på sådan en. Men jeg havde brug for en solid cykel til at trække vognen med vasketøjet. Jeg cyklede rundt med den tunge vogn både før og efter skoletid. Det var hårdt at se de andre børn lege. Men alle i vores familie måtte arbejde hårdt, og jeg spillede en vigtig rolle i familiefirmaet.

Da jeg blev ældre, erfarede jeg velsignelserne ved at gøre noget, som man på det tidspunkt ikke vidste var vigtigt og gavnligt. Da jeg var lille, fik jeg en lungesygdom, men det var der ingen, som vidste dengang. Da jeg blev ældre, meldte jeg mig til flyvevåbnet. Lægerne så nogle pletter på mine lunger. Takket være det hårde arbejde med at cykle rundt med tungt vasketøj, havde min krop på en eller anden måde helbredt sig selv. Jeg havde opbygget udholdenhed. Jeg havde opbygget styrke. Lægerne sagde, at sygdommen var gået i sig selv, så jeg bestod lægeundersøgelsen. Ellers ville jeg ikke have fået lov til at blive pilot.

Som pilot fløj jeg over hele verden. Jeg blev aldrig træt af at kigge på stjernerne, skyerne og landskaberne. Jeg kunne se skønheden i de forskellige lande med deres forskellige kulturer. Jeg ved, fordi jeg har besøgt disse forskellige lande og mødt folk og set Kirken dér, at evangeliet er for alle mennesker, uanset hvilket land man bor i, eller hvilke traditioner man har. Det er Jesu Kristi evangelium. Guds ord er – hvad enten de er nedskrevet eller udtales af den levende profet, hvad enten vi læser dem i Kirkens tidsskrifter eller hører dem ved generalkonferencer – for alle.

Til venstre: Illustration: David Meikle; til højre: Illustrationer: Beth M. Whittaker