Mon Iñaki nogensinde kom hjem?
Paulina del Pilar Zelada Muñoz, Santiago i Chile
Efter kun 23 ugers svangerskab blev vores tredje søn, Iñaki, født ved akut kejsersnit. Han vejede kun 560 gram og målte 31 cm.
Da vores søn var født alt for tidligt, var der ikke meget håb om, at han ville overleve. Vores læge spurgte, om vi virkelig ønskede, at lægerne skulle hjælpe ham og derved udskyde det uundgåelige. Jeg svarede, at så længe han var i live, måtte vi give ham en chance. Så bad jeg Gud om et mirakel.
Iñaki modtog en præstedømmevelsignelse den første aften. I løbet af de næste fire måneder døjede ham med en perforering af tarmen, en hjerneblødning og en sammenklappet lunge. På grund af hans tilstand fik vi lov til at give ham et navn og en velsignelse på hospitalet.
I løbet af denne proces traf vi andre forældre, som led under samme situation som os, og vi støttede og trøstede hinanden. Vi bar også vidnesbyrd om evangeliet for alle, vi mødte.
En dag blev vi ringet op og bedt om at komme hen på hospitalet for at tage afsked med vores søn, som ikke forventedes at overleve eftermiddagen. Da vi ankom, holdt vi ham i vore arme og talte til ham. Det var ubeskriveligt smertefuldt at se ham i den svækkede tilstand. For første gang blev min mand og jeg klar over, at vi blot var midlertidige værger for Guds barn. Det eneste, vi kunne gøre, var at bede til vor himmelske Fader om, at hans vilje måtte ske. Iñaki klamrede sig til livet den eftermiddag, og vi er taknemlige for, at han fortsatte med at gøre det i dagene, der fulgte.
I løbet af de fire måneder, som Iñaki tilbragte på fødegangens intensivafdeling, så vi gentagne gange præstedømmets magt i funktion, da vor himmelske Fader velsignede vores søn gennem lægernes og præstedømmebærernes hænder – og til sidst helbredte han ham til lægernes store overraskelse.
I oktober 2008 kom Iñaki hjem.
Denne oplevelse har lært vores familie meget. Vi ved, at vor himmelske Fader elsker os, og at han udfører mirakler og værner om sine hellige, trods de trængsler vi må igennem. Og vi har fået en bedre forståelse af hensigten med evige familier, den vigtige rolle de spiller i planen for lykke, og hvor godgørende vor himmelske Fader er over for sine børn.
I dag er vi en anderledes familie, mere forenede og mere opmærksomme på andres lidelser og behov – alt sammen takket være vores søn og det mirakel, han udvirkede i vores liv.