Fra missionsmarken
Mirakel ved et trafiklys
Han sad på en scooter og ventede på grønt lys. Jeg havde kun få sekunder til at tale med ham.
Da min missionærkammerat, ældste Platt, og jeg slentrede gennem et gademarked i Taichung i Taiwan, stoppede vi ved et stort gadekryds, fordi der var rødt lys. Lige da vi var stoppet op, hørte jeg en velkendt lyd bag os. Da flere scootere stoppede ved siden af os, vendte jeg mig om for at se, hvem vi kunne tale med. Netop i det øjeblik fyldte en helt klar tilskyndelse mit hjerte og sind. Der lød ingen røst, ingen ord blev udtalt, men jeg følte klart, at jeg skulle tale med den mand, der sad på scooteren lige til venstre for mig.
Jeg skyndte mig hen for at tale med manden. Det føltes, som om nogen faktisk puffede mig bagfra og bevægede mine fødder for mig. Jeg åbnede munden og spurgte manden: »Har du haft en god dag i dag?« Han så på mig og svarede, at han havde haft en dårlig dag. Lige i det øjeblik skiftede lyset fra rødt til grønt, og hjertet sank i livet på mig. Jeg var bange for, at manden skulle køre sin vej. Jeg havde slet ikke fortalt ham om genoprettelsen af Jesu Kristi sande og levende kirke, om profeten Joseph Smith eller om Mormons Bog. Jeg havde end ikke fortalt ham, hvad Kirken hed.
Folk omkring os begyndte at køre, men det gjorde manden ikke. Han foreslog, at vi rykkede ind på fortovet og snakkede videre. Det kom helt bag på mig, men jeg gik taknemlig med på hans forslag. Inde på fortovet fortalte ældste Platt og jeg ham om Kirkens navn og meget mere.
Få uger senere blev den mand, Su Meng-Wei, og hans to sønner og to døtre døbt og bekræftet som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.
Den oplevelse lærte mig, at når vi trofast stræber efter at gøre Herrens vilje på hans måde og til hans egen tid, får vi nogle gange det privilegium at overvære mirakler. Profeten Moroni sagde, at »Gud er ikke hørt op med at være en gud, som gør mirakler. Se, er det som Gud har udført, ikke vidunderligt i vore øjne?« (Morm 9:15-16). Mirakler kan udspringe af, at hjerter bliver rørt, og liv forandres.
Forkynd mit evangelium indeholder dette løfte til Kirkens missionærer og medlemmer: »Herren forbereder mennesker til at tage imod dig og det gengivne evangelium. Enten leder han dig til dem, eller også leder han dem til dig. … Sådanne mennesker erkender, at I er Herrens tjenere. De er villige til at følge jeres budskab.«1 Det var ikke noget tilfælde, at ældste Platt og jeg var ved netop det trafiklys på præcis det tidspunkt.
Vor himmelske Fader kender og elsker os hver især. Han sørger helt bevidst for, at vi alle får mulighed for at komme til kundskab om det gengivne evangelium. Herren kendte til Su Meng-Weis udfordringer og problemer. Han vidste, at Su Meng-Wai for nylig var blevet arbejdsløs. Han vidste, at der var blevet udvekslet hårde ord hjemme hos Su den morgen.
Evangeliet har bragt familien Su mere fred og har styrket deres indbyrdes forhold. Det har hjulpet dem med at finde større glæde og mål i livet. De har fundet kraft til at stå imod livets udfordringer med håb og uden frygt.
Vi ser det måske ikke med det samme, men de, som er beredt, erkender, at vi er Herrens tjenere. De kan fornemme, at der er noget anderledes ved os. De ser godheden og vil høre mere om den. Når de fornemmer Helligånden, er de villige til at følge vores budskab. Ligesom dette budskab rørte familien Su i Taiwan og ændrede deres liv, kan det røre dem, vi kender, og ændre deres liv, uanset hvor i verden vi befinder os.
Når vi beder om vejledning, kan vi dagligt stille os dette spørgsmål: Hvem kender jeg, som Herren bereder til at få kundskab om det gengivne evangelium? Når vi udøver vores tro på den måde, bliver vi rede til at følge Helligåndens tilskyndelser og åbne vores mund for at forkynde de dyrebare sandheder, som vi er så velsignede at kende.
Fantastiske muligheder vil helt sikkert følge.
Illustration: Michael Parker