2010
Vores side
September 2010


Vores side

Grebet af Forkynd mit evangelium

En dag, da jeg hjalp med at rydde op derhjemme, faldt jeg over min brors hæfte Forkynd mit evangelium fra hans missionstid. Jeg vidste, at missionærerne anvendte det, men jeg havde aldrig kigget i det før. Jeg begyndte at læse det og kunne næsten ikke lægge det fra mig. (Jeg var nødt til det, fordi oprydningen ventede, men jeg havde ikke lyst!)

Jeg havde altid spekuleret over, hvordan missionærerne udrettede det, de gjorde. Nu indså jeg, at Forkynd mit evangelium kan hjælpe mig til bedre at forstå, hvordan man missionerer. Det har hjulpet mig til at blive bedre til at henvende mig til folk og tale med dem og fortælle dem om evangeliet på en bedre måde.

Alissa F. (herover), 19 år, New Hampshire i USA

Da jeg havde lært at scubadykke, fik jeg et digitalt undervandskamera og tog billeder af alle de fisk, jeg så i havet. Denne hobby gav mig et vidnesbyrd om jordens vidunderlige skabelse. Når folk spørger om, hvilke beviser der er for Guds eksistens, kommer jeg til at tænke på Moses 6:63, hvor Herren siger: »Alt er blevet skabt og dannet til at vidne om mig, både det, der er timeligt; og det, der er åndeligt; det, der er i himlen ovenover; og det, der er på jorden … og det, som er under jorden.«

Ældste Bates, 20 år, Cauayan-missionen i Filippinerne

Mit yndlingsskriftsted

2 Ne 2:13

Dette skriftsted fortæller, at der virkelig er en Gud. Det siger, at hvis der ikke fandtes synd, fandtes der heller ikke retskaffenhed. Der skal være modsætninger. Det er et skriftsted, som vidner om Gud.

Maria H. (herunder), 15 år, Hesse i Tyskland

Ungdomsstævne

Jeg tog engang med til et ungdomsstævne uden at ane, hvilken indflydelse det ville få på mig. Vi havde tre dage fyldt med sjove aktiviteter, og jeg nød at møde gamle venner, træffe nye venner og tage del i det hele. Men det bedste var nu vidnesbyrdmødet. Ånden var stærk, da vi bar vores vidnesbyrd om evangeliet, og mange af os var rørt til tårer. For mig varede denne smukke følelse i flere dage efter stævnet, og jeg ønskede bare, at den skulle blive ved. Jeg så end ikke fjernsyn eller lyttede til andet end kirkemusik. Denne oplevelse styrkede virkelig mit vidnesbyrd om Kirken.

Kun gennem Ånden kan vi vide, at Kirken er sand. Vi skal gøre det, der giver Helligånden mulighed for at være hos os, såsom at studere skrifterne, bede oprigtigt hver eneste dag og tænke på tidspunkter, hvor vi har følt Ånden. Når vi lever med Ånden, kan vi fornemme hans varme og vide, at Kirken er sand. Jeg elsker evangeliet, det rummer svar og vejledning. Jeg ville ønske, at alle i hele verden kunne vide det, som vi ved.

Tahnee H., 20 år, Sydaustralien

Foto af flag @ Getty Images; andre foto: Melissa Merrill, J. Tyler Bates og David A. Edwards