Ærbarhed: Ærbødighed for Herren
Når generalautoriteter og kirkeledere rejser rundt i verden, står det klart for os, at verden bliver mere og mere afslappet og uformel. Det kommer til udtryk på mange forskellige måder, men ses tydeligst i den måde, folk klæder sig på. Det gælder også nogle af Kirkens medlemmer.
En sådan uformel indstilling kan til dels udspringe af ligegyldighed. Det kan udspringe af manglende forståelse eller mangel på gode eksempler. Der er nu gået to eller tre generationer, hvor man har gået afslappet klædt, og vi har måske ikke alle haft forældre, det var gode eksempler på passende og anstændig påklædning. Populærkulturen har generelt heller ikke budt på mange gode eksempler. Denne sørgelige tendens skyldes måske også, at det bliver stadig sværere at finde passende påklædning i forretningerne i dag.
Det er med disse iagttagelser og udfordringer i tankerne, at jeg ønsker at påpege behovet for ærbødighed over for vor himmelske Fader og for at holde de pagter, som vi har indgået med ham, især hvad angår anstændig og passende påklædning.
Anstændighedens princip
Nogle sidste dages hellige føler måske, at anstændighed er en af Kirkens traditioner eller at den har udviklet sig fra konservativ, puritansk adfærd. Anstændighed er ikke noget kulturelt. Anstændighed er et evangelisk princip, som gælder mennesker i alle kulturer og alle tidsaldre. Faktisk er anstændighed af afgørende betydning for ens værdighed til at have Ånden hos sig. At være anstændig er at være ydmyg, og ydmyghed indbyder Ånden til at være hos os.
Anstændighed er selvfølgelig ikke noget nyt. Adam og Eva blev undervist i det i Edens have. »Gud Herren lavede skindtøj til Adam og hans kvinde og gav dem det på« (1 Mos 3:21; Moses 4:27). Ligesom Adam og Eva er vi blevet undervist i, at vores legeme er udformet i Guds billede og derfor er helligt.
»Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?
… For Guds tempel er helligt, og det tempel er I« (1 Kor 3:16-17).
Vores legeme er vores ånds tempel. Derudover er vores legeme det middel, hvormed vi kan føre sjæle fra Guds nærhed til dette liv. Når vi erkender vores legeme som den gave, det er, og når vi forstår den mission, som det hjælper os med at udføre, beskytter og ærer vi det ved den måde, vi opfører os og klæder os på.
Til hverdag er uanstændig påklædning såsom minishorts, lårkorte kjoler, stramt tøj, bluser, der ikke dækker maven, og anden afslørende påklædning ikke passende. Mænd og kvinder – og det gælder også unge mænd og unge kvinder – bør bære påklædning, som dækker skuldrene og undgå tøj, der er nedringet foran eller bagpå, eller som på anden måde virker afslørende. Stramme bukser, stramme trøjer, overdrevent poset tøj, krøllet påklædning og uredt hår er ikke passende. Alle bør undgå enhver form for yderlighed i påklædning, frisure eller fremtoning. Vi bør altid være rene og pæne og undgå sjuskethed og upassende ligegyldighed.1
Anstændighed er selve kernen i renhed og kyskhed i både tanke og handling. Og da det således leder og påvirker vore tanker, vores adfærd og vore beslutninger, spiller anstændighed en afgørende rolle for hele vores karakter. Vores påklædning er mere end bare en tildækning af vores legeme – den afspejler, hvem vi er, og hvad vi gerne vil være, både her i dette liv og i de kommende evigheder.
Anstændig påklædning til Kirkens møder
Når vi overværer et kirkemøde, er hensigten, at vi skal tilbede vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Vores påklædning viser vores ærbødighed over for dem. Vi klæder os ikke på for at tiltrække os opmærksomhed, for derved ville vi di-strahere andre og forårsage, at Ånden trækker sig tilbage.
Det er forældres ansvar at undervise deres børn i, hvordan de skal klæde og forberede sig, når de skal dyrke Gud i Herrens hus. Mødre og fædre kan undervise deres børn ved at være omhyggelige med at klæde sig på en måde, der udviser anstændighed og ærbødighed i deres fremtoning og adfærd.
Da jeg var dreng, lærte min mor mig, at jeg skulle have »søndagstøjet« på – eller med andre ord, mit pæneste tøj på – i kirke. Hvad foregår der i dit hjem, når du forbereder dig på at tage i kirke? Er der et tidspunkt, inden du tager hjemmefra, hvor du stopper op og ser dig i spejlet eller beder et andet familiemedlem om at se, hvordan du tager dig ud?
Vis respekt for Herren og dig selv ved at klæde dig passende til Kirkens møder og aktiviteter, hvad enten det er om søndagen eller i løbet af ugen. Hvis du ikke er sikker på, hvad der er anstændigt, så spørg Kirkens ledere om vejledning.
Anstændig påklædning til tempeltjeneste
Forestil dig, at du nærmer dig templet og er parat til at træde ind i Herrens hus. Ser du dig selv iført klipklapper, cowboybukser og T-shirt med uredt hår? Selvfølgelig ikke. Men er det passende at bære afslappet tøj i nogen form, når vi skal i templet? Hvis du skal i templet, bør du så ikke være iført dit bedste søndagstøj?
Næste gang du kommer til templet, så stop op og se på omgivelserne omkring templet. Har du nogensinde tænkt over, hvorfor templet er omgivet af smukke planter, spejldamme og arkitektur? De skaber en ydre fremtoning og stemning, som bereder tempelgæsten på de hellige ordinancer, som venter inde i templet. Selv om et tempel ligger midt i en storby, får den ydre arkitektur det til at adskille sig fra de omgivende bygninger.
Vores egen påklædning er lige så vigtig. Den er det »anlæg«, der får vores legeme til at fremstå som et tempel. Ligesom anlægget omkring templet afspejler hellighed og en ærbødighed for det, der foregår inde i templet, afspejler vores påklædning den skønhed og renhed, som findes i vores indre. Den måde, vi klæder os på, viser, om vi har den fornødne respekt for templets ordinancer og evige pagter, og om vi bereder os på at modtage dem.
I det gamle eventyr bar Askepot en pragtfuld kjole til ballet på slottet. Selv hendes sko afspejlede aftenens betydning! Det ville have været utænkeligt for hende at møde op i sit arbejdstøj. Der var faktisk ingen, som ankom til ballet iført upassende, afslappet tøj. De var alle klædt elegant til lejligheden.
Der er ikke nogen mere betydningsfuld dag i dit liv end din bryllupsdag. Din vielse bliver en af de helligste begivenheder i dit liv, og forhåbentlig finder den sted i det hellige tempel – vor himmelske Faders helligste bygningsværk her på jorden. Hvis du virkelig forstår karakteren af de pagter, som du skal indgå, vil du lade det afspejle sig i din påklædning. I brude vil vælge en hvid tempelkjole med kjoleliv og ærmer, der dækker tempelklædningen. Det vil I gøre af hensyn til begavelsesceremonien og de pagter, som I påtager jer som forberedelse til selve beseglingsceremonien. I gomme vil være anstændige og rene i påklædning og fremtoning. I vil ikke være iført en krøllet skjorte eller sjuskede bukser i templet.
Når den dag oprinder for dig, indgår du hellige pagter med din himmelske Fader. Du vil helt sikkert ønske at være så pæn som muligt, når du knæler for Gud ved alteret.
I forældre kan, ligesom Askepots gode fe hjalp hende med at gøre sig klar, være med til at berede jeres sønner og døtre. Hjælp dem til at forstå betydningen af de pagter, som de skal indgå. Når vi ærer vore pagter, lige fra dåbspagten, så får det indflydelse på, hvem vi er. Og hvad vi gør, såsom hvad vi siger, hvilken musik vi lytter til, og hvilket tøj vi går i. Når vi indgår og holder pagter, træder vi ud af verden og ind i Guds rige. Det bør vores fremtoning afspejle.
Inden du kommer i templet, hvad enten det er for at blive gift, modtage din begavelse eller udføre arbejde for de døde, så stop op et øjeblik og stil dig selv disse spørgsmål: »Hvis Herren var i templet i dag, hvordan ville jeg så klæde mig? Hvordan ville du gerne fremstå for ham?« Svaret er selvfølgelig indlysende. Du ville ønske at fremstå og føle dig bedst muligt.
Stil dig selv de samme spørgsmål, når du deltager i søndagsmøderne i din lokale kirkebygning. Der fornyr du din dåbspagt ved at modtage nadveren. Husk på, at du kommer til et Herrens hus, som er indviet til tilbedelse af ham.
Den ydre fremtoning – det budskab vi sender
Forestil dig, at du ser et teaterstykke. En skuespiller kommer ind på scenen klædt som klovn, men begynder at spille den alvorlige hovedrolle! Du vil måske instinktivt synes, at det er upassende – der må være sket en fejl i kostumeafdelingen eller til castingen.
Tænk så på, hvor upassende det er at gå ud i verden eller komme i kirke i tøj, der ikke afspejler den, du egentlig er. Vores ydre fremtoning og adfærd sender et budskab. Hvilket budskab sender vi? Afspejler det, at vi er Guds børn? Når vi tager i templet eller går i kirke, er det vigtigt, at vi klæder os sådan, at vi viser, at vi er parate til at tilbede Gud, og at vi er mentalt og åndeligt forberedte til at indbyde Ånden til altid at dvæle hos os.
For mange år siden kunne jeg, som far og biskop i Kirken, ikke forstå logikken hos de unge, der klædte sig i vilde farver og provokerende modetøj for at udstille deres trodsige uafhængighed fra anstændige, afdæmpede tøjstandarder og traditioner. Jeg kunne ironisk nok observere, at disse unges strenge efterlevelse af deres bizarre tøjstandarder krævede langt større lydighed og ensartethed over for gruppepres, end man ville forlange i resten af samfundet.
Når vi klæder os for at få opmærksomhed, indbyder vi ikke Ånden til at være hos os. Vi opfører os anderledes, når vi klæder os for at fange verdens opmærksomhed. Desuden vil vores påklædning påvirke andres opførsel over for os.
Tænk over, hvorfor missionærer klæder sig konservativt i nederdel og bluse eller jakkesæt med hvid skjorte og slips. Hvordan ville folk ikke reagere, hvis missionærerne havde uredt hår og var klædt i cowboybukser, klipklapper og T-shirt med en sjofel påskrift? Folk ville måske spørge sig selv: »Er det virkelig en af Guds repræsentanter?« Hvorfor skulle folk dog ville indlede sig på en alvorlig samtale om formålet med livet eller evangeliets gengivelse med sådan en missionær?
Selvfølgelig behøver vi ikke at være klædt som missionærer hele tiden. Der er bestemt tidspunkter, hvor anstændig, afslappet påklædning er på sin plads. Men sagens kerne er: Den måde, vi klæder os på, påvirker folks reaktion over for os. Det viser også, hvor vores hjerte og ånd virkelig ønsker at være.
Det ses udenpå, hvordan vi har det indvendigt. Vi udviser kærlighed til og respekt for os selv og andre ved vores holdning, tale og påklædning. Vi udviser kærlighed til og respekt for Kirkens ledere og menighedens medlemmer ved at tale, klæde os og opføre os på en måde, der ikke skaber upassende opmærksomhed omkring os selv. Vi udviser kærlighed til og respekt for venner og bekendte, når vores sprog, påklædning og opførsel ikke er provokerende eller udstråler ligegyldighed. Og vi udviser kærlighed til og respekt for Herren gennem ydmyg påklædning og adfærd. »Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: Hvis I har kærlighed til hinanden« (Joh 13:35).
Ifør jer »Guds fulde rustning«
Når vi ved, hvem vi er – nemlig Guds børn – og forstår, at vores ydre fremtoning påvirker vores indre åndelighed og i sidste ende vores adfærd, udviser vi respekt for Gud, os selv og andre ved at være anstændige i påklædning og adfærd.
Min far, som var kunstner, hjalp mig med at forstå denne tanke, da jeg var dreng. Han tegnede mig et billede af en ridder i rustning og navngav de vigtigste dele af »Guds fulde rustning«, sådan som de beskrives i skrifterne (se Ef 6:11-17; L&P 27:15-18). Det billede hang på mit værelse og blev en påmindelse om, hvad vi skal gøre for at være oprigtige og tro mod evangeliske principper.
Ligesom vi skal iføre os Guds rustning, skal vi også iføre os vores påklædning som en beskyttelse for os og andre. Når vi klæder os anstændigt og udviser anstændige handlinger – barmhjertighed, venlighed, ydmyghed, tålmodighed og næstekærlighed – indbyder vi Ånden til at være hos os, og det påvirker alle omkring os på en positiv måde (se Kol 3:12, 14).
Er vi fast besluttet på at være hellige i Guds rige, eller føler vi os bedre tilpas med verdens adfærd? I den sidste ende vil vores påklædning påvirke vores lydighed mod befalingerne og vores hengivenhed over for pagterne. En anstændig påklædning påvirker vores holdninger og adfærd i hverdagen. På læn-gere sigt kan vores påklædning sågar afgøre, hvem, der bliver vore venner og bekendte, og det er med til at afgøre, om vi lever værdigt til at nyde lykkens velsignelser i dette liv og i evigheden.
Det er min inderlige bøn, at vi vil holde fast ved vore pagter og være anstændige i påklædning og opførsel, når vi går i kirke, besøger templet og passer vore daglige gøremål. Når vi gør det, udviser vi respekt for os selv, vore forældre, vore kirkeledere og andre, og vi viser ærbødighed over for vor himmelske Fader og indbyder Ånden til altid at være hos os.