Brød og vidnesbyrd
En fastesøndag rejste en søster sig op i Hjælpeforeningen for at bære vidnesbyrd. Efter at have sagt, at hun havde erfaret, hvor højt Herren elsker hende, fortalte hun om følgende oplevelse:
Hun havde ligget syg med lungebetændelse, og en morgen havde hun haft det særlig slemt. Hun havde næsten ikke nogen appetit, og det eneste hun mente, at hun ville kunne spise, var hjemmebagt brød. Hun følte sig modløs og bad om hjælp til at udholde sine prøvelser.
Selv samme morgen dukkede hendes besøgslærer op ved døren med et nybagt brød. Søsteren bar vidnesbyrd om den kærlighed, hun følte, at vor himmelske Fader havde vist hende. Han havde hørt hendes bønner og besvaret dem med det, hun havde brug for.
Mens jeg lyttede, blev jeg klar over, at jeg var den besøgslærer. Jeg tænkte tilbage til den morgen og prøvede at huske, hvorfor jeg havde besluttet at gå over med et brød på det tidspunkt. Jeg havde ikke hørt nogen stemme eller mærket en brænden i brystet. Jeg vågnede bare og havde lys til at bage brød.
Mens jeg bagte brødene, kom jeg til at tænke på en søster fra menigheden, som var syg. Jeg havde følt mig så magtesløs under hendes sygdomsforløb, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne lindre hendes lidelser. Så kom tanken til mig, at jeg skulle gå over med et brød til hende. Jeg prøvede at tale mig selv fra det, fordi mine brød blev lidt deforme. Men da jeg smagte på det ene, var det udmærket. »Nu vil hun da i det mindste vide, at jeg tænker på hende,« tænkte jeg.
Jeg pakkede det varme, skæve brød ind og gik hen til hende med det. Da jeg rakte hende brødet, smilede hun og takkede, men afslog mit tilbud om yderligere assistance. Jeg gik hjem igen og følte mig godt tilpas, men var stadig lidt ked af, at jeg ikke kunne gøre mere.
Da jeg flere måneder senere hørte hendes vidnesbyrd, forstod jeg, at Helligånden havde tilskyndet mig som svar på hendes bøn. Den oplevelse lærte mig en vigtig lektie om betydningen af at følge Åndens tilskyndelser. Hvis vi får en tanke om at gøre noget godt, så bør vi følge den. Frelseren har sagt: »Og hvad end der formår menneskene til at gøre godt, er af mig, for det gode kommer ikke fra nogen anden end fra mig« (Et 4:12)
Vi kan trygt antage, at når som helst vi har lyst til at gøre godt, kommer det fra Ånden. Vi ved aldrig, hvor vigtige sådanne tilskyndelser kan være. Jeg anede ikke, at et hjemmebagt brød ville være svaret på en bøn, som kunne styrke et vidnesbyrd. Og da søsteren blev tilskyndet til at fortælle om sin oplevelse til os i Hjælpeforeningen, anede hun ikke, hvilken dyrebar lektie jeg lærte om at erkende Ånden.