Åndelig evne

Når I bruger jeres handlefrihed til at afsætte tid hver dag til at komme Guds røst nærmere, især i Mormons Bog, så vil hans røst med tiden blive tydeligere og mere velkendt for jer.

Som modsætning kan de distraktioner og den støj, der fylder verden og vores hjem og vores liv, gøre det sværere at høre hans røst. Disse distraktioner kan fylde vores sind og hjerte så meget, at det ikke efterlader plads til Helligåndens blide tilskyndelser.

Profeten Joseph Smith forklarede, at Gud oftest åbenbarer sig »til enkeltpersoner i fortrolighed, i deres kammer, i ørkenen eller på marken, og sædvanligvis uden støj eller tumult.«³

Satan ønsker at adskille os fra Guds røst ved at holde os væk fra disse stille steder. Hvis Gud taler med en stille, sagte stemme, skal I og jeg komme nær for at høre ham. Forestil jer, hvad der ville ske, hvis vi var lige så opsat på at forblive forbundet til himlen, som vi er på at være forbundet til wi-fi! Vælg et tidspunkt og et sted og lyt til Guds røst hver dag. Og hold denne hellige aftale med præcision, for der er så meget, der afhænger af den!

Når I modtager tilskyndelser og derefter bevidst handler, kan Herren bruge jer. Jo mere I handler, jo mere velkendt bliver Åndens røst. I vil i højere grad genkende Guds vejledning, og at han er »villig … til at åbenbare sin hensigt og vilje.«⁴ Hvis I udsætter, kan det være, at I glemmer tilskyndelsen eller går glip af muligheden for at hjælpe nogen på Guds vegne.

Den bøn, som vor himmelske Fader synes ivrig efter at besvare, er vores inderlige bøn om at blive ført til nogen, der har brug for vores hjælp. Præsident Henry B. Eyring har lært os at søge åbenbaring ved at spørge Gud, hvem vi kan hjælpe på hans vegne. »Hvis I stiller et spørgsmål som det, vil Helligånden komme, og I vil føle små puf om ting, I kan gøre for andre mennesker. Når I går og gør disse ting, går I Herrens ærinde, og når I går Herrens ærinde, kvalificerer I jer til Helligåndsgaven.«⁵

I kan gå til Herren i bøn og bede om et ærinde. Når I gør det, kan han bruge jeres ordinære evner til at udføre sit ekstraordinære værk.

Billede

Søster Craigs morfar Fritz Lundgren

Min morfar, Fritz Hjalmar Lundgren, udvandrede fra Sverige, da han var 19 år gammel. Han ankom til Amerika, alene, med en kuffert og seks års skolegang. Ude af stand til at tale engelsk fandt han vej til Oregon og arbejdede der som skovhugger og sluttede sig senere til Kirken sammen med min mormor og min mor. Han præsiderede aldrig over en menighed, men som trofast hjemmelærer fik han flere end 50 familier til at blive aktive i Kirken. Hvordan gjorde han det?

Efter morfars død gennemgik jeg en kasse med hans papirer og faldt over et brev, der var skrevet af en mand, der var kommet tilbage til Kirken på grund af morfars kærlighed. I brevet stod der: »Bror Fritz’ hemmelighed er, tror jeg, at han altid er i vor himmelske Faders ærinde.«

Brevet var fra bror Wayne Simonis. Morfar besøgte ham og lærte hvert familiemedlem at kende. Med tiden fortalte morfar dem, at der var behov for dem og indbød dem til at komme i kirke. Men den søndag vågnede bror Simonis med et dilemma – han var ikke færdig med at lægge nyt tag på sit hus, og der var blevet lovet regn den uge. Han besluttede, at han ville tage i kirke, give morfar hånden og derefter tage hjem og færdiggøre taget. Hans familie kunne tage til nadvermøde uden ham.

Hans plan gik fint, indtil han på taget hørte nogen klatre op ad stigen. Med hans ord: »Da jeg så op … stod bror Fritz øverst på stigen. Han gav mig bare det der store smil. Først blev jeg flov og følte mig som et lille barn, der blevet taget i at pjække fra skolen. Så … blev jeg vred. [Men bror Fritz] tog [bare] sin jakke af og hængte den på stigen. Da han rullede ærmerne på sin hvide skjorte op, vendte han sig mod mig og sagde: ›Bror Simonis, har du en hammer til? Dette arbejde må være meget vigtigt, for ellers ville du ikke have forladt din familie, og hvis det er så vigtigt, så vil jeg gerne hjælpe dig.‹ Da jeg så ind i hans øjne, så jeg kun venlighed og kristuslignende kærlighed. Min vrede forsvandt … Jeg lagde mit værktøj fra mig den søndag og fulgte med min gode ven ned ad stigen og tilbage til kirkebygningen.«

Morfar havde fået sit ærinde fra Herren, og han vidste, at han skulle opsøge de vildfarne får. Ligesom da de fire mænd, der bar deres lamme ven op på et tag og derefter sænkede ham ned, så Jesus Kristus kunne helbrede ham,⁶ førte morfars ærinde ham også op på et tag. Herren sender åbenbaringer til dem, der søger at hjælpe andre.

For nylig læste jeg i skrifterne om en anden storslået missionær, der fik sit ærinde fra Herren. Aron underviste lamanitternes konge, der undrede sig over, hvorfor Arons bror Ammon ikke også var kommet for at undervise ham. »Og Aron sagde til kongen: Se, Herrens Ånd har kaldt ham en anden vej.«⁷

Ånden talte til mit hjerte: Vi har alle en forskellig mission at udføre, og nogle gange kalder Ånden os »en anden vej«. Der er mange måder at opbygge Guds rige på som Jesu Kristi disciple, der indgår pagter og holder pagter. Som hans trofaste disciple kan I i overensstemmelse med hans bud modtage personlig inspiration og åbenbaring, der er skræddersyet til jer. I har unikke missioner og roller at udføre i livet, og I vil få unik vejledning til at udføre dem.

Nefi, Jereds bror og selv Moses skulle krydse store vandmasser – og de gjorde det alle på forskellig vis. Nefi »tilvirkede tømmer med kunstfærdig forarbejdning.«⁸ Jereds bror byggede fartøjer, der var »tætte som et fad.«⁹ Og Moses »gik tørskoet gennem havet«.¹⁰

De modtog alle personlig vejledning, der var skræddersyet til dem, og de viste tillid og handlede. Herren er opmærksom på dem, der adlyder, og som med Nefis ord »bereder [han] en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem.«¹¹ Læg mærke til, at Nefi siger: »En vej« – ikke »vejen«.

Går vi glip af eller afviser personlige ærinder fra Herren, fordi han har beredt »en vej«, der er anderledes end den, vi forventer?

Min morfar blev ført til et usædvanligt sted – i jakkesæt, på et tag, en søndag. Stol på, at Gud leder jer, selv hvis den vej synes anderledes, end I forventede, eller at den er forskellig fra andres.

Sidste dages hellige kommer i mange former og størrelser, men »alle er lige for Gud« – »sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde«, enlig og gift, rig og fattig, ung og gammel, livslangt medlem eller nyomvendt.¹² Uanset hvem I er, eller hvad I står over for, så er I indbudt til Herrens bord.¹³

Når det bliver mønsteret i jeres daglige liv at søge og gøre Faderens vilje, vil I selvfølgelig blive ledt til at forandre jer og omvende jer.

Kirkens nye program for børn og unge er bygget på at lære at søge åbenbaring, finde det, som Herren vil have os til at gøre og derefter handle på den vejledning. Vi kan hver især, uanset alder eller omstændigheder, stræbe efter at søge, modtage og handle. Når I følger dette evige mønster, der er forordnet til vore dage, vil I komme tættere på Jesus Kristus – hans kærlighed, hans lys, hans vejledning, hans fred og hans helbredende og styrkende kraft. Og I vil øge jeres åndelige evne til at blive daglige redskaber i hans hænder til at udføre hans store værk. I Jesu Kristi navn. Amen.