1 Og nu, Jakob, taler jeg til dig. Du er min førstefødte i min modgangs dage i ørkenen. Og se, i din barndom har du lidt trængsler og megen sorg på grund af dine brødres voldsomhed.

2 Alligevel, Jakob, min førstefødte i ørkenen, kender du Guds storhed, og han vil hellige dine trængsler til gavn for dig.

3 Derfor vil din sjæl blive velsignet, og du skal bo trygt sammen med din bror Nefi; og dine dage skal tilbringes i din Guds tjeneste. Derfor ved jeg, at du er forløst på grund af din forløsers retfærdighed; for du har set, at han i tidens fylde kommer for at bringe frelse til mennesker.

4 Og du har set hans herlighed i din ungdom; derfor er du velsignet ligesom dem, som han skal betjene i kødet; for Ånden er den samme i går, i dag og for evigt. Og vejen er beredt siden menneskets fald, og frelse er fri.

5 Og menneskene er tilstrækkeligt undervist til, at de kender godt fra ondt. Og loven er givet til menneskene. Og ved loven er intet kød retfærdiggjort, eller ved loven er menneskene forstødt. Ja, ved den timelige lov blev de forstødt; og ved den åndelige lov fortabes de også fra det, som er godt, og bliver elendige for evigt.

6 Derfor udvirkes forløsningen i og ved den hellige Messias, for han er fuld af nåde og sandhed.

7 Se, han bringer sig selv som et offer for synd for at opfylde lovens formål for alle dem, der har et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd, og for ingen andre kan lovens krav blive opfyldt.

8 Af hvor stor vigtighed er det derfor ikke at gøre dette kendt for jordens indbyggere, så de kan vide, at der intet kød er, som kan bo i Guds nærhed, uden at det er ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde, han som nedlægger sit liv med hensyn til kødet og tager det igen ved Åndens kraft, så han ved at være den første, som skal opstå, kan tilvejebringe de dødes opstandelse.

9 Derfor er han førstegrøden for Gud, således at han skal gå i forbøn for alle menneskenes børn; og de, der tror på ham, skal blive frelst.

10 Og på grund af hans forbøn for alle, kommer alle mennesker til Gud; derfor står de i hans nærhed for at blive dømt af ham i overensstemmelse med den sandhed og hellighed, som er i ham. Og se, formålet med loven, som den Hellige har givet for at tildele den straf, der er knyttet dertil, hvilken straf, der er knyttet dertil, er i modsætning til den lykke, der er knyttet dertil, for at opfylde formålet med forsoningen –

11 for det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt. Hvis det ikke var således, min førstefødte i ørkenen, kunne retfærdighed ikke tilvejebringes, ej heller ugudelighed, hverken hellighed eller elendighed, hverken godt eller ondt. Alt måtte derfor nødvendigvis være en sammenblanding i ét; hvis det derfor var ét hele, måtte det nødvendigvis forblive som dødt, idet det hverken havde liv eller død, eller forgængelighed eller uforgængelighed, lykke eller elendighed, hverken følelse eller ufølsomhed.

12 Derfor måtte det nødvendigvis være blevet skabt som noget, der er uden værdi; derfor ville der ikke have været noget formål med sigtet med dets skabelse. Derfor måtte dette nødvendigvis tilintetgøre Guds visdom og hans evige formål og også Guds kraft og barmhjertighed og retfærdighed.

13 Og hvis I siger, at der ingen lov findes, da siger I også, at der ingen synd findes. Hvis I siger, at der ingen synd findes, da siger I også, at der ingen retfærdighed findes. Og hvis der ingen retfærdighed findes, da findes der ingen lykke. Og findes der hverken retfærdighed eller lykke, da findes der heller ingen straf eller elendighed. Og hvis dette ikke findes, så findes der ingen Gud. Og findes der ingen Gud, da er vi ikke til, heller ikke jorden; for intet kunne være blevet skabt, hverken til selv at handle eller til at være genstand for handling; derfor måtte alt være svundet bort.

14 Og nu, mine sønner, taler jeg dette til jer til jeres gavn og lærdom; for der findes en Gud, og han har skabt alt, både himlene og jorden og alt, der er i dem, både det, der selv handler, og det, som er genstand for handling.

15 Og for at opnå sine evige formål med hensyn til mennesket, efter at han havde skabt vore første forældre og dyrene på marken og fuglene i luften, ja, kort sagt alt det, der er skabt, måtte det nødvendigvis være sådan, at der var en modsætning, nemlig den forbudne frugt i modsætning til livets træ, den ene sød og den anden bitter.

16 Derfor gav Gud Herren mennesket, at det skulle handle selv. Og se, mennesket kunne ikke handle selv, medmindre det skulle ske, at det blev tilskyndet af den ene eller den anden.

17 Og ifølge det, som jeg har læst, må jeg, Lehi, nødvendigvis tro, at en af Guds engle, ifølge det der står skrevet, var faldet fra himlen; derfor blev han en djævel, fordi han havde stræbt efter det, der var ondt for Gud.

18 Og fordi han var faldet fra himlen og var blevet elendig for evigt, stræbte han også efter at gøre hele menneskeslægten elendig. Derfor sagde han til Eva, ja, den gamle slange, der er Djævelen, der er fader til alle løgne, derfor sagde han: Spis af den forbudne frugt, og I skal ikke dø, men I skal blive som Gud, idet I kender godt og ondt.

19 Og efter at Adam og Eva havde spist af den forbudne frugt, blev de drevet ud af Edens have for at dyrke jorden.

20 Og de har fået børn, ja, al jordens slægt.

21 Og menneskenes børns dage blev forlænget efter Guds vilje, for at de kunne omvende sig, mens de var i kødet; derfor blev deres tilstand en prøvetilstand, og deres tid blev forlænget i overensstemmelse med de befalinger, som Gud Herren gav menneskenes børn. For han gav befaling om, at alle mennesker skulle omvende sig; for han viste alle mennesker, at de var fortabte på grund af deres forældres overtrædelse.

22 Og se nu, hvis Adam ikke havde overtrådt, ville han ikke være faldet, men han ville være forblevet i Edens have. Og alt, der var blevet skabt, måtte være forblevet i den samme tilstand, som det var i, efter at det var blevet skabt, og det måtte være forblevet for evigt og ingen ende have haft.

23 Og de ville ingen børn have fået; derfor ville de være forblevet i en tilstand af uskyld uden at have glæde, for de kendte ikke til elendighed; uden at gøre noget godt, for de kendte ikke til synd.

24 Men se, alt er blevet gjort i hans visdom, han som ved alt.

25 Adam faldt, for at menneskene kunne blive til, og menneskene er til for at kunne nyde glæde.

26 Og Messias kommer i tidens fylde, for at han kan forløse menneskenes børn fra faldet. Og fordi de er forløst fra faldet, er de blevet frie for evigt, idet de kender godt fra ondt, til selv at handle og ikke være genstand for handling med undtagelse af lovens straf på den store og yderste dag i overensstemmelse med de befalinger, som Gud har givet.

27 Derfor er menneskene frie, hvad angår kødet; og alt, der er tjenligt for mennesket, er givet dem. Og de er frie til at vælge frihed og evigt liv ved alle menneskers store formidler, eller til at vælge fangenskab og død i overensstemmelse med Djævelens fangenskab og magt; for han stræber efter at gøre alle mennesker elendige, ligesom han selv er.

28 Og se, mine sønner, jeg ønsker, at I skal se hen til den store formidler og lytte til hans store befalinger og være trofaste mod hans ord og vælge evigt liv efter hans hellige Ånds vilje

29 og ikke vælge evig død efter kødets vilje og det onde, som er deri, og som giver Djævelens ånd magt til at tage jer til fange, til at føre jer ned til helvede, så han kan regere over jer i sit eget rige.

30 Jeg har talt disse få ord til jer alle, mine sønner, i min prøves sidste dage, og jeg har valgt den gode del i overensstemmelse med profetens ord. Og jeg har intet andet formål end jeres sjæls evigtvarende velfærd. Amen.