»12.-18. april. Lære og Pagter 37-40: ›Hvis I ikke er ét, er I ikke mine‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020
»12.-18. april. Lære og Pagter 37-40«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021
De hellige flytter til Kirtland, af Sam Lawlor
12.-18. april
Lære og Pagter 37-40
»Hvis I ikke er ét, er I ikke mine«
At nedskrive indtryk, når du studerer, er en måde, hvorpå du kan adlyde Guds råd om at »gem[me] visdom« (L&P 38:30).
Nedskriv dine indtryk
For de første hellige var Kirken mere end et sted, hvor de kunne høre nogle prædikener om søndagen. Gennem sine åbenbaringer til Joseph Smith beskrev Herren Kirken med ord som sag, rige, Zion og ret ofte værk. Det kan være noget af det, som drog mange af de første medlemmer til Kirken. Hvor meget de end elskede Kirkens gengivne lære, ønskede mange også noget, de kunne vie deres liv til. Selv da var Herrens befaling i 1830 til de hellige om at samles i Ohio ikke let for nogle af dem at følge. For personer som Phebe Carter betød det at forlade et komfortabelt hjem til fordel for ubekendt grænseland (se »Genoprettelsens røster« i slutningen af dette oplæg). I dag kan vi tydeligt se, hvad disse hellige kun kunne se med troens øje: Herren havde store velsignelser i vente for dem i Ohio.
Behovet for at samles i Ohio er for længst svundet hen, men de hellige samles stadig om den samme sag, det samme værk: »At fremme Zion« (L&P 39:13). Ligesom de første hellige forsager vi »verdens bekymringer« (L&P 40:2), fordi vi stoler på Herrens løfte: »[Du] skal … modtage … en velsignelse så stor, som du aldrig før har kendt« (L&P 39:10).
Se også Saints, 1:109-111.
Forslag til personligt skriftstudium
Hvad oversatte Joseph Smith i 1830?
I dette vers henviste Herren til Joseph Smiths arbejde på en inspireret revision af Bibelen, der blev omtalt som en »oversættelse«. Da Joseph modtog åbenbaringen, der står i afsnit 37, var han blevet færdig med nogle få kapitler i 1 Mosebog og havde lige lært om Enok og hans stad, Zion (se 1 Mos 5:18-24; Moses 7). Nogle af de principper, som Herren lærte Enok, er magen til dem, han åbenbarede i afsnit 38.
Se også Church History Topics, »Joseph Smith Translation of the Bible«, ChurchofJesusChrist.org/study/topics.
Joseph Smith arbejder sammen med Sidney Rigdon på en inspireret revision af Bibelen. Illustration: Annie Henrie Nader
Gud samler os for at velsigne os.
Herren afsluttede sin befaling om at samles i Ohio ved at sige: »Se, her er visdom« (L&P 37:4). Men ikke alle så visdommen i den med det samme. I afsnit 38 åbenbarede Herren sin visdom mere detaljeret. Hvad lærer du af vers 11-33 om velsignelserne ved at samles? Kirkens medlemmer bliver ikke længere befalet at samles ved at flytte til ét sted. Hvordan samles vi nu i vore dage? Hvordan gælder disse velsignelser for os? (Se Russell M. Nelson, »Indsamlingen af det spredte Israel«, Liahona, nov. 2006, s. 79-82).
Når du læser resten af dette afsnit, så se efter passager, der kan have hjulpet de hellige til at få den tro, de behøvede for at adlyde Guds befaling om at samles i Ohio. Tænk også på de befalinger, han har givet dig, og den tro, du behøver for at adlyde dem. Følgende spørgsmål kan vejlede dit studium:
-
Hvad finder du i vers 1-4, der giver dig tillid til Herren og hans befalinger?
-
Hvordan kan vers 39 hjælpe dig til at adlyde Guds befalinger, selv når de kræver ofre?
Hvad finder du ellers?
Lære og Pagter 38:11-13, 22-32, 41-42
Hvis jeg er beredt, behøver jeg ikke at frygte.
De hellige havde allerede mødt megen modstand, og Herren vidste, at der var mere i vente (se L&P 38:11-13, 28-29). For at hjælpe dem til at ikke at være bange åbenbarede han et værdifuldt princip: »Hvis I er beredte, skal I ikke frygte« (L&P 38:30). Brug et minut på at tænke over de udfordringer, du står overfor. Når du så studerer afsnit 38, lyt da efter tilskyndelser fra Ånden om, hvordan du kan forberede dig på udfordringer, så du ikke behøver at frygte.
Se også Ronald A. Rasband, »Vær ikke foruroligede«, Liahona, nov. 2018, s. 18-21.
Verdens bekymringer må ikke distrahere mig fra at adlyde Guds ord.
Læs afsnit 39-40, deriblandt den historiske baggrund i afsnitsindledningerne, og tænk over, hvordan James Covels oplevelse kan gælde dig. Tænk for eksempel på tidspunkter, hvor dit »hjerte var ret i [Guds] øjne« (L&P 40:1). Hvordan blev I velsignet for jeres trofasthed? Tænk også på, hvilke af »verdens bekymringer«, du møder (L&P 39:9; 40:2). Hvad finder du i disse afsnit, der inspirerer dig til at være mere lydig?
Se også Matthæus 13:3-23.
Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften
-
Lære og Pagter 37:3.Hjælp din familie til at forstå de ofre, de hellige ydede ved at samles i Ohio, ved eventuelt at henvise til kortet, der er med i dette oplæg.
-
Lære og Pagter 38:22.Hvordan kan vi gøre Jesus Kristus til vores families »lovgiver«? Hvordan gør det os til »et frit folk« at følge hans love?
-
Lære og Pagter 38:24-27.For at lære børn, hvad det vil sige at »vær[e] ét«, kan du hjælpe dem med at tælle antallet af personer i jeres familie og tale om, hvorfor hver person er vigtig for jeres familie. Understreg, at sammen er I én familie. Du kan hjælpe dine børn med at tegne et stort 1 på en plakat og dekorere den med navne og tegninger eller billeder af hver person i familien. I kan også skrive ting på plakaten, I vil gøre for at blive mere som ét som familie. I kan også se videoen »Love in Our Hearts« (ChurchofJesusChrist.org) eller læse Moses 7:18.
-
Lære og Pagter 38:29-30.I kan tale om nylige oplevelser som familie eller enkeltperson, der krævede forberedelse. Hvordan påvirkede jeres forberedelse jeres oplevelse? Hvad vil Herren gerne have, at vi forbereder os til? Hvordan kan det at være forberedt hjælpe os til ikke at frygte? Hvad kan vi gøre for at forberede os?
-
Lære og Pagter 40.Hvad betyder udtrykket »verdens bekymringer« (v. 2) for os? Er der nogen af »verdens bekymringer«, der forhindrer os i at modtage Guds ord »med glæde«? Hvordan vil vi overvinde dem?
Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.
Forslag til sang: »Jesus siger: Elsk enhver«, Børnenes sangbog, s. 39.
Genoprettelsens røster
Indsamling til Ohio
Byen Kirtland, af Al Rounds
Blandt de mange hellige, der samledes i Ohio i 1830’erne, var Phebe Carter. Hun sluttede sig til Kirken i det nordøstlige USA, da hun var midt i tyverne, men det gjorde hendes forældre ikke. Hun skrev senere om sin beslutning om at flytte til Ohio for at slutte sig til de hellige:
»Mine venner undrede sig over min beslutning, hvilket jeg også selv gjorde, men noget i mig tilskyndede mig. Min mors sorg over min afrejse var næsten mere, end jeg kunne bære, og havde det ikke været for ånden i mig, ville jeg til sidst have bukket under. Min mor sagde til mig, at hun hellere så mig begravet end at drage således alene ud i den hjerteløse verden.
›[Phebe]‹, sagde hun indtrængende, ›kommer du tilbage til mig, hvis du finder ud af, at mormonismen ikke er sand?‹
Jeg svarede: ›Ja, moder, det gør jeg‹ … Mit svar lindrede hendes bekymringer, men det kostede os alle megen sorg at skilles. Da det blev tid til afrejse, kunne jeg ikke få mig selv til at sige farvel, så jeg skrev et afskedsbrev til dem hver især og lagde dem på mit bord, løb ned ad trappen og sprang op i vognen. På denne måde forlod jeg mit elskede barndomshjem for at tilslutte mig Guds hellige.«1
I et af disse afskedsbreve skrev Phebe:
»Elskede forældre – Jeg er nu ved at forlade mit fædrene hjem for en tid … Jeg ved ikke i hvor lang tid – men ikke uden taknemmelige følelser for den venlighed, som jeg har modtaget, fra jeg var lille indtil nu – men forsynet synes at beordre det anderledes nu, end det har været. Lad os lægge alle disse ting i forsynets hænder og være taknemmelige for, at vi har fået lov til at bo sammen i så lang tid under så gode forhold, som vi har, og tro på, at alt vil ende til vores bedste, hvis vi elsker Gud helt og aldeles. Lad os indse, at vi kan bede til en Gud, der vil høre de oprigtige bønner fra alle sine væsener og give os det, der er bedst for os …
Moder, jeg tror, at det er Guds vilje for mig at drage mod vest, og jeg er overbevist om, at det har det været i lang tid. Nu, hvor vejen er blevet åbnet … tror jeg, at det er Herrens Ånd, der har gjort det, hvilket er tilstrækkeligt for alt. O, vær ikke ængstelige for jeres barn, Herren vil trøste mig. Jeg tror på, at Herren vil tage sig af mig og give mig det, der er til mit bedste … Jeg går, fordi min Mester kalder – han har gjort min pligt tydelig.«2
