Nyheder
Stavskonferencen i Aarhus Stav den 11.–12. september 2021
Møderne var under præsidium af områdehalvfjerdser Martin J. Turvey
Mødet lørdag aften for alle voksne blev afholdt i Aarhus’ kirkebygning kl. 17–19 under ledelse af præsident Ravn-Petersen
Første taler var præsident Ravn-Peteren. Han fortalte, at han havde en datter, der lige var begyndt i skolen. Hun skulle nu lære at sige farvel, og det kan være svært. Ligeledes for missionærer og forældre og nyforelskede. Døden kan være en svær adskillelse. Den kan være pludselig, uventet, nådig, langsom og hurtig, men uanset hvad, gør det ondt at miste. Smerten ved at miste går væk, men savnet vil altid være der. Bed om at blive trøstet, og Herren vil trøste os bl.a. gennem Helligånden, engle og omsorgssøskende. Måske finder vi ikke ud af, hvorfor vi mistede, men vi vil blive trøstede.
Så talte Ryan van Woerkom fra Fredericia Menighed. Han talte om tvivl og bekymringer, fordi det er svært at leve i verden uden at opleve tvivl. Han har erfaret, at der er forskel på at tvivle og at have spørgsmål. Tvivl er mistillid, men at have spørgsmål betyder, at vi har brug for flere oplysninger. Ryan arbejder på Lego, og den seneste udfordring var at bygge en mag-dragt, som er en robotdragt til en figur. Det var en svær opgave, som gjorde, at der blev stillet mange spørgsmål til mere erfarne kolleger. Disse spørgsmål medførte flere spørgsmål og til sidst lykkedes opgaven. Hvad hvis jeg var gået til opgaven på samme måde, som vi nogle gange gør med evangeliet? Hvis jeg havde sagt, det kan ikke gøres, for det er aldrig blevet gjort før. Så var jeg ikke nået i mål. Hvis tvivl er giften, er tro modgiften. Fokuser ikke på din tvivl, men på den tro, du har.
Jeanette Ørtegren fra Frederikshavn bar derefter sit vidnesbyrd. Hun udtrykte taknemmelighed over de mange unge, der vælger at tjene på mission, og fordi to af hendes egne børn havde været det. Hun bar vidnesbyrd om, at vor himmelske Fader giver os styrke til de udfordringer, vi møder.
Jannie Refvig fra Horsens talte derefter: Det er i dag den 11. sep. Jeg husker alt fra den dag. Jeg var 16 år gammel, og samme år fik jeg lammelser i ansigtet. Det er svært for en teenager at se anderledes ud end andre. Hvordan holder man ud i prøvelser? Ved at holde fast i troen på, at Herren vil hjælpe. Det er i orden, at ting er tunge og endog håbløse i øjeblikket, men vi må ikke lade det blive ved det. September måned har gennem årene bragt mange prøvelser for mig, men også mange velsignelser, som f.eks. at blive beseglet til mine forældre og min bror. Gud vil ikke svigte os. Han hører og besvarer vore bønner. Når jeg har det allersværest, holder jeg fast i, at jeg har en himmelsk Fader, der elsker mig.
Flemming Klitgaard fra Aalborg talte derefter: Vi er alle i dyb gæld til vor himmelske Fader. Jeg er dybt berørt over mindet om den 11. september. Om det første pressemøde om Corona. Om skelsættende begivenheder vi ikke kan kontrollere.
Jeg blev i 2019 kaldet til at tjene i Skive. Jeg fik en fantastisk modtagelse. Ikke alles helbred og omstændigheder gør det muligt at komme i kirke hver søndag, men der er ingen tvivl om deres trofasthed. Jeg er taknemmelig for at tjene med min hustru – en kammerat jeg selv har valgt. Vi har fået en livsoplevelse og en bekræftelse om, at evangeliet er det samme i Utah, Aalborg og Skive.
Sidste taler var områdeautoritet Martin J. Turvey:
Ældste Bednar har spurgt: »Hvad har jeg hørt, hvad har jeg følt, hvad har jeg gjort?« Det har været 18 udfordrende måneder. Mit gæt er, at nogle af jer føler jer glade og opløftede, mens andre føler sig udfordrede. Jeg håber, at I i aften har hørt noget, der har opløftet jer. Jeg vidner om, at Gud kender og elsker hver enkelt af os.
Nogle gange må vi tage omveje, der ikke var planlagte, men som bliver lærerige oplevelser. Ældste Turvey fortalte, at han engang havde nogle evangeliske spørgsmål, som han ikke kunne finde svaret på. Han blev inspireret til at overvære et nadvermøde et bestemt sted en bestemt søndag, og der talte en søster om netop de emner, som indeholdt de evangeliske spørgsmål, han havde, og som han aldrig før eller siden har hørt nogen tale om i kirken. Vi ved ikke, hvor vi får vores svar, eller hvis bønner vi er svaret på.
Elsk ubetinget uanset om jeres børn er trofaste i evangeliet eller har valgt anderledes. Vi behøver ikke at minde dem om, at det, de gør, er forkert. Det ved de allerede. Vores hjem skal være et sted, hvor de altid føler sig velkomne og elskede. Det sted, hvor de med størst sandsynlighed vil kunne føle Ånden.
Søndagsmødet blev afholdt i Aarhus Musikhus kl. 10–12 under ledelse af stavspræsident Steen Kreiberg
Stavspræsidenten talte først. Han fortalte bl.a. om en oplevelse, han havde aftenen før, da han sad og kiggede ud på medlemmerne og i et kort øjeblik fik lov til at se på nogle af dem på den måde, som Herren ser på os. Og følte Herrens kærlighed til dem. Han fortalte om, at han engang plantede noget bambus i et hul i haven, som efter mange år havde bredt sig så meget, at han var nødt til at fjerne fliserne for at fjerne bambussen igen. Guds kærlighed spreder sig som bambussen og må gerne være en superspreder. Han elsker os, som vi er.
Barbara Ilskov fra Odense spillede på flygel og sang to salmer »Jeg kan ikke tælle dem alle« og »Lær mig at tælle mine dage«.
Stavens hjælpeforeningspræsident Rikke Rosenkilde talte derefter.
Er det muligt at leve et bekymringsfrit liv? Nej, og det er heller ikke meningen. Det er gennem besværligheder, at vi vokser, for der er en modsætning i alle ting. Præsident Monson sagde, at vi skal vælge det svære rigtige frem for det lette forkerte. Søster Rosenkildes yndlingsberetning er kvinden ved brønden. Kvinden var samaritaner og følte sig ikke værdig, så hun gik til brønden hver dag på et tidspunkt, hvor hun ikke forventede, at der kom andre. Alligevel var det hende, som først fik at vide, hvem Kristus virkelig var.
Efter fællessalmen »Tjenere for Himlens konge« talte vores nye missionspræsidentpar. Først Eva Mattsson., som fortalte om, hvem de var, hvilke kaldelser, de havde haft, om deres familie og de familier, de kom fra.
Dernæst nævnte hun den konference, som præsident Russell M. Nelson holdt for Kirkens unge, kort tid efter at han var blevet præsident for Kirken. Ved denne konference gjorde profeten opmærksom på Israels indsamling og de mange af Guds børn, som venter på evangeliet på begge sider af sløret. Det er den største sag i dag, og intet andet kan sammenlignes med den. Missionærerne i dag er nogle af de unge, som profeten henvendte sig til. Søster Mattson omtalte det store arbejde, missionærerne gør her i Danmark, hvordan de i en lang periode kun har været ganske få ældster, som har måttet være både distriktsledere og zoneledere på samme tid, og om de mange nye ældster, som er kommet hertil for nylig, og som nu skulle være trænere og distriktsledere, selv om de kun har været her kort tid og knap nok kan sproget. Så hun opfordrede medlemmerne til at tage sig godt af de nye missionærer, hjælpe dem med sproget og give dem noget at spise.
Præsident Leif Mattsson fortalte om, hvordan han, da han var lille, måtte gå 5 km til kirken og hjem igen sammen med sin far, mor og tre brødre. Nogle gange sang de for at lette turen. Da han var på mission med sin tvillingbror, havde missionen besøg af Gordon B. Hinckley, og han fortalte om en anden høst, der skulle komme, og at han og hans bror skulle tage hjem og forberede sig på det.
Jimmy Klitgård og hans datter Benedicte fra Aalborg spillede derefter et potpourri over Kirkens sange på flygel og blokfløjte.
Talerstolen blev derefter overdraget til ældste Turvey.
Han understregede, at der ikke var noget vigtigere lige nu end at indsamle Israel. Han fortalte, at da han var ung, spillede han guitar i et band, og følte selv, at han var på vej til berømmelse! I 1981, modtog han et brev fra sin kommende hustru, hvori hun opfordrede ham til at tage på mission. Og det gjorde han. Da der blev afholdt jubilæum for Kirken i England, spurgte præsident Hinckley ham, om han havde været på mission, hvilket han kunne bekræfte. Og det er måske sådan, det foregår på dommens dag. Har du holdt dine pagter?
Visdomsordet, kyskhedsloven og tiendeloven er grundlæggende nødvendige at overholde, men de vil ikke alene frelse os. Vi skal lære at bære hinandens byrder. Mange ledere var bekymrede over, hvad der ville ske efter corona-epidemien, som har forhindret os i at overvære møderne i kirken. Nogle medlemmer har udtalt, at de hellere vil overvære møderne derhjemme. Vi må gøre op med os selv: Er vi forbrugere, eller er vi disciple?
Der var 485 til stede.