Nyheder
Stavskonference i Københavns Stav, 3.–4. november 2018
En god begyndelse
Som sædvanlig indledtes konferencen med et lederskabsmøde, og med de nyligt annoncerede ændringer i mødeplan og undervisningsmaterialer var der nok at tage fat på.
Begyndelsen blev ikke ringere af, at stavspræsidentskabet endnu engang havde valgt at »invitere« såvel deltagerne i lederskabsmødet som til aftenmøde til spisning i pausen mellem de to møder. Fremragende ide. Så da bespisningen var færdig, var det med spænding vi imødeså aftenens program.
Glæde og styrke
De tre første talere var søster Lene Brandt, Amager Gren, præsident Olsson, templet, og bror Kristian Ravn, Allerød.
Efter at have delt oplevelser fra flere steder – bl.a. så forskellige om Kina og skolen – hvor hun havde modtaget hjælp igen og igen fra Herren, opfordrede hun de tilstedeværende til at nedskrive de oplevelser, hvor Herren havde hjulpet, så de ikke går i »glemmebogen«.
Præsident Olsson talte om den velsignelse det er, som en af ca. 170 stave i verden at have et tempel. Templet løfter vores åndelige liv og bør sættes i centrum i tilværelsen. Han vidnede om værdien af tempelpagter og ordinancer som kraftgivere fra Herren.
Bror Ravn, der nyligt var blevet afløst fra sin mission sammen med sin hustru, bar vidnesbyrd om værdien af at vise omsorg for hinanden. Når vi gør vores del, viser Herren vejen. Vi skal række ud til de vildfarne får, lytte til Ånden og bede for hinanden.
Et budskab fra Bornholm
De næste på programmet var præsident og søster Hess, der tjener på Bornholm med præsident Hess som grenspræsident.
Søster Hess fortalte om deres noget specielle mission, som indledtes i Tyrkiet med en lille enhed i Izmir. Efter 8 måneder blev de på grund af (politiske) spændinger flyttet, men ikke før de havde følt, hvordan apostlene Paulus og Johannes er opmærksomme på, hvad der sker i Tyrkiet. Tyrkiet, der efter en udtalelse fra ældste Bednar, er kirkens nye »frontier-land«. Et af de mest værdifulde værktøjer i Tyrkiet er Mormons Bog. Fra Tyrkiet gik turen til Berlin inden de endte på Bornholm.
Ældste Hess fortalte om vigtigheden af at kende hvert eneste medlem i sin menighed. Vigtigt at undlade at sætte sig det »sædvanlige« sted, men i stedet bede Herren lede dig til en, der trænger til hjælp. Sæt dig der og sig noget venligt. Det vil styrke.
En advarselsrøst
Aftenens sidste taler var stavspræsident Erik Bernskov, der – efter at have kaldt to søstre, søster(missionær) Fife og søster Maja Borup, Gladsaxe Første Menighed, til at bære deres vidnesbyrd – indledte med at tale om nogle af de lektier, han havde lært i sin kaldelse.
Han fortsatte med at advare os mod pornografi, som er et af satans stærkeste våben. Det skaber kriser og uværdighed. Vi har behov for at beskytte os. Vi skal passe på internettet og især de negative versioner af Kirkens historie.
Alt handler om at have et vidnesbyrd, for det er ikke mirakler, der gør at vi kan holde ud, men det stærke og faste vidnesbyrd. Dette er Herrens værk.
Og så blev det søndag
Som sædvanligt kunne forsamlingen atter glæde sig over en smuk minikoncert ved stavskoret suppleret med en række solister samt et um/uk-kor inden konferencens sidste møde begyndte.
Den første taler var 2. rådgiver i stavspræsidentskabet, præsident Steen Petersen, der fortalte om de hjælpemidler, Herren har givet os, så vi kan lære og udvikle os. Livet er fyldt med udfordringer, men vi kan søge hjælp hos Herren. Præsident Petersen vidnede om vor himmelske Faders kærlighed til os alle.
Præsident Petersen blev efterfulgt af søster Philippa Madsen fra Frederiksberg, der på en forfriskende måde fortalte om sin vej til Kirken. Hvordan hun efter lidt tøven lyttede til missionærerne og følte Ånden. Hun har fået en frisk og ny start – et nyt velsignet liv.
Vores nye missionspræsidentpar
Søster Joan Olsen fortalte om glæden og velsignelsen ved at tjene i Den Danske Mission. Hun udtrykte taknemmelighed for Kristus og bar vidnesbyrd om ham. Vores tro skal passes, for den hjælper os til at aflægge verden, følge Herren og opnå store velsignelser.
Præsident Olsen takkede for hjælpen til missionærerne, der er flittige, elsker Herren og medlemmerne og har brug for støtte.
Præsident Olsen fortalte om, hvordan mange på den anden side sløret venter på, at deres slægtninge på jorden skal lære evangeliet at kende og udføre de frelsende ordinancer for dem. Så alt peger mod templet – mod Kristus. Men det begynder alt sammen ude på gaden, ude foran templets beskyttende mure, der, hvor vi selv mødte evangeliet.
Missionen kan ikke tilbyde de samme omgivelser, som inde i templet, men – vidnede præsident Olsen – der er garanti for Helligåndens tilstedeværelse, hver gang vi tager med ud og underviser kommende tempelgængere; og dertil ovenikøbet en god nattesøvn, fyldt med taknemmelighed og glæde.
Taknemmelig og fred
Vi lyttede derefter til søster Inge Mølholt, nu fra Roskilde Menighed, der efter at have fortalt om sine udfordringer og prøvelser udtrykte sin taknemmelighed for Herrens hjælp gennem mange salvelser og deraf følgende velsignelser. Bar sit vidnesbyrd om vigtigheden af ved prøvelser at overlade tingene til vor Himmelske Fader.
Hun blev efterfulgt af 1. rådgiver i stavspræsidentskabet, præsident Jesper Paulsen, der talte om fred i en tid og verden uden fred. Bar vidnesbyrd om, at Guds fred findes på trods af vore prøvelser. Selvom vi måtte opgive Gud, vil han stadig være der for os. Vi kan ikke meditere os til hans fred eller træne til den – den er en gave til os fra ham.
De afsluttende bemærkninger
Præsident Bernskov sluttede konferencen og begyndte med at citere præsident Russell M. Nelsons nylige ord fra Peru, hvor han havde fortalt om de mange ting, der var i vente og nødvendigheden af, at vi forberedte os gennem god hvile nu (og vitaminpiller).
De organisatoriske ændringer, der kommer nu, er til for at styrke os og vores familie. Det »hul«, der kommer, skal fyldes med hjemlige åndelige ting og ikke bare en længere lur. Vi skal i gang med et bedre studium og ikke blot være kortere i kirken.
Præsident Bernskov bar vidnesbyrd om kirken, Joseph Smith og præsident Russell M. Nelson, vores profet. Opfordrede os til en øget indsat med hensyn til studium, faste og bøn.
En opløftende konference, der giver gode løfter for tiden, der kommer.