Principper for omsorg
Sådan bærer vi vores vidnesbyrd mere naturligt
At drage omsorg er AT BÆRE VIDNESBYRD. Fleksibiliteten i omsorgsindsatsen kan øge vores muligheder for at bære vores vidnesbyrd på både formel og uformel måde.
ILLUSTRATIONER: NEIL WEBB
Vi har indgået pagt om at »stå som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9). At bære vores vidnesbyrd er en del af det at stå som vidne og det indbyder virkelig Helligånden til at røre andres hjerte og ændre deres liv.
»Vidnesbyrd – et oprigtigt vidnesbyrd, der er affødt af Ånden og bekræftet af Helligånden – ændrer liv,« har præsident M. Russell Ballard, fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagt.1
Men det kan være grænseoverskridende eller skræmmende for nogle at bære sit vidnesbyrd. Det kan skyldes, at vi betragter det at bære vores vidnesbyrd som noget, vi gør til faste- og vidnesbyrdsmøde, eller når vi underviser. I de formelle rammer bruger vi ofte bestemte ord og fraser, som kan virke malplaceret i en almindelig samtale.
At bære vores vidnesbyrd kan blive en mere regelmæssig velsignelse i vores og andres liv, når vi forstår, hvor enkelt det kan være at fortælle om det, vi tror på i en hverdagsagtig ramme. Her er et par idéer til, hvordan I kommer i gang.
Hold det enkelt
Et vidnesbyrd behøver ikke at indledes med vendingen, »jeg vil gerne bære mit vidnesbyrd,« og det behøver heller ikke at afsluttes med »i Jesu Kristi navn. Amen.« Et vidnesbyrd er et udtryk for det, vi tror og ved er sandt. Så hvis I besøger jeres nabo på grund af et problem, hun har, og siger: »Jeg ved, at Gud besvarer bønner,« kan det være lige så stærkt et vidnesbyrd som noget, der udtales fra talerstolen i kirken. Kraften ligger ikke i et floromvundet sprog, den kommer fra Helligånden, der bekræfter sandheden (se L&P 100:7-8).
Pas det naturligt ind i samtalen
Hvis vi er villige til det, er der muligheder overalt for at passe et vidnesbyrd ind i hverdagssamtaler. For eksempel:
-
Nogle spørger, hvordan jeres weekend har været. »Den var dejlig,« svarer I. »Kirken var lige det, jeg trængte til.«
-
Nogle udtrykker sympati, efter de har fundet ud af, at I kæmper med en udfordring: »Det er jeg virkelig ked af.« I svarer: »Tak for omtanken. Jeg ved, at Gud vil hjælpe mig igennem det. Han har været der indtil videre.«
-
Nogle bemærker: »Jeg håber, dette forfærdelige vejr snart skifter« eller »bussen er ret forsinket« eller »se al denne trafik.« I svarer måske: »Jeg er sikker på, at Gud vil sørge for, at det hele ordner sig.«
Del jeres oplevelser
Vi taler ofte med hinanden om vores udfordringer. Når nogle fortæller jer om det, de går igennem, kan I måske fortælle om en gang, hvor Gud hjalp jer i jeres modgang, og vidne om, at I ved, at han også vil hjælpe dem. Herren har sagt, at han vil styrke os i vores prøvelser, »for at I kan stå som vidner for mig herefter, og for at I kan vide med vished, at jeg, Gud Herren, kommer til mit folk i deres trængsler« (Mosi 24:14). Vi kan stå som vidner om ham, når vi vidner om, hvordan han har hjulpet os i vores prøvelser.
Vær forberedt
For nogle af os kan det føles grænseoverskridende at bære vores vidnesbyrd lige nu og her. Det er altid muligt at planlægge det »og altid være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har« (1 Pet 3:15).
For det første betyder det at være forberedt at kigge på, hvordan vi lever. Inviterer vi Helligånden ind i vores liv og styrker vi vores vidnesbyrd hver dag ved at leve retskaffent? Giver vi Ånden mulighed for at tale til os og give os de ord, vi har brug for gennem bøn og skriftstudium? Som Herren sagde til Hyrum Smith: »Søg ikke at kundgøre mit ord, men søg først at få mit ord, og så skal din tunge blive løst« (L&P 11:21).
For det andet kan det at være forberedt betyde, at man ser fremad og overvejer de muligheder, der måtte byde sig den dag eller uge for at bære sit vidnesbyrd. I kan forberede jer på de muligheder ved at tænke over, hvordan de måske giver jer en chance for at fortælle om det, I tror på.
Hold fokus på Frelseren og hans lære
Præsident Ballard har sagt: »Selvom vi som medlemmer af Kirken kan have et vidnesbyrd om mange ting, er der basale sandheder, vi konstant har brug for at undervise og fortælle hinanden om.« Han nævnte for eksempel: »Gud er vores Fader og Jesus er Kristus. Frelsesplanen er centreret om Frelserens forsoning. Joseph Smith gengav Jesu Kristi evige evangeliums fylde, og Mormons Bog er bevis på, at vores vidnesbyrd er sandt.« Når vi af hjertet giver udtryk for disse sandheder, indbyder vi Ånden til at bære vidnesbyrd om, at det, vi har sagt, er sandt. Præsident Ballard understregede, at »Ånden ikke kan holdes tilbage, når det rene vidnesbyrd om Kristus bliver båret.«2
Frelserens eksempel
På sin rejse gennem Samaria blev Frelseren træt og gjorde holdt ved en brønd, hvor han mødte en kvinde. Han indledte en samtale om at trække vand op af brønden. Ved at benytte sig af denne hverdagsting, som kvinden var i færd med, fik Jesus mulighed for at vidne om det levende vand og evigt liv for dem, der tror på ham (se Joh 4:13-15, 25-26).
Et enkelt vidnesbyrd kan ændre liv
Præsident Russell M. Nelson har fortalt om en sygeplejerske, der engang stillede ham et spørgsmål efter en svær kirurgisk procedure. »Hvorfor er du ikke som de andre kirurger?« Nogle af de kirurger, hun kendte, kunne have en kort lunte og bruge et profant sprog, når de udførte sådanne svære operationer.
Dr. Nelson kunne have svaret på mange måder. Men han svarede bare: »Fordi jeg ved, at Mormons Bog er sand.«
Hans svar tilskyndede sygeplejersken og hendes mand til at studere Mormons Bog. Senere døbte præsident Nelson denne sygeplejerske. Årtier senere, da præsident Nelson som nyordineret apostel præsiderede over en stavskonference i Tennessee i USA, mødte han uventet den samme sygeplejerske. Hun fortalte om sin omvendelse på grund af hans enkle vidnesbyrd og den virkning, Mormons Bog har, og at det havde ført til, at 80 øvrige mennesker var blevet omvendt.3
Opfordring til handling
Vær ikke bange for at bære jeres vidnesbyrd. Det kan være til velsignelse for dem, I drager omsorg for. Hvordan vil I bruge disse eller jeres egne forslag til at bære jeres vidnesbyrd i dag?