2019
Hør Herrens røst ved generalkonferencen
Marts 2019


Det sidste ord

Hør Herrens røst ved generalkonferencen

Fra en tale ved oktoberkonferencen 2017.

Ældste Neil L. Andersen

Billede
Elder Neil L. Andersen

Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, at han forestår dette hellige værk, og at generalkonferencen er et af de meget vigtige tidspunkter, hvor han vejleder sin kirke og os personligt.

Når vi mødes under ledelse af præsident Russell M. Nelson, forventer vi at høre »Herrens vilje … Herrens sind … Herrens røst og Guds kraft til frelse« (L&P 68:4). Vi stoler på Herrens løfte: »Hvad enten det er ved min egen røst eller ved mine tjeneres røst, det er det samme« (L&P 1:38).

I vore dages verdens postyr og forvirring er vores tillid til og tro på Det Første Præsidentskabs og De Tolvs Kvorums ord afgørende for vores åndelige udvikling og udholdenhed.

Vi kommer til generalkonference efter at have bedt og forberedt os. Mange af os har presserende bekymringer og oprigtige spørgsmål. Vi ønsker alle at forny vores tro på vor Frelser, Jesus Kristus, og styrke vores evne til at modstå fristelse og undgå forstyrrelser. Vi kommer for at blive undervist fra det høje.

Jeg lover jer, at når I forbereder jeres ånd og kommer i forventning om, at I vil høre Herrens røst, vil tanker og følelser komme ind i jeres sind, som udelukkende er til jer.

Der er en skattekiste med himmelsk vejledning, som venter på, at I opdager den i talerne ved generalkonferencen. Prøven for os alle er, hvordan vi giver agt på det, vi hører, det, vi læser, og det, vi føler.

Jeg lover jer, at når I hører hans røst i talerne ved denne generalkonference og derefter handler på de tilskyndelser, vil I føle himlens hånd over jer, og I og dem omkring jer vil blive velsignet.