Gå fremad i tro
Hvad skal man gøre, hvis man skal træffe en beslutning, og man har bedt om det, men stadig er usikker på, hvad man skal gøre?
Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er den enkle og meget alvorlige sandhed, at før og efter store øjeblikke, i særdeleshed … store åndelige øjeblikke, kan vi møde trængsler, modgang og mørke« (»Kast altså ikke jeres frimodighed bort«, Liahona, juni 2000, s. 34).
Men modgang betyder ikke, at vor himmelske Fader har forladt dig. Han er der, og han vil vejlede dig. Nogle gange må vi gå fremad i tro indtil vejen bliver oplyst. Her følger indsigt fra nutidige profeter om at vente tålmodigt på svar og vejledning.
Gå til kanten af lyset
»Kort tid efter at jeg var blevet kaldet som generalautoritet, henvendte jeg mig til ældste Harold B. Lee for at få vejledning. Han lyttede meget omhyggeligt til mit problem og foreslog, at jeg gik til præsident David O. McKay. Præsident McKay vejledte mig om, hvilken retning jeg skulle vælge. Jeg var meget villig til at være lydig, men det syntes mig umuligt at gøre det, som han havde rådet mig til at gøre.
Jeg vendte tilbage til ældste Lee og fortalte ham, at jeg ikke så nogen mulighed for at følge det råd, jeg havde fået. Han sagde: ›Dit problem er, at du gerne vil se slutningen fra begyndelsen.‹ Jeg svarede, at jeg gerne ville se et skridt eller to frem. Så kom mit livs lektie: ›Du må lære at gå til kanten af lyset, og så tage et par skridt i mørket; så vil lyset vise sig og vise vejen for dig.‹ Så citerede han disse 20 ord fra Mormons Bog:
›Bestrid det derfor ikke, fordi I ikke ser det, for I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet‹« (Eter 12:6).
Præsident Boyd K. Packer, præsident for De Tolv Apostles Kvorum, »The Edge of the Light«, BYU Magazine, mar. 1991, magazine.byu.edu.
Fortsæt med tillid
»Hvad gør du, når du har forberedt dig omhyggeligt, har bedt inderligt, ventet i rimelig tid på svaret, og stadig ikke føler et svar? Du kan måske ønske at udtrykke tak, når det sker, for det er et bevis på vor himmelske Faders tillid. Når du lever værdigt, og dine valg er i overensstemmelse med Frelserens lærdomme, og du er nødt til at handle, så fortsæt med tillid. Når du er modtagelig for Ånden, så vil en af to ting helt sikkert ske på et passende tidspunkt: Enten forvirres dine tanker, hvilket viser, at valget er forkert, eller også føler du fred eller en brænden i brystet, som bekræfter, at dit valg var rigtigt. Når du lever retfærdigt og handler i tillid, vil Gud ikke lade dig fortsætte særligt langt uden en advarende påvirkning, hvis du har truffet den forkerte beslutning.«
Ældste Richard G. Scott fra De Tolv Apostles Kvorum, »Anvend bønnens himmelske gave«, Liahona, maj 2007, s. 10.
Lad ikke din frygt råde dig
»Lad os ikke kue af vores frygt. Må vi altid huske på at være frimodige, sætte vores lid til Gud og leve værdigt, så han kan lede os. Vi har ret til at modtage personlig inspiration, som kan vejlede os i vores jordiske prøvestand. Må vi leve sådan, at vores hjerte altid er lydhørt over for Åndens hvisken og trøst.«
Præsident James E. Faust (1920-2007), andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Frygt ikke«, Liahona, okt. 2002, s. 6.
Vent tålmodigt på åbenbaring
»Den gradvise forøgelse af lyset, der udgår fra den opstigende sol, er ligesom at modtage et budskab fra Gud ›linje på linje, forskrift på forskrift‹ (2 Ne 28:30). Åbenbaring kommer hyppigst i små portioner over tid og gives i overensstemmelse med vores ønske, værdighed og forberedelse. En sådan kommunikation fra vor himmelske Fader falder gradvist og blidt ›på [vores] sjæl som dug fra himlen‹ (L&P 121:45).«
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum, »Åbenbarelsens ånd«, Liahona, maj 2011, s. 88.
Vid, at Gud vil sørge for dig
»I en travl periode i mit liv kom ældste Joseph B. Wirthlin med en kaldelse som stavspræsident til mig.
Under mit interview fløj der mange tanker gennem mit hoved, ikke mindst den foruroligende bekymring om, at jeg måske ikke havde den tid, som denne kaldelse ville kræve. Selv om jeg følte mig ydmyg og beæret over kaldelsen, så tænkte jeg kortvarigt over, om jeg kunne sige ja. Men det var kun en flygtig tanke, for jeg vidste, at ældste Wirthlin var kaldet af Gud, og at han var ude i Herrens ærinde. Hvad andet kunne jeg gøre end at sige ja?
Der er tidspunkter, hvor vi i tro må træde ind i mørket med overbevisning om, at Gud sørger for fast grund under vore fødder, når vi gør det. Så derfor sagde jeg med glæde ja, fordi jeg vidste, at Gud ville sørge for mig.«
Præsident Dieter F. Uchtdorf, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, »Præstedømmetjenestens hvorfor«, Liahona, maj 2012, s. 59.