2013
Lydighed: Kendetegnet på tro
August 2013


Lydighed: Kendetegnet på tro

Billede
Ældste F. Michael Watson

Må vi stræbe efter at leve i lydighed mod befalingerne, følge guddommelig vejledning fra Herrens udvalgte tjenere og modtage de lovede velsignelser fra Herrens hånd.

Lydighed mod Guds love og befalinger har altid været og vil altid være nødvendigt for dem, der søger at modtage Frelserens lovede velsignelser.

I maj 1833 modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring, hvori Herren erklærede:

»Sandhed er kundskab om alt, som det er, og som det var, og som det skal blive …

og ingen modtager en fylde, medmindre han holder [Guds] befalinger.

Den, som holder hans befalinger, modtager sandhed og lys, indtil han bliver herliggjort ved sandheden og ved alt« (L&P 93:24, 27-28; fremhævelse tilføjet).

Ved at studere og adlyde de sandheder, der findes i evangeliets love og ordinancer, lærer vi om og modtager evangeliets lovede velsignelser. I henhold til vor himmelske Faders visdom og tidsplan bliver de sandheder, der vejleder sidste dages hellige, tilgængelige for alle Guds børn. For som Herren har erklæret: »Dette er min gerning og herlighed: At tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39).

Vores elskede profet, præsident Thomas S. Monson, har sagt: »Adlyd Guds love. Vi har fået dem af en kærlig himmelsk Fader. Når vi adlyder dem, bliver vores liv mere tilfredsstillende og mindre kompliceret. Vore udfordringer og problemer bliver lettere at bære. Vi modtager Herrens lovede velsignelser. Han har sagt: ›Herren kræver hjertet og et villigt sind; og de villige og lydige skal i disse sidste dage spise Zions lands goder.‹«1

Præsident Monsons ord er i harmoni med en tidligere udtalelse, hvor Nefi til sin far erklærede: »Jeg vil tage af sted og gøre det, som Herren har befalet, for jeg ved, at Herren ikke giver nogen befalinger til menneskenes børn, uden at han bereder en vej for dem, så de kan udføre det, som han befaler dem« (1 Ne 3:7).

En af børnesangene minder os om vores pligt og retning:

Jeg vil gå, jeg vil gøre det, som Herren si’r,

for Herren prøver blot min tro, han mig en udvej gi’r.2

Når vi erindrer vores profets råd om trofast at holde befalingerne, og når vi mindes Nefis svar til sin far, bliver vi et velsignet folk.

Joseph Smith fulgte englen Moronis instruks og fortalte sin jordiske far, hvad der var hændt. Da Joseph Smiths far erfarede, at hans søn skulle betros guldpladerne, sagde han, »at det var fra Gud og bød mig gå hen og gøre, som sendebudet havde befalet« (JS-H 1:50). Det havde ændret verdenshistoriens gang, hvis Joseph ikke havde adlydt de råd, han både fik fra himlen og jorden.

Hvornår kan vi blive døbt?

Vore missionærer beder og går derefter ud og handler i tillid til, at Herren ikke giver dem nogen befalinger, uden at han bereder en vej, så de må opnå succes gennem deres lydighed og villighed til at tjene. De stoler på hans løfte: »Og hos den, som modtager jer, der vil jeg også være; for jeg vil drage foran jeres ansigt. Jeg vil være ved jeres højre hånd og ved jeres venstre, og min Ånd skal være i jeres hjerte og mine engle rundt omkring jer til at styrke jer« (L&P 84:88).

Mange personer, der søger sandheden, følger villigt vore missionærers undervisning. Ofte har de, der ønsker at blive talt blandt de troende, allerede et ønske om lydigt at følge sandheden. De er også villige til at gå ud og handle på det.

Det var tilfældet med 42 personer, der overværede en distriktskonference i Kananga i Den Demokratiske Republik Congo. Lydige over for Åndens tilskyndelser og med tro i hvert et fodtrin, havde de vandret i seks dage, så de kunne overvære konferencen. De kom villigt, fordi de havde læst og hørt om sandheden omkring genoprettelsen, de var begyndt at efterleve de tilhørende principper, og de havde et ønske om at blive medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.3

Lydige over for Åndens tilskyndelser og med tro i hvert et fodtrin, havde de vandret i seks dage, så de kunne overvære konferencen. Deres første spørgsmål til den præsiderende leder efter deres ankomst lød: »Hvornår kan vi blive døbt?«

De forstod, at Herren endelig ville gøre det muligt for missionærerne at undervise dem i deres hjem og bringe dem den sandhed, de så længe havde søgt. Omkring 200 andre, der ikke havde kunnet rejse i seks dage, ventede på at høre, at missionærerne snart ville finde dem.

Troens bøn

I Angola truede modgang med at tilintetgøre trofaste og lydige helliges håb om at se evangeliet slå rod i deres land. Herren havde sendt sine tjenere til at åbne for missionering, men aftenen før deres planlagte afrejse, havde de stadig ikke fået visum. Da Kirkens repræsentanter kontaktede immigrationsmyndighederne om forsinkelsen, blev de afvist.

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum havde fået godkendelse fra Det Første Præsidentskab til at indvie Angola til missionering. Sammen med andre ventede han på besked i Johannesburg i Sydafrika. Samtidig forsøgte et trofast medlem, Paulina Lassalete da Cunha Gonçalves, at åbne en næsten lukket dør. Hun håbede på at få invitationsbrevene, der kunne give Kirkens repræsentanter tilladelse til at rejse ind i Angola. Når de først var der, kunne de få det nødvendige visum.

Blot få minutter før regeringskontorerne lukkede i Angola, samlede ældste Christofferson de ventende personer på områdekontoret for Det Sydøstlige Afrika. De knælede i bøn, og han bad vor himmelske Fader om at tage affære. I samme time, umiddelbart efter hans bøn i tro, blev invitationsbrevene underskrevet. En kærlig Fader i himlen havde beredt vejen for indvielsen. På ældste Christoffersons anmodning blev der bedt en ydmyg takkebøn for dette mirakel.4

Ordene fra en primarysang klinger sødt og umiskendeligt:

Himmelske Fader, er du virk’lig der?

Hører du og besvarer hver en bøn jeg be’r?5

Ja, han er der, og ja, han besvarer bønner fra sine lydige børn.

Lydighed har været kendetegnende for profeter, og denne kilde til åndelig styrke er tilgængelig for alle, der trofast følger Guds tjenere. Præsident Monson har formanet de hellige om behovet for lydighed mod befalingerne, for »det giver tryghed og fred.«6

Må vi stræbe efter at leve i lydighed mod befalingerne, følge guddommelig vejledning fra Herrens udvalgte tjenere og modtage de lovede velsignelser fra Herrens hånd.

Noter

  1. Thomas S. Monson, »Tro, adlyd og hold ud«, Liahona, maj 2012, s. 128.

  2. »Nefis mod«, Børnenes sangbog, s. 64-65.

  3. Jeg var til stede ved distriktskonferencen i Kananga, der blev overværet af de 42 undersøgere.

  4. Jeg havde den store velsignelse selv at være vidne til begivenhederne i Johannesburg og at rejse med ældste Christofferson til Angola. Læs reportagen om hans og ældste Jeffrey R. Hollands besøg i Afrika i »Apostles Bless Two African Nations«, Church News, 6. nov. 2010, s. 8-10.

  5. »Barnets bøn«, Børnenes sangbog, s. 6-7.

  6. »Hold Guds befalinger«, Børnenes sangbog, s. 68-69.