Find ly i evangeliet
Medlemmer i Kenya skiller sig ud, når de efterlever evangeliet og skaber ly fra verden.
Med et befolkningstal på over tre millioner er Nairobi i Kenya den mest befolkede by i Østafrika. Det er et travlt sted, fyldt med biler, lastbiler og mutatus – varevogne, der fungerer som et privat bussystem – der farer gennem gaderne. Det er en by med togskinner, turisme og fabriksproduktion, og den er hjemsted for kontinentets næstældste børs.
Men mindre end 7 km syd for Kenyas hovedstad, er der en rolig egn. Nairobis nationalpark er et beskyttet område, og det ser ud som det gjorde for hundreder af år siden. Mod byens skyline går giraffer, vandbøfler, gnuer, zebraer, flodheste, antiloper, eland-antiloper og næsehorn og græsser. Løver ligger og sover under akacietræer. Parken er dyrenes tilflugtssted fra civilisationens pres.
Over hele Kenya findes små fredede områder af forskellig slags. Kirkens medlemmer har skabt tilflugtssteder borte fra verdens travlhed. Ved at efterleve evangeliet, skaber de hellige steder, som de kan stå på (se L&P 45:32; 87:8).
Styrke gennem værdinormerne
Opra Ouma siger, at hun får styrke til at efterleve evangeliet, når hun husker på Unge Pigers værdinormer. »Selv når jeg befinder mig i verden og ikke er sammen med andre unge voksne fra Kirken, kan jeg anvende Unge Pigers værdinormer og føle mig beskyttet,« siger hun.
Opra lærte første gang om disse værdinormer, inden hun blev døbt. Da hun var 17 år, så Opra en dag missionærerne på gaden og undrede sig over, hvem de var. Hun lærte om evangeliet i et år og blev døbt, efter hun fyldte 18 år. Fællesskabet med de sidste dages hellige styrker hende åndeligt.
»Når jeg er i kirke med andre unge enlige voksne, føler jeg mig tryg, men når jeg er ude i verden, føler jeg mig ikke særlig tryg, fordi jeg det meste af tiden er den eneste sidste dages hellige i gruppen,« fortæller hun. »Det er til tider en udfordring, fordi verdens standarder og Kirkens standarder er meget forskellige.«
At holde fast ved jernstangen
Skriftstudium har hjulpet Stephen Odhiambo Mayembe til at finde svar, som vi ikke selv kan finde frem til. »Gennem skriftstudium finder vi svarene på nogle af de problemer, som vi har i vores dagligdag,« siger han. »Det er også gennem skriftstudium, at vi finder modet til at holde ud til enden, fordi skriften vil altid være der til at undervise os og fortælle os, hvad vi bør gøre.«
At læse i Mormons Bog hjalp Stephen med at få et vidnesbyrd om Kirken. Under et besøg hos sin tante, der var medlem, inviterede hun ham med i kirke. Efter at være begyndt at læse i Mormons Bog, bad han om at få at vide, om den var sand og modtog et svar.
Han fortæller, at regelmæssigt skriftstudium hjælper ham til at holde Kirkens standarder, selv når mennesker omkring ham sætter spørgsmålstegn ved hans overbevisning. »Min tro er blevet styrket ved mit medlemskab af Kirken, og derfor kan jeg sige, at jeg ikke kan rokkes (se Jakob 7:5),« siger han.
At vente på Herren
Sharon Poche har lært, at det, at have taget en beslutning om at være anderledes, har gjort det lettere at efterleve evangeliet. Hun har forpligtet sig til at holde befalingerne, og hendes venner respekterer det valg. Hun har besluttet sig for at holde sig væk fra situationer, der gør det svært at leve retskaffent.
»Når man beslutter sig for at lege tæt på grænsen, den fine grænse, så bliver det svært, fordi man når som helst kan overskride grænsen,« siger hun om grænsen mellem godt og ondt.
Sharon fandt Kirken som 14-årig, da hendes mor besluttede sig for at blive døbt. Det krævede store anstrengelser at læse Mormons Bog, fordi Sharon, der er medlem af Nandi-stammen, har kalenjin som sit modersmål. Trods vanskelighederne, begyndte hun at studere Mormons Bog på engelsk. »Jeg fik en følelse af, at det her var en god ting, og jeg havde en varm følelse indvendig, så jeg fortsatte. Jeg bad indtil, at jeg vidste, at den var sand,« fortæller hun.
Sharon ville gerne døbes, men hendes far ville ikke tillade det. Så i fire år tog Sharon i kirke, deltog i seminar og i ungdomsaktiviteter, mens hun ventede på sin mulighed for at tilslutte sig Kirken.
Da Sharon fyldte 18 år, blev hun døbt og bekræftet. Hun gik på universitetet og læste psykologi. Hun giftede sig med Joseph Poche i februar måned 2013. Kort tid efter rejste de til templet i Johannesburg i Sydafrika for at blive beseglet. Hun siger, at studium af evangeliet hjælper hende til at holde fokus på de vigtige ting i en verden, der så let kan distrahere.
»Jeg ved, hvad livet handler om, og hvorfor vi er her på jorden,« siger hun. »Den viden hjælper mig med at fokusere på de vigtigste ting.«
En voksende styrke
Nairobis nationalpark er et beskyttet område for sorte næsehorn. I dette anlæg avler og genplacerer man den truede dyreart i andre parker for at genoprette artens bestand, som har været tæt på udryddelse på grund af jagt. Parken er blevet anerkendt som et af de mest succesrige og vigtige tilflugtssteder i Kenya.
På samme måde tilbyder evangeliet tilflugtssteder, hvor Kirkens medlemmer kan komme og modtage styrke, finde modet til at sprede evangeliet og skabe højborge af tro.
Opra Ouma
Stephen Odhiambo Mayembe
Joseph og Sharon Poche
Herunder: Næsehorn græsser i Nairobis nationalpark.