Kirkens historie og at holde balancen
Kirkens historie er overvældende positiv og trosfremmende. I dens fulde kontekst er den absolut inspirerende.
Jeg holder af at læse historiske beretninger fra nogle af Kirkens tidlige medlemmer, som efterlod deres hjem og med stort offer sluttede sig til de hellige. Jeg finder deres historier betagende, og jeg drager stor styrke af at lære, hvad de gik igennem for at leve efter og udvise deres tro ved at følge profeterne og udføre svære opgaver. Når man læser, hvad de gjorde, så synes ens lod i livet ikke nær så svært.
Fotoillustration: Cody Bell
Jeg holder meget af Kirkens historie. Jeg læser mere af den nu end nogensinde før, og jeg finder den fascinerende og trosfremmende. For eksempel er det helt utroligt, hvad de tidlige missionærer opnåede, da de ikke havde andre ressourcer end en brændende tro og vidnesbyrd, der gjorde dem i stand til at gøre bemærkelsesværdige ting. Disse eksempler hjælper mig til at forstå, at jeg kan gøre svære ting, hvis jeg fortsat nærer min tro og mit vidnesbyrd. Gang på gang styrkes mit vidnesbyrd, når jeg ser, hvad der er sket med dette store værk efterhånden som det er gået fremad.
Fortiden set fra nutiden
Historien er en fantastisk inspirationskilde til at forberede sig selv åndeligt. Gennem historien ser vi dem, der forberedte sig åndeligt og sejrede, og dem, der faldt fra, fordi de ikke var åndeligt beredte på det, der kom. Vi kan lære, at begejstring for evangeliet, bøn og vidnesbyrd kan hjælpe os til at udføre store ting, og at vi skal bruge tid på at udvikle vores åndelige side, ellers må vi betale prisen.
Personerne i vores historie var helt almindelige mennesker som os, og mange af dem udførte ekstraordinære ting. Selvom de alle søgte fuldkommenhed, var de ikke fuldkomne. Disse tidlige medlemmer af Kirken havde deres vanskeligheder og kæmpede med ting, lige som vi gør i dag. Men jeg finder styrke i at vide, at de udfordringer, den stræben efter fuldkommenhed, har eksisteret i meget lang tid.
Verden har helt sikkert ændret sig i løbet af den sidste generation eller to. På internettet lægges al slags information ud – god, dårlig, sand, usand – heriblandt information om Kirkens historie. Man kan læse en stor del om vores historie, men det er vigtigt at læse om den og forstå den i dens kontekst. Udfordringen med noget af den information, man finder på nettet, er, at den er taget ud af kontekst, og man ser ikke det overordnede billede.
Den information, der forsøger at sætte Kirken i dårligt lys, er generelt meget subjektiv og uretfærdig. Vi bør søge information, der mere objektivt beskriver vore overbevisninger og vores historie. Nogle hjemmesider er meget ondsindede og kan være sensationelle i måden, de præsenterer informationen på. Se efter kilder med anerkendte og respekterede historikere, uanset om de er medlemmer af Kirken eller ej.
Nogle unge bliver meget overraskede og chokerede over det anti-mormonske materiale, der findes på internettet, fordi de ikke har hærdet sig imod det. De har måske ikke brugt nok tid på den åndelige side ved at berede og hærde sig over for det, der måtte komme. Når livserfaringer slår benene væk under dem, er det vigtigt, at de gør de grundlæggende ting, som vi altid taler om: Bliver ved med at studere skriften og bede meningsfulde bønner til vor himmelske Fader. Disse grundlæggende ting forbereder mennesker på al slags modgang, deriblandt anti-mormonske artikler, som man kan læse på nettet.
Behovet for balance
Som med alt muligt andet, bør du gribe Kirkens historie an med en vis balance. Den sande kirke har altid været en minoritet, og det kan virke, som om vi altid har haft en skydeskive på ryggen. Vi har altid mødt modgang, og det kan vi lige så godt vænne os til. Den bedste måde at håndtere det på er ved at sikre os, at vi er personligt værdige og har et stærkt vidnesbyrd. Hvis man bruger tid på hjemmesider, der kritiserer Kirken og dens historie, men ikke bruger tid på skrifterne, så kommer man ud af balance, og de negative ting kan have en overdreven, stærk effekt på en. Hvis man har en god balance, sker det ikke.
I mine teenageår forstod jeg ikke helt vigtigheden af at udvikle sig åndeligt. Jeg var sikkert mere interesseret i at blive en god football-spiller end at blive god til at studere Mormons Bog. Det var ikke, før jeg nåede missionsmarken, at jeg som mange unge mænd undergik en forandring og forstod, hvad glæde virkelig består af. Det er glæden og freden, der kommer ved at tjene Herren, ved at studere og bede og ved at holde af og tjene andre. Jeg har fundet ud af, at hvis jeg ignorerer disse aspekter i mit liv, så går tingene ikke lige så godt som de kunne. Hvis jeg gør de ting, så synes alt at være mere i balance.
Når jeg holder mit liv i balance, kan jeg se objektivt på historien og forstå, at selvom vi kan beundre mange af vore forfædre, så var de mennesker og begik fejl. Der er sørgelige og forvirrende episoder i vores historie, som vi søger at forstå bedre, men mange af de spørgsmål bliver måske ikke besvaret på denne side af sløret. Og det er i orden.
Hvis en ven stillede mig et ærligt spørgsmål om et kontroversielt emne fra Kirkens historie, ville jeg gøre mit bedste for at besvare det. Og hvis jeg opdagede, at han brugte meget tid på det emne, ville mit første spørgsmål til ham være: »Læser du Mormons Bog? Beder du dine bønner? Holder du dit liv i balance, så du kan beskytte dig mod livets storme?«
Kirkens historie er overvældende positiv og trosfremmende. Hvis man vælger at bruge meget tid på kun at studere de kontroversielle dele i vores historie, vil man kun kunne se nogle få tråde og går glip af hele tæppets motiv. Og man er nødt til at forstå det store billede ved vores historie. I dens fulde kontekst er den absolut inspirerende.
For eksempel var Joseph Smith en enestående person. Var han fuldkommen? Nej. Vi er alle menneskelige. Men at læse Mormons Bog og åbenbaringerne i Lære og Pagter og se, hvad han gjorde for at genoprette Kirken på så kort tid, er et enestående vidnesbyrd. Alle profeter har udfordringer og vanskeligheder, og det bør ikke overraske os, at Joseph Smith mødte modgang og fornærmede nogle få mennesker. Men han var tydeligvis Guds profet.
Der er ingen tid som nu
Jeg kan ikke forestille mig en bedre tid at være medlem af Kirken på. Da min hustru og jeg blev gift, havde Kirken 13 templer, og vi havde et mål om at besøge hver eneste af dem. Nu er der omkring 140 templer, og vi kommer aldrig til at besøge dem alle. Alle genoprettelsens frugter – profeter og apostle, templer, præstedømmet, Mormons Bog, åbenbaringerne – er en stor velsignelse for os. Og det hele blev gjort muligt ved Frelseren, ved hans evangelium og ved vor Faders plan.
Jeg er måske en jævn fyr på mange områder, men jeg er klog nok til at vide, at min himmelske Fader elsker mig. Han elsker os alle sammen. Vi er virkelig hans sønner og døtre. Han ønsker virkelig, at vi skal vende tilbage til ham. Han styrer ikke vores liv i detaljer. Det er en del af vores udviklingsproces. Han ønsker, at vi skal lære og udøve handlefrihed og klare modgang. Men jeg kan virkelig se hans hånd i mit og min families liv. Og jeg er taknemlig for, at vi har denne jordiske oplevelse, fordi jeg elsker livet. Der er meget, der går galt, men der er også mange vidunderlige ting ved livet. Og jeg er taknemlig for, at vi som åndelige væsener har mulighed for at komme til jorden og modtage et legeme og lære ting, som vil hjælpe os gennem evighederne.
Historien kan velsigne vores tilværelse, fordi den giver os en mulighed for at se tilbage. Sommetider er det svært at se tilbage på vores liv, men gennem historien kan vi se tilbage på andres liv og lære om det, der har velsignet dem. Og vi kan hjælpe os selv ved at undgå fejltagelser og gøre de ting, der har velsignet vore forfædre.