Evangeliske klassikere
Tilbed den sande og levende Gud
Uddrag fra »De falske guder, som vi tilbeder«, Den danske stjerne, aug. 1977, s. 1-4.
Hvad skal vi frygte, når Herren er med os?
Vi lærer fra skrifterne, at fordi udøvelse af tro altid har forekommet vanskeligere end det at stole på ting, der ligger lige for hånden, har det kødelige menneske været tilbøjeligt til at overføre sin tro på Gud til materielle ting. Når mennesker derfor i alle tidsaldre er bukket under for Satans magt og har mistet troen, har de i stedet rettet deres håb mod »armen af kød« og mod »guderne af sølv, guld, kobber, jern, træ og sten, som hverken kan se, høre eller forstå« (Dan 5:23) – hvilket er falske guder. Dette er et fremherskende emne i Det Gamle Testamente. Det, som et menneske sætter al sin lid til, bliver hans gud; og hvis hans gud viser sig ikke at være Israels sande og levende Gud, så dyrker denne mand afguder.
Det er min faste overbevisning, at når vi læser skrifterne og prøver på at »anvend[e] dem på [os] selv« (1 Ne 19:24), som Nefi foreslog, vil vi opdage mange paralleller mellem den gamle tilbedelse af udskårne billeder og vore egne adfærdsmønstre.
Herren har velsignet os … De ressourcer, der er faldet i vore hænder, er gode og nødvendige for vores gerning her på jorden. Men jeg er bange for, at mange af os … er begyndt at tilbede dem som falske guder, og de har fået magt over os. Har vi flere af disse guder, end vores tro kan holde til? Mange mennesker bruger det meste af deres tid med at arbejde på at skabe et image og omdømme, der indbefatter tilstrækkeligt med penge, pantebreve, aktier, investeringsfonde, ejendomme, kreditkort, møbler, automobiler og lignende for at garantere jordisk sikkerhed …
Vores opgave
Glemt er den kendsgerning, at det er vores opgave at bruge de mange ressourcer i vores familie og kvorummer på at opbygge Guds rige – at fremme missionering samt tempeltjeneste og slægtsforskning; at opdrage vore børn til at blive nyttige tjenere for Herren; at velsigne andre på alle måder, så de også kan bære frugt. I stedet for anvender vi disse velsignelser på at tilfredsstille vore egne ønsker, og som Moroni sagde: »Smykker I jer med det, som ikke har noget liv, og så alligevel lader de sultne og de trængende og de nøgne og de syge og de plagede gå forbi jer uden at ænse dem« (Morm 8:39).
Herren selv har i vore dage sagt: »… de søger ikke Herren for at grundfæste hans retfærdighed, men enhver vandrer på sin egen vej og efter billedet af sin egen gud, hvis billede er i verdens lighed, og hvis væsen er som en afguds, som bliver gammel og skal omkomme i Babylon, ja, Babylon den store, der skal falde« (L&P 1:16, fremhævelse tilføjet).
Et dårligt bytte
En mand, som jeg kender, blev kaldet til en stilling i Kirken, men han følte, at han ikke kunne sige ja, fordi hans investeringer krævede mere … tid, end han kunne skænke Herrens værk. Han forlod Herrens tjeneste for at søge mammon, og i dag er han millionær.
Men for nylig fandt jeg ud af noget interessant. Hvis en mand ejer guld til en værdi af en million dollars … så ejer han ca. 1/27 milliarddel af alt det guld, som findes i den tynde jordskorpe. Det er en så lille del, at den menneskelige forstand ikke kan fatte det. Men det er ikke alt: Herren, som skabte jorden og har magt over den, skabte også mange andre verdener, ja »utallige verdener« (Moses 1:33); og da Moses modtog den ed og pagt, som hører præstedømmet til (se L&P 84:33-44), fik han løfte fra Herren om »alt det, som min Fader har« (L&P 84:38). At tilsidesætte alle disse store løfter til fordel for en kiste med guld og en følelse af verdslig sikkerhed, er en fejlbedømmelse, som kan få kolossale følger. Det er sandelig sørgeligt og ynkværdigt at tænke sig, at han ville nøjes med så lidt; sjæle er dog af langt større værdi.
En ung mand, som blev kaldet til at tage på mission, svarede, at han ikke havde meget talent for den slags. Han var god til at holde sin flotte nye bil i tip-top stand … Hans far havde hele tiden været tilfreds med at sige: »Han kan lide at bruge sine hænder. Det er godt nok for ham.«
Godt nok for Guds søn? Denne unge mand forstod ikke, at den kraft, som var i hans bil er så uendelig lille sammenlignet med havets eller solens kraft; og der er mange sole, som alle kontrolleres af loven og af præstedømmet i sidste instans – en præstedømmekraft, som han kunne have udviklet ved at tjene Herren. Han tog til takke med en ynkværdig gud, en sammensætning af stål og gummi og skinnende krom.
Et ældre ægtepar holdt op med at arbejde og trak sig samtidig tilbage fra Kirken. De købte en campingvogn og … tog ud for at se verden … De havde ikke tid til templet eller til at gøre genealogisk arbejde eller til at udføre en mission. Han mistede forbindelsen til højpræsternes kvorum og var ikke nok hjemme til at skrive sin personlige historie. Grenen havde hårdt brug for deres erfaring og lederskab, men de stillede sig ikke til rådighed …
Hvis vi insisterer på at bruge al vor tid og alle vore midler på at bygge os et verdsligt rige, så er det nøjagtigt det, vi får.
Opgiv verdens ting
Til trods for den glæde vi finder i at betragte os selv som moderne mennesker tillige med vores tendens til at tro, at menneskeheden aldrig før har været så kultiveret, som vi er, er vi i det store og hele et afgudsdyrkende folk – en tilstand, som er yderst afskyelig i Herrens øjne.
Vi … lader os let distrahere i vores forberedelse til Herrens komme … Vi glemmer, at hvis vi er retfærdige, vil Herren enten ikke lade vore fjender komme over os … eller han vil kæmpe vore kampe for os (se 2 Mos 14:14; L&P 98:37, for blot at nævne to ud af mange henvisninger) ……
Hvad har vi at frygte, når Herren er med os? Kan vi ikke stole på Herrens ord og vise en smule tro på ham? Vi har en positiv opgave: At forsage verdslige ting som er et mål i sig selv; at holde os fra afgudsdyrkelse og gå fremad i tro; at bringe evangeliet til vore fjender, så de ikke længere vil være vore fjender.
Udøv større tro
Vi må holde op med at tilbede vore dages afguder og ikke stole på en »arms styrke«, for Herren har sagt til hele verden i dag: »Jeg vil ikke skåne nogen, der forbliver i Babylon« (L&P 64:24) … Vi tror på, at måden, hvorpå hvert enkelt menneske og hver familie kan forberede sig, som Herren har pålagt, er ved at begynde at udøve større tro, omvende sig og deltage i arbejdet for hans rige på jorden, og dette er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Det kan måske ved første øjekast synes lidt vanskeligt, men når en person begynder at få den rette forståelse af det sande værk, begynder han at se noget af evigheden i det sande perspektiv, og så begynder velsignelserne i rigt mål at opveje prisen ved at lægge »verden« bag sig.
Heri ligger den eneste sande lykke, og derfor opfordrer vi alle mennesker i verden til at tage del i dette arbejde. For de, der er fast besluttede på at tjene Herren for enhver pris, er dette vejen til evigt liv. Alt andet er et middel, ikke et mål.
Illustrationer: J. Beth Jepson