Gå i ring

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Billede

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Er I nogensinde hørt den talemåde, der lyder, at mennesker, der farer vild, ofte går i ring?

Jan L. Souman, en tysk psykolog, ville gerne lave videnskabelige undersøgelser på, om dette var sandt. Han tog deltagerne af eksperimentet med ud til et kæmpe skovområde og til Saharaørkenen, og brugte en gps til at holde øje med deres færden. De havde intet kompas eller andet udstyr. Deres opgave var enkel: Gå i en lige linje efter den angivne retning.

Dr. Souman beskrev senere forløbet. »Nogle af dem gik på en overskyet dag, hvor solen var gemt bag skyerne og uden nogen pejlemærker i syne … De gik alle i ring, hvoraf flere af dem gentagne gange krydsede deres egen vej uden at lægge mærke til det.« Andre deltagere, der gik, mens solen skinnede, kunne se fjerntliggende pejlemærker. »Disse … fulgte en næsten fuldstændig lige kurs.«¹

Denne undersøgelse er siden blevet gentaget af andre med forskellige metoder.² Alle fik lignende resultater.

Hvis ikke der er synlige landmærker, har mennesker en tendens til at gå i ring.

Skriftens landmærker

Hvis ikke der findes åndelige landmærker, flakker menneskeheden ligeledes omkring. Uden Guds ord, går vi i ring.

Både som enkeltpersoner og som samfund ser vi dette mønster blive gentaget igen og igen i enhver uddeling siden tidernes morgen. Når vi mister Guds ord af syne, har vi en tendens til at fare vild.

Dette er utvivlsomt årsagen til, at Herren befalede Lehi at sende sine sønner tilbage til Jerusalem efter bronzepladerne. Gud vidste, at Lehis efterkommere ville få brug for pålidelige landmærker – pejlemærker – som de ville kunne lade sig lede af, når de skulle afgøre om de var på rette vej.

Skrifterne er Guds ord. De er Guds landmærker, der viser den kurs, vi skal gå for at komme nærmere vor Frelser og fuldføre værdige mål.

Generalkonferencen – et landmærke

Den vejledning, som vi modtager ved generalkonferencen, er endnu et landmærke, der lader os vide, om vi er på rette kurs.

Jeg spørger ofte mig selv: »Lyttede jeg til de ord, der blev talt af mænd og kvinder, der talte under Kirkens seneste generalkonference? Har jeg læst og genlæst deres ord? Har jeg grundet over dem og anvendt dem i mit liv? Eller har jeg blot nydt de gode taler og forsømt at anvende deres inspirerede budskaber i mit personlige liv?«

I skrev måske en note eller to ned, da I lyttede eller læste. I forpligtede jer måske til at gøre nogle ting bedre eller anderledes. Tænk et øjeblik på budskaberne fra den seneste generalkonference. Mange opfordrede os til at styrke vores familie og forbedre vores ægteskab. Dette nummer af Liahona har også fokus på disse evige værdier og kommer med mange praktiske forslag, der kan velsigne vores liv.

Bemærker og anvender vi disse værdifulde råd? Genkender vi, og stræber vi mod disse faktiske og værdifulde landmærker?

Modgiften mod ustadighed

Åndelige landmærker er uundværlige, når vi skal holde os på den lige og snævre sti. De angiver tydeligt den retning, vi må følge – men kun hvis vi genkender dem og går mod dem.

Hvis vi nægter at lade os lede af disse landmærker, bliver de betydningsløse, dekorative størrelser, der ikke har andet formål end at bryde med den flade horisont.

Det er ikke nok kun at gå efter vore instinkter.

Det er ikke nok at have de bedste intentioner.

Det holder ikke at sætte sin lid til vore naturlige sanser.

Selv når vi tror, at vi følger den lige, åndelige kurs, har vi uden Åndens vejledning – uden sande, vejledende landmærker – en tendens til at flakke omkring.

Lad os derfor åbne vore øjne og se de landmærker, som vor godgørende Gud har skænket sine børn. Lad os læse, høre og anvende Guds ord. Lad os oprigtigt bede og lytte til – og følge Åndens tilskyndelser. Når vi først har genkendt de himmelske landmærker, som vor himmelske Fader skænker os, bør vi sætte kurs efter dem. Vi bør også regelmæssigt sikre os, at vi er på rette kurs, når vi orienterer os mod åndelige landmærker.

På denne måde går vi ikke i ring, men vil med tiltro og sikkerhed gå mod den store himmelske velsignelse, som er en fødselsret, der knytter sig til alle, der går på den lige og snævre sti som Kristi discipel.

Undervisning ud fra dette budskab

Når du forbereder dig på at undervise ud fra dette budskab, kan du søge skriften for eksempler på mennesker, der blev ledt af åndelige landmærker eller på mennesker, der gik i ring. Dit studium kunne begynde med disse vers: 4 Mos 14:26-33; 1 Ne 16:28-29; Alma 37:38-47. Hvis du føler dig tilskyndet dertil, kan du dele indsigt fra disse eksempler med dem, som du underviser. Spørg dem, hvad vi kan lære ud fra disse beretninger.