Når jeg tror på Gud, er jeg aldrig alene
»Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn« (Rom 8:16).
»Man er aldrig alene, når man har tro på Jesus Kristus og vor himmelske Fader.« Jeg har ofte hørt udtalelser som den, men jeg har aldrig før nu forstået dem fuldt ud.
Ethvert menneske må se den ufravigelige kendsgerning i øjnene, at han eller hun en dag står helt alene. For mit vedkommende kom den dag, takket være skilsmisse, børn, der flyttede hjemmefra og et tidligt otium, hurtigere, end jeg havde ventet. Den mest overvældende hindring, som jeg skulle tackle, var den pludselige stilhed og tomhed efter i flere år at have tilbragt dyrebar tid sammen med familie og venner, ægtefælle og børn og kolleger.
Skønt jeg nød at få besøg af mine besøgslærere og hjemmelærere og andre venner, så følte jeg mig helt alene det meste af tiden, og det brød jeg mig ikke om. Den konstante stilhed fremkaldte uendelige strømme af tårer. Jeg havde ingen steder at søge trøst, undtagen ved at knæle og bede.
Efter at have anråbt min himmelske Fader i hvad der syntes som timer, begyndte der at ske en forandring i mig, og jeg fornemmede vor himmelske Faders Ånd. En stund stilnedes tårerne, mens jeg mærkede, at hans kærlighed gennemtrængte min sjæl. Jeg vidste, at han forstod min tristhed, og derfor kunne jeg føle mig tryg ved at græde en smule mere, ligesom et barn, der er faldet, græder, når det får øje på sin mor. Mens jeg begravede ansigtet i det, jeg forestillede mig var min himmelske Faders skød, vidste jeg, at han var villig til at trøste mig, så længe jeg havde brug for det. Af og til fik jeg flygtige tanker, der sagde mig, at jeg var for gammel til at opføre mig sådan. Men jeg vidste, at min himmelske Fader var ligeglad med, hvor ung eller gammel jeg var. Jeg vidste bare, at han forstod mig og altid ville støtte mig.
I dag har jeg, skønt jeg ville foretrække at være gift, lært at nyde stilheden. Jeg lytter til havets bølger og betragter solnedgangen. Jeg stopper bogstaveligt op og dufter til roserne. Jeg lytter til og handler i overensstemmelse med Åndens vejledning. Jeg er ikke bange for at være alene, fordi jeg ikke er ensom, så længe jeg tror på min himmelske Fader og Jesus Kristus. Jeg kan se vor himmelske Faders og Jesu Kristi Ånd i næsten alt, hvad jeg gør.
»Når man tror på Jesus Kristus og vor himmelske Fader, er man aldrig alene.« Disse ord har fået ny og dybere betydning i mit hjerte i dag, og jeg ved uden tvivl, at jeg aldrig er alene. Jeg er hans datter, og han elsker mig.
Fotoillustration: Robert Casey