2012
Den internationale kunstkonkurrence opfordrer de unge til at lade talentet skinne
Februar 2012


Den internationale kunstkonkurrence opfordrer de unge til at lade talentet skinne

I L&P 115:4-6 kalder Herren på sin kirkes folk og siger: »rejs jer og lad jeres lys skinne, så jeres lys må blive et banner for folkeslagene«. Han beder dem om at stå sammen og støtte hinanden og blive »en tilflugt fra uvejret«.

Som svar på dette kald opfordrer Kirkens Historiske Museum Kirkens unge mellem 13 og 18 år til at deltage i museets første internationale kunstkonkurrence for unge. I flere år har museet afholdt en international kunstkonkurrence for voksne kirkemedlemmer, og en lignende mulighed åbner sig nu for unge i denne nye konkurrence.

De unge udfordres til at lave kunstværker, der udtrykker, hvad Herrens anmodning – »rejs jer og lad jeres lys skinne« – betyder for dem. Museet begyndte at tage imod værker mandag den 2. januar 2012.

»Uanset hvor ufuldkomne vore unge måtte opfatte deres kunstneriske talenter at være, er det bemærkelsesværdigt, hvordan noget så enkelt som en tegning, et foto eller en skulptur kan røre en anden persons ånd og blive en stor kilde til åndelig styrke for dem,« siger Angela Ames, museets assisterende kurator med ansvar for uddannelse. »Og når de unge bruger deres kreative evner til at opbygge og inspirere andre åndeligt, bliver de også inspirerede.«

Alle kunstværker, der bliver indsendt til konkurrencen, skal være lavet efter den 1. januar 2009. Deltagere kan indsende deres værk online indtil fredag den 1. juni 2012. Hver deltager må indsende ét værk til konkurrencen. Oplysninger og retningslinjer for indsendelse findes på lds.org/youthartcomp.

Alle kunstneriske medier og stilarter er velkomne i konkurrencen – malerier, tegninger, foto, skulpturer, kunstværker af metal, stof, smykker, ler osv. I overensstemmelse med konkurrencens regler og krav »kan der gives udtryk for en bred vifte af kulturelle og æstetiske traditioner i kunstværket. Både symbolske og bogstavelige kunstneriske fortolkninger er velkomne.«

Snart vil konkurrencens hjemmeside introducere en interaktiv video i afsnittet »Your Creative Process« (din kreative fremgangsmåde), hvor unge kunstnere kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp til at brainstorme en idé eller afgøre, hvordan de skal omsætte deres idé.

Efterfulgt af to omgange med bedømmelse af en jury med mange medlemmer bliver vinderne udvalgt og bedt om at sende deres originale kunstværk til museet. Deres værk bliver vist ved en udstilling, der løber fra den 16. november 2012 til den 17. juni 2013.

Af de kunstværker, der bliver vist på udstillingen, modtager op til 20 en særlig pris, som gives for at vise anerkendelse for et fremragende kunstværk, og tre modtager en præmie som museumsgæsternes foretrukne, som uddeles kort tid før udstillingen lukker.

Kirkens unge mellem 13 og 18 år opfordres til at indsende kunst til den første kunstkonkurrence for unge.